Når min søn på 1 år vågner om natten, er han meget svær at få til at sove igen. Han står op i sengen og hopper, mens han græder for at blive taget op. Når jeg tager ham op, bliver han helt rolig og ligger og slapper af i armene. Det kan tage alt mellem 20 min. og to timer at få ham til at sove igen. Det der virker bedst er at tage ham med ind mellem mor og far, så sover han hurtigt igen. Vi vil dog gerne lære ham at falde i søvn igen i egen seng, men hvordan gør vi det bedst?
Lisbeths svar
Hej !
Han græder, vågner og sover dejligt igen mellem jer. Det vil I gerne bryde læser jeg.
Han græder fordi han har noget ubehag som skal trøstes. Hvad det er kan være svært at finde ud af.
Alligevel må¨I starte et sted..
Er i sikre på han er helt mæt, tilbyd evt en banan eller lidt grød inden han sover.
Har I leget godt igennem så han er fysisk træt inden sengetid ?.Når I gør klart til aftenputning masser hans fødder og området omkring navlen med uret.
Masser hans gummer med en blød tandbørste han er vel midt i sit tandfrembrud.
Inden han sover sæt jer ved sengen, sig den samme sætning lige som om I messer. Nu er det aften/nat du skal sove. tung hånd på hans bryst.
Skift dynen med en lidt tungere dyne, eller læg et tæppe indenii betrækket oven på dynen,så han mærker tyngden på kroppen.
Giv ham evt en vågelampe så der ikke er helt mørkt.
Når og hvis han vågner om natten, er det samme procedure.
Er han utrøstelig skal han i favn og beroliges .evt en tår vand. Er det kun lidt brok, kan han lægges ned igen mens i messer jeres sætning. Læg en flad hånd under hans rumpe og vug blidt. Sid ned så I undgår en dårlig ryg.
Det klares ikke på en nat, bevar roen og overbevisningen, han klarer at falde i søvn igen. Det mærker han og bliver tryg i sin egen seng.
Hvis det mod forventning ikke bliver bedre, skal i tænke på om han kan have ondt i ørerne. det er en ørelæge der checker for væske i mellemøret. der kræves ingen henvisning .
Ønsker jer held og lykke med nattesøvnen og rigtig god week end.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk