Hej Lisbeth.
Jeg håber du kan hjælpe os. Siden vores datter fra et par måneder gammel har vi haft problemer med at få hende til at sove. Hun er træt ca. 1,5 time efter hun er vågnet om morgen. Men hun kæmper virkelig imod søvnen og tilsidst ender det i gråd. Nogle gange kan jeg få hende til at sove når jeg ammer hende i vores seng, men lige så ofte stopper hun brat med at spise og græder fordi hun er ved at falde i søvn. Det er det samme hver gang hun skal sove. Der udover så sover hun oftest kun 30-45 minutter og aldrig mere end 1 time. Det betyder at hun ofte kun sover 30-75 minutter i løbet af en hel dag. Hun er derfor træt og pylret meget af tiden. Om natten sover hun dog godt når hun først er faldet i søvn. Hun bliver ammet et par gange i løbet af natten, men over med det samme hun bliver lagt i seng igen. Hun sover 10-12 timer om natten. Hun er en pige der er meget på og vil gerne underholdes. Hun udvikler sig rigtig fint, så det er jeg ikke bekymret for. Det bliver bare nogle lange dage med en lille pige der er træt og ked af det meget af tiden. Jeg bryder mig ikke om at lade hende græde sig i søvn, men måske er jeg for blød og eftergivende? Skal jeg lade hende græde? Måske har du nogle andre gode råd?
Mvh. Rebella
Lisbeths svar
Hej Rebella!
Ved ikke hvor gammel din datter er, gætter på ca 4 måneder ?
Hun er i fin trivsel og sover en dejlig lang nattesøvn. Det er om dagen lurene er korte.
Det er frustrerende, når hun er træt og ikke vil overgive sig.
Hun skal ikke græde sig i søvn. Når hun græder er der en årsag.
Du har vel forsøgt , når hun vågner at berolige , vugge lidt og se om hun kan formås at sove videre.
Hvis hun vil ammes så er det både lidt mad og nærvær hun trænger til.
Hvis du ikke kan få hende til at sove videre, Kan du have hende i en slynge og give hende fred og kropskontakt. Det kan være hun vil overgive sig til søvnen igen.
Når hun spiser om dagen, tømmer hun brystet og er fuldstændig afslappet når hun er færdig? Måske tager hun bare lidt mælk og bliver ikke mæt så længe.
Jeg vil anbefale dig om dagen at sidde op og amme hende. Efter måltidet holde hende med overkroppen opad.
Hun kan have reflux som giver gener, den øvre mavemund er ikke så stram.Tag evt en snak med din læge omkring hende.
Der er nogle børn, der ikke sover de lange lure. Alligevel begynder de fleste på de lange lure på et tidspunkt.
Det er normalt, de små efter 1,5 time om morgenen har brug for en lur igen.,
Håber du kan bruge dette. er der noget jeg skal uddybe så skriv igen.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk