Dårlig samvittighed :-( ØV

For omkring en måneds tid siden, blev en pige fra min datters klasse overfaldet på vej til skole, hvilket gjorde, at vi forældre sørgede for at børnene der selv skulle køre i skole fulgtes ad, så ingen skulle køre alene.

i går kørte begge mine piger sammen med pigen der blev overfaldet i skole, og på vejen ser de en mand, som de mener er overfaldsmanden, og de skynder sig videre, da de selvfølgelig er bange for at han overfalder dem.

Min datter kontakter mig da hun er sikker på skolen, og vi taler om episoden. Jeg spørger om de har talt med den andens pige forældre, da det jo er dem der "har sagen" hos politi mv. De har talt med pigens far og han har talt med politiet. Jeg beder pigerne om at gå ned på kontoret og fortælle dem om hvad de har set - og gør ikke mere ved det.

Jeg arbejder to sekunder fra skolen og kunne sagtens ha gået rundt i området og set efter manden - men tænkte ikke så langt, for pigerne var jo kommet sikkert i skole. Nok meget egoistisk tænkt :-(

Da jeg så fortæller min kæreste om episoden - bliver jeg dømt for at være den mest uansvarlige mor i hele verdenen, og pigens familie er bare så vattet.... han kender dem slet ikke, og de er bestemt ikke sport vattet - tværtimod.

Jeg blev vildt ked, skulle jeg ha kørt af sted - ved ikke hvordan manden så ud - så sandsynligheden for at ha fundet ham ville nok ikke ha været særlig stor.  Men hold nu kæft hvor jeg føler mig som den dårligste mor i hele verdenen, der ikke kan finde ud af at passe ordentligt på mine børn!

Har her til morgen kørt rundt i området i en times tid, og så pigerne komme sikkert i skole - Så ingen mistænkelige mænd eller andre personer - kun hundeluftere og løbere.

Ville aldrig tilgive mig selv, hvis der skulle ske et overfald igen, hverken på mine egne børn eller andres - og bare tanken om at jeg måske kunne ha spottet ham i går, og videregivet oplysninger til politiet giver mig myrekryb! Er så ked af at jeg "bare" var taknemmelig over at mine piger var sikre i skolen!

Har bare lige brug for at komme af med mine frustrationer over mig selv, men bestemt også min kæreste!

Tak fordi i hørte på mig!

Nej selvfølgelig er du ikke en dårlig mor eller uansvarlig. 

Som du selv siger,  du aner ikke hvordan han ser ud. Du kunne have stødt på 15 mænd på vejen, hvad skulle du så gøre? Stoppe dem alle sammen?

Mon ikke det er sagt i frustration og frygt, selvom det er mega ufedt. 

Det ér jo en hver forældres værste mareridt at der skulle ske noget med ens barn.... 

Du ku jo ik ha gjort noget, når du ik ved hvordan manden ser ud.

Kontaktede skolen, så ik politiet, så de ku komme ud og kigge efter ham? De har jo et signalement af manden. Vh stine

Anonym skriver:

For omkring en måneds tid siden, blev en pige fra min datters klasse overfaldet på vej til skole, hvilket gjorde, at vi forældre sørgede for at børnene der selv skulle køre i skole fulgtes ad, så ingen skulle køre alene.

i går kørte begge mine piger sammen med pigen der blev overfaldet i skole, og på vejen ser de en mand, som de mener er overfaldsmanden, og de skynder sig videre, da de selvfølgelig er bange for at han overfalder dem.

Min datter kontakter mig da hun er sikker på skolen, og vi taler om episoden. Jeg spørger om de har talt med den andens pige forældre, da det jo er dem der "har sagen" hos politi mv. De har talt med pigens far og han har talt med politiet. Jeg beder pigerne om at gå ned på kontoret og fortælle dem om hvad de har set - og gør ikke mere ved det.

Jeg arbejder to sekunder fra skolen og kunne sagtens ha gået rundt i området og set efter manden - men tænkte ikke så langt, for pigerne var jo kommet sikkert i skole. Nok meget egoistisk tænkt :-(

Da jeg så fortæller min kæreste om episoden - bliver jeg dømt for at være den mest uansvarlige mor i hele verdenen, og pigens familie er bare så vattet.... han kender dem slet ikke, og de er bestemt ikke sport vattet - tværtimod.

Jeg blev vildt ked, skulle jeg ha kørt af sted - ved ikke hvordan manden så ud - så sandsynligheden for at ha fundet ham ville nok ikke ha været særlig stor.  Men hold nu kæft hvor jeg føler mig som den dårligste mor i hele verdenen, der ikke kan finde ud af at passe ordentligt på mine børn!

Har her til morgen kørt rundt i området i en times tid, og så pigerne komme sikkert i skole - Så ingen mistænkelige mænd eller andre personer - kun hundeluftere og løbere.

 

Ville aldrig tilgive mig selv, hvis der skulle ske et overfald igen, hverken på mine egne børn eller andres - og bare tanken om at jeg måske kunne ha spottet ham i går, og videregivet oplysninger til politiet giver mig myrekryb! Er så ked af at jeg "bare" var taknemmelig over at mine piger var sikre i skolen!

 

Har bare lige brug for at komme af med mine frustrationer over mig selv, men bestemt også min kæreste!

Tak fordi i hørte på mig!

 

 

 

 

 

 

Hvordan skulle du så have gjort hvis du havde fundet ham? Holde ham fast til politiet kom?

jeg tænker pigerne er kommet sikkert frem og politiet er kontaktet, ligeledes skolen - så synes du har handlet fint. 

Nogle gange vil det altså være en god egenskab, ikke at vende alting indad. Din kæreste må have de holdninger han har - men du handlede som du gjorde fordi du vurderede det hensigtsmæssigt i situationen, og sådan er det. (Han kalder dig i øvrigt forhåbentlig ikke direkte for en uansvarlig mor af den grund, for så ville jeg i så fald tage fat i nakken på ham med det samme). 

Hvad har du dårlig samvittighed over? Gjorde du ikke hvad du skulle, hvad du vurderede var bedst? Godt så - så kan din kæreste jo himle op herfra og til månen. Det ændrer ikke situationen.

Anonym skriver:

For omkring en måneds tid siden, blev en pige fra min datters klasse overfaldet på vej til skole, hvilket gjorde, at vi forældre sørgede for at børnene der selv skulle køre i skole fulgtes ad, så ingen skulle køre alene.

i går kørte begge mine piger sammen med pigen der blev overfaldet i skole, og på vejen ser de en mand, som de mener er overfaldsmanden, og de skynder sig videre, da de selvfølgelig er bange for at han overfalder dem.

Min datter kontakter mig da hun er sikker på skolen, og vi taler om episoden. Jeg spørger om de har talt med den andens pige forældre, da det jo er dem der "har sagen" hos politi mv. De har talt med pigens far og han har talt med politiet. Jeg beder pigerne om at gå ned på kontoret og fortælle dem om hvad de har set - og gør ikke mere ved det.

Jeg arbejder to sekunder fra skolen og kunne sagtens ha gået rundt i området og set efter manden - men tænkte ikke så langt, for pigerne var jo kommet sikkert i skole. Nok meget egoistisk tænkt :-(

Da jeg så fortæller min kæreste om episoden - bliver jeg dømt for at være den mest uansvarlige mor i hele verdenen, og pigens familie er bare så vattet.... han kender dem slet ikke, og de er bestemt ikke sport vattet - tværtimod.

Jeg blev vildt ked, skulle jeg ha kørt af sted - ved ikke hvordan manden så ud - så sandsynligheden for at ha fundet ham ville nok ikke ha været særlig stor.  Men hold nu kæft hvor jeg føler mig som den dårligste mor i hele verdenen, der ikke kan finde ud af at passe ordentligt på mine børn!

