Hej Lisbeth
Jeg skriver lige igen ang. min datters søvn. Hun er faktisk 6 mdr. Det havde jeg åbenbart ikke fået med sidst. Jeg har snakket med lægen om hendes søvn. Lægen mener at så længe hun trives, så er det nok fordi hun ikke har et så stort behov for søvn om dagen. Hun spiser rigtig rigtig fint når hun bliver ammet og skemaden er også godt på vej. Men jeg vil ikke sige at hun er afslappet når hun har spist. Faktisk er hun nærmere aktiv og snakkende, med mindre hun er faldet i søvn under amningen. Jeg bliver lidt bekymret når hun kun sover 30 minutter på en hel dag. Og hun er så træt til sidst men nægter bare at overgive sig. Jeg er glad for at høre at jeg ikke skal lade hende græde sig i søvn, for det er der nogen der har forslået. Jeg synes at jeg har forsøgt alt for at få hende til at sove videre, men oftest er hun lysvågen med det samme. En slynge er ikke en mulighed desværre, da min ryg ikke kan holde til det. Hun har også fået tjekket ører og har været til kiropraktor, så jeg er virkelig på bar bund. Skal vi bare acceptere at hun ikke vil sove mere?
Mvh. Rebella
Lisbeths svar
Hej Rebella!
Ja hun er ældre end jeg troede. Jeg tror, du har en datter der er meget nysgerrig og ikke vil gå glip af nogen ting i denne herlige verden.
Godt du har fået checket hendes ører, lægen siger hun er fin.
Du har været hos kiropraktor.
Jeg tror, du må acceptere, du har en datter, der ikke har brug for meget søvn om dagen.
Når du ikke kan have hende i en slynge er alternativet en ryg bærestol, den støtter godt og hun kan sidde og følge med ,mens du har de daglige gøremål i familien.
Hun ligger vel også enten på gulv eller i kravlegård og leger?
Hun triller sikkert rundt og forsøger at komme op i kravlestilling når hun ligger på gulv.
I går sikkert også dejlige ture i det herlige vejr.
Jeg tror, når hun begynder at være mere fysisk aktiv, hun vil tage de lange lure. Indtil da må I nyde hinanden og du må hvile på sofaen mens hun leger. eller ligge på gulvet ved siden af hende.
Beklager jeg ikke kan give dig et helt konkret råd til en længere dagsøvn. Det kan være alle de andre mødre har nogen fif til forlængelse af søvnen.
Fortsat held og lykke med din dejlige datter.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk