Hvorfor glemmer man hvor ondt det gør at føde?

Jeg er simpelthen forbløffet over at her lidt over 3 uger efter jeg har født, nærmest har fuldstændig glemt smerten ved at føde, og mit underliv er efterhånden ved at være helet og normalt igen og jeg kan sidde på toilettet og lave stort uden at føle det hele falder ud! Selvom vi er enige om ikke at skulle have flere børn og jeg efter fødslen bare var lykkelig for at jeg ALDRIG skulle gøre det igen, så er jeg da alligevel helt ærgelig over at vi ikke skal have flere og fordi min hjerne har glemt den frygtelige smerte under og efter fødslen, ja for ikke at tale om den besværede graviditet med rigtig rigtig ømt bækken, ja så kunne jeg gøre det hele igen uden nogen problemer. Men vi skal nu ikke have flere uanset hvad, har 3 drenge sammen nu og min mand har en søn fra tidligere forhold også, så vi må hellere stoppe mens legen er go  selvom jeg da virkelig godt kunne igen om nogle år, men har virkelig lovet mig selv at jeg ikke vil gå igennem det hele igen. Andre der har det sådan? At man med fornuften godt ved man ikke vil have flere børn men ens krop og følelser er ikke helt afklaret med ikke at skulle have flere?

Jeg må først om ca to år på grund af min bækken, min krop skriger efter en graviditet . Det bliver nu os ret svært uden en mand

Hvis ikke man glemte smerten så ville menneskeheden snart uddø - for så ville alle kvinder kun få 1 barn (medmindre man som dig fik 2 i første hug). ��

Jeg tror det simpelthen er indbygget I os at vi glemmer. Den smerte er bare så anderledes -og fører noget så godt og lækkert med sig at man er villig til at gøre det igen. (Modsat andre typer smerte som ved ulykke eller sygdom som man bestemt ikke har lyst til at prøve igen)

Jeg glæder mig også til 2. fødsel nu her om godt 3 måneder. Faktisk var jeg klar til at føde igen få timer efter min sidste fødsel - selvom jeg mindes at jeg synes det var frygteligt mens det stod på. Men selve smerten og hvordan den føles det forsvinder bare hurtigt fra harddisken. 

Mullesmith skriver:

Jeg er simpelthen forbløffet over at her lidt over 3 uger efter jeg har født, nærmest har fuldstændig glemt smerten ved at føde, og mit underliv er efterhånden ved at være helet og normalt igen og jeg kan sidde på toilettet og lave stort uden at føle det hele falder ud! Selvom vi er enige om ikke at skulle have flere børn og jeg efter fødslen bare var lykkelig for at jeg ALDRIG skulle gøre det igen, så er jeg da alligevel helt ærgelig over at vi ikke skal have flere og fordi min hjerne har glemt den frygtelige smerte under og efter fødslen, ja for ikke at tale om den besværede graviditet med rigtig rigtig ømt bækken, ja så kunne jeg gøre det hele igen uden nogen problemer. Men vi skal nu ikke have flere uanset hvad, har 3 drenge sammen nu og min mand har en søn fra tidligere forhold også, så vi må hellere stoppe mens legen er go  selvom jeg da virkelig godt kunne igen om nogle år, men har virkelig lovet mig selv at jeg ikke vil gå igennem det hele igen. Andre der har det sådan? At man med fornuften godt ved man ikke vil have flere børn men ens krop og følelser er ikke helt afklaret med ikke at skulle have flere?

Jeg kan ikke få flere pga 4 ks så valgte at blive sterilliseret, så vi var sikre. Med både ks og hårde graviditeter hver gang tør vi ikke prøve igen. Var ok afklaret i graviditeten men efterfølgende har jeg alligevel tænkt at det kunne ha været dejligt med flere børn havde min krop ikke haft de udfordringer, og sygdom, så ville jeg gerne ha haft en 7-8 børn  

Jeg tror sgu aldrig jeg glemmer smerten!!  men det er ikke smerten der gør at jeg ikke skal have flere en det ene jeg har i forvejen 

Berta skriver:

Hvis ikke man glemte smerten så ville menneskeheden snart uddø - for så ville alle kvinder kun få 1 barn (medmindre man som dig fik 2 i første hug). ��

Jeg tror det simpelthen er indbygget I os at vi glemmer. Den smerte er bare så anderledes -og fører noget så godt og lækkert med sig at man er villig til at gøre det igen. (Modsat andre typer smerte som ved ulykke eller sygdom som man bestemt ikke har lyst til at prøve igen)

Jeg glæder mig også til 2. fødsel nu her om godt 3 måneder. Faktisk var jeg klar til at føde igen få timer efter min sidste fødsel - selvom jeg mindes at jeg synes det var frygteligt mens det stod på. Men selve smerten og hvordan den føles det forsvinder bare hurtigt fra harddisken. 

Ja det er bare så vildt at opleve at den helt sikkert vildeste smerte i ens liv kan glemmes på så kort tid og at man rent faktisk er villig til at gøre det igen og igen  lige nu når jeg tænker over det så føles det ikke engang som den værste smerte jeg har oplevet, selvom jeg lige efter fødslen mindes at det var den værste smerte jeg har oplevet!!! 

Mit 6 barn sad fast og det er snart 8 år siden -

Glemmer aldrig hvor voldsomt det var og hvor smertefuldt det var og at jeg skreg som en vanvittig imens læger og jm kæmpede for at få min datter ud inden vi begge døde. Hovede var ude og så sad hun bare der som en prop imens min krop knoklede med veer for at få hende ud....Og jeg blev klippet og de rev og flåede i os begge 2 med sugekop osv...Og følelsen af at mit underliv blev flået op og jeg intet kunne gøre for at stoppe det- Føj bliver helt dårlig bare ved at skrive om det.Lige den fødsel glemmer jeg ikke smerten af. 

Og alligevel har jeg fået 2 børn mere  efterfølgende - men det var så også ved ks så måske derfor jeg godt turde 

Ved de andre ja smerten den glemte man med tiden eller fortrængte den - og godt det kan lade sig gøre for ellers tror jeg vi ville være pænt færre mennesker 

Mullesmith skriver:

Jeg er simpelthen forbløffet over at her lidt over 3 uger efter jeg har født, nærmest har fuldstændig glemt smerten ved at føde, og mit underliv er efterhånden ved at være helet og normalt igen og jeg kan sidde på toilettet og lave stort uden at føle det hele falder ud! Selvom vi er enige om ikke at skulle have flere børn og jeg efter fødslen bare var lykkelig for at jeg ALDRIG skulle gøre det igen, så er jeg da alligevel helt ærgelig over at vi ikke skal have flere og fordi min hjerne har glemt den frygtelige smerte under og efter fødslen, ja for ikke at tale om den besværede graviditet med rigtig rigtig ømt bækken, ja så kunne jeg gøre det hele igen uden nogen problemer. Men vi skal nu ikke have flere uanset hvad, har 3 drenge sammen nu og min mand har en søn fra tidligere forhold også, så vi må hellere stoppe mens legen er go  selvom jeg da virkelig godt kunne igen om nogle år, men har virkelig lovet mig selv at jeg ikke vil gå igennem det hele igen. Andre der har det sådan? At man med fornuften godt ved man ikke vil have flere børn men ens krop og følelser er ikke helt afklaret med ikke at skulle have flere?

Virkelig god tråd set i lyset af, hvor bange og panikslagen du var for nogle uger siden 

Sjovt du skriver det 

Min datter er 4 uger, og jeg havde allerede lyst til nr. 2 ugen efter! 

Kunne godt undvære graviditeten og udvidelsesveerne (åbnede mig 9 cm. på få timer)

Hvis jeg kan få sparet op, så starter jeg behandling med nr. 2 til april 2017 

Det er 17 dage siden at jeg fødte og jeg har ikke glemt smerten, men når det er sagt, synes jeg ikke at fødslen var så slem, jeg havde forventet noget meget værre

og jeg var klar til at føde nummer 2, 10 min efter 
Så jeg er mega skruk og han skal helt sikkert have søskende 
Men jeg havde også en fantastisk fødsel og kort af en førstegangs, så det satser jeg også på for de næste