Har her til morgen kørt rundt i området i en times tid, og så pigerne komme sikkert i skole - Så ingen mistænkelige mænd eller andre personer - kun hundeluftere og løbere.

 

Ville aldrig tilgive mig selv, hvis der skulle ske et overfald igen, hverken på mine egne børn eller andres - og bare tanken om at jeg måske kunne ha spottet ham i går, og videregivet oplysninger til politiet giver mig myrekryb! Er så ked af at jeg "bare" var taknemmelig over at mine piger var sikre i skolen!

 

Har bare lige brug for at komme af med mine frustrationer over mig selv, men bestemt også min kæreste!

Tak fordi i hørte på mig!

 

 

 

 

 

 

Jeg synes ikke, at du skal have dårlig samvittighed. Dine piger var kommet sikkert i skole.

Hvad skulle du have gjort, hvis du fandt ham? Desuden ved du ikke, hvordan manden ser ud - så det er også ret svært at finde ham....

Jeg håber ikke, at din kæreste direkte har sagt at du er en uansvarlig mor... For det er du ikke...

Det hjælper ikke at dunke sig selv i hovedet  Du gjorde det, som du vurderede var bedst i situationen....

Jeg havde heller ingen dårlig samvittighed, før jeg fortalte min kæreste om mine børns oplevelse, hvorpå han syntes det var vattet at ingen havde kørt rundt for at finde den mand de havde set. Og at min store datter så fremover måtte kontakte ham i stedet for mig ��  Han er selvfølgelig lige så bekymret som alle os andre, men følte mig bare som den mest indkompente mor i hele verden. 

Men sådan har jeg det ikke længere, for jeg gjorde det rigtige og sikrede at pigerne var kommet godt i skole. Tak for jeres positive svar ��

Har i dag været med til at "fange" den pågældende person. Holdt øje rundt om skolen og det anlæg pigerne køre igennem på vej til skole, og der stod manden, som pigerne havde beskrevet.

Da jeg havde holdt et kort stykke tid, kom pigerne kørende forbi, og de så mig, stoppede og rev døren op i bilen. MOR det er ham manden, han er lige der!

Ja tænkte nok det var ham - så fik fat i den anden piges mor, hun ringede til politiet, der havde en civil betjent ude i området, han stoppede ham, og mens jeg stadig holdt øje - kom en patruljevogn og hentede ham..... )

Ingen dårlig samvittighed mere!!! :-)

Anonym skriver:

Har i dag været med til at "fange" den pågældende person. Holdt øje rundt om skolen og det anlæg pigerne køre igennem på vej til skole, og der stod manden, som pigerne havde beskrevet.

Da jeg havde holdt et kort stykke tid, kom pigerne kørende forbi, og de så mig, stoppede og rev døren op i bilen. MOR det er ham manden, han er lige der!

Ja tænkte nok det var ham - så fik fat i den anden piges mor, hun ringede til politiet, der havde en civil betjent ude i området, han stoppede ham, og mens jeg stadig holdt øje - kom en patruljevogn og hentede ham..... )

Ingen dårlig samvittighed mere!!! :-)

 

Yeah! Glad for de har fanget ham - men kunne du ikke have gjort uden pigerne havde udpeget ham - meget bedre plan end at rende rundt i området selv. Godt tænkt 

Jo det tror jeg sagtens jeg kunne, pigerne havde givet mig et så godt signalement, at jeg ikke var i tvivl.

Og det var heller ikke meningen de skulle ha set mig i morges. Jeg troede de kørte en anden vej, som de gjorde dagen før. Men da jeg kunne fortælle politiet, at pigerne havde sagt at det var ham, blev sagen endnu mere "rigtig".

At det ikke bare var en overpylret mor der ringede... men at det faktisk var pigerne!

Var også oppe på skolen (inden skolestart) og fortælle dem, at de havde været med til at "fange" ham. De trængte i den grad til at høre, at de har været med til at gøre noget rigtig godt.

Er sgu skide stolt over de tre tøser <3