Debat om Lola Jensen har ret eller ej?

Hej alle jer.

Jeg så Go' morgen Danmark for et par dage siden, hvor Lola Jensen, familievejleder, udtalte sig omkring det at mange børn ofte spiser alene.

Synes det kunne være lidt hyggeligt at høre jeres mening/holdning til det hun siger. 

Jeg vedhæfter lige linket.:  http://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-03-02-opsang-fra-lola-husk-at-spise-aftensmad-med-dit-barn

Jeg håber at alle vil tage dette som en hyggelig diskussion og alt bliver holdt i en pæn tone. 

Jeg kan starte med mig selv. Personligt synes jeg hun har en pointe i det hun siger. Vi lægger meget vægt på herhjemme, at vi altid har tid til at sidde sammen og spise, så ofte det er muligt. 

I hverdagene spiser vi ALTID morgenmad og aftensmad sammen. Vi er to voksne med 37 timers arbejde og så vores 2 børn(5 og 7 år). Vi skal alle køre kl. 6.30 om morgenen, for at nå at aflevere børn og møde på arbejde. For os giver det en god ro om morgenen at spise sammen, tale om hvad dagen bringer og hvad tid vi hver især er hjemme.

Om aftnen er det dejligt at have samlingspunktet igen og få gode dialoger omkring hvordan dagen har været,hvad der er sket, om dagen er gået som forventet/planlagt mv. 

Ingen af os har weekendarbejde og vi spiser derfor alle måltider sammen i weekenderne. 

Hej alle jer.

 

Jeg så Go' morgen Danmark for et par dage siden, hvor Lola Jensen, familievejleder, udtalte sig omkring det at mange børn ofte spiser alene.

Synes det kunne være lidt hyggeligt at høre jeres mening/holdning til det hun siger. 

Jeg vedhæfter lige linket.:  http://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-03-02-opsang-fra-lola-husk-at-spise-aftensmad-med-dit-barn

 

Jeg håber at alle vil tage dette som en hyggelig diskussion og alt bliver holdt i en pæn tone. 

 

Jeg kan starte med mig selv. Personligt synes jeg hun har en pointe i det hun siger. Vi lægger meget vægt på herhjemme, at vi altid har tid til at sidde sammen og spise, så ofte det er muligt. 

I hverdagene spiser vi ALTID morgenmad og aftensmad sammen. Vi er to voksne med 37 timers arbejde og så vores 2 børn(5 og 7 år). Vi skal alle køre kl. 6.30 om morgenen, for at nå at aflevere børn og møde på arbejde. For os giver det en god ro om morgenen at spise sammen, tale om hvad dagen bringer og hvad tid vi hver især er hjemme.

Om aftnen er det dejligt at have samlingspunktet igen og få gode dialoger omkring hvordan dagen har været,hvad der er sket, om dagen er gået som forventet/planlagt mv. 

Ingen af os har weekendarbejde og vi spiser derfor alle måltider sammen i weekenderne. 

Nu bryder jeg mig faktisk ikke meget om Lola Jensen, men derfor kan vi jo godt debattere dette emne.

Vi er to voksne og 3 børn, hvor den ældste er autistisk. 

Den store spiser 99% af sine måltider alene, da han ikke kan klare den uro det er omkring bordet under måltiderne, så han ryger klart ind under de 43%. Måske statestikken skulle have haft flere variabler?

Den resterende familie (altså os to voksne og de 2 andre børn), spiser alle aftensmåltider sammen