Gøre det forbi - hvordan?

Jeg har med min kæreste fået den skønneste lille baby for 5 måneder siden. Jeg blev gravid ret hurtigt (ca en måned efter 1. date). Vi var ikke i tvivl om at vi skulle gennemføre. Jeg har i forvejen en dreng med min eks, som jeg gik fra 5 måneder før. Min søn har brug for meget tryghed og reagerer meget på skilsmisse og ændringer i sit liv. Da jeg blev gravid var vi jo meget glade for hinanden min kæreste og jeg. Min søn var også glad for ham, og det betyder rigtig meget for mig, da mine børn er det vigtigste for mig.

Hurtigt kom der ting i vores forhold, som jeg vidste jeg ville få svært ved at leve med. Aftaler der ikke blev holdt, holdninger der ligger MEGET langt fra hinanden, opdragelse uenigheder. Han fortalte mig ret hurtigt at han røg hash en gang imellem, men jo længere i vores forhold vi kom jo mere erkendte han at han ryger mere end han først havde sagt. Men hele graviditeten gik det fint, vi var meget forelskede og jeg så gennem fingre med mange af disse ting og tænkte, at når han først flyttede ind og vi fik en hverdag ville de fleste ting komme mere naturligt. Men grænsen for hvornår han ville flytte ind rykkede sig sammen med graviditeten. Da guldklumpen kom var han ikke flyttet ind endnu.

Min søn reagerede selvf. på det at blive storebror, så mange af de ting jeg troede ville blive lettere når jeg havde født og kæresten flyttede ind løste sig jo ikke.

Nu 5 måneder efter fødslen føler jeg ikke jeg kan mere - slet ikke efter min søn i dag sagde at han ikke kan lide min kæreste (sikkert fordi han altid bliver rettet på af ham med nogle grænser der ligger langt fra dem han er vant til).

Han har trukket sig mere og mere, der kan gå en uge hvor vi ikke ser ham - hvilket medfører at det kun er mig der kender vores barn hvilket gør det svært for kæresten at hjælpe. Når han er her er det som om alt skal diskuteres. Før kunne vi snakke om ALT, men nu orker jeg ikke åbne munden, gider ikke diskutere. 
Jeg er afklaret med at jeg skal ud af dette forhold - man skulle måske mene at jeg endda jeg "øvet" i det efter jeg gik fra min eks kort tid før mit nye forhold, men jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det. 

Jeg har sagt nogle gange at jeg ikke kan være i sådan et forhold som vores og han har afleveret sin nøgle, men han er bare som om intet er sket (lige borset fra vi overhovedet ikke rører/kysser hinanden mere). Jeg bliver så frustreret over jeg ikke "bare" gør det. Jeg ved jo jeg vil få det bedre.

Hjælp!!

Altså jeg tænker at i jo allerede har gjort det forbi, i og med at du har sagt til ham at du ik orker forholdet mere, han har afleveret nøglen og i hverken kysser eller andet og der går en uge imellem i ser hinanden?!

Det i mangler er vel bare klare regler/aftaler for hvordan sammenværet omkring jeres fælles ska forgå. Vh stine

Hmm er I ikke allerede gået fra hinanden? Han har afleveret nøglen der kan gå en uge hvor I ikke ses, og der er ingen kys og kærtegn. For mig lyder det til bruddet allerede er sket, men I bare ikke har sat ord på. Den store forskel ved at sætte ord på er primært du ikke skal bruge kræfter på det og I er fritstillet i forhold til andre. 

Hvis det var mig i dine sko, ville jeg nu starte ballet med at tale om at sætte samværet i system, få lavet aftaler om hvornår han ser jeres fælles barn hjemme hos dig, hvornår er det målet jeres fælles barn skal have alene tid med far, og hvordan ser i forældre samarbejdet på sigt? For som jeg læser det du skriver er det egentlig det som binder jer sammen nu og gør der frustrerende, I har ikke fået talt jeres fremtidige samarbejde igennem og defor kommer han som det passer ham, og tager ikke første skridt til en afslutning (for mon ikke også han har de samme tanker som dig når han lader der gå en uge imellem og måske endda savner sit barn i den tid).

pøj pøj med at få en god samtale og gode fælles planer