Jeg har i følge samværsaftalen ret til påskeferie med mit barn fra onsdag inden skærtorsdag til mandag 2. påskedag. Der står også at samværet kan udvides med med de tre hverdage inden, såfremt vi kan blive enige.
Da jeg i slutningen af januar, sad og skrev alm. weekendsamvær i kalenderen, opdagede jeg at mit barn - lad os kalde barnet X - skulle på weekendsamvær lige inden (altså denne weekend), så jeg skrev og spurgte min eks om vi ikke skulle udvide samværet sådan at h*n var her fra 18-28. marts, og det sagde han med det samme ja til.
Vi har flere gange skrevet sammen om andre ting, f.eks. sommerferien, uden at han har sagt noget ang. påsken, men lige pludselig skrev han til mig i mandags og spurgte om de ikke kunne hente X tidligere søndag, fordi onklen kommer på ferie. Jeg svarede så i tirsdags, at de kunne beholde X i denne weekend, for så var der en hel weekend til at hygge med onklen, og så ville vi hente søndag aften/mandag morgen, fordi vi havde allerede lagt planer for påsken, og det havde ikke været muligt at rykke dem.
Her til aften skrev han så at h*n ikke kunne blive hjemme i weekenden, for han skal arbejde. Jeg svarede at det selvfølgelig er ærgeligt at de ikke kan ses, men så var det jo sådan det måtte være. Jeg får så en SMS - der tydeligvis var skrevet af mit barns farmor - om at han ikke har givet noget endeligt svar om, om X skulle være hos os mandag-onsdag, og at X allerede glæder sig til de påskeplaner de har lagt i de dage.
Jeg har valgt at ligge mobilen væk for aftenen, men skriver til ham i morgen at de kan hente X tidligere og aflevere igen onsdag, for ikke at få en større kamp ud af det og ødelægge ferien for mit barn. Jeg vil også sige at fremover synes jeg at vi skal lave en regel der hedder, at vi kan lave om på aftaler senest 14 dage før samvær (selvfølgelig kan der opstå akutte situationer) så vi ikke ender ud i dette problem igen - for det er ikke første gang.
Kan jeg gøre noget for at min eks svigermor ikke blander sig i hvordan vi gør ang. samvær fremover? og er det, det rigtige vi gør?
Tak fordi du har læst det hele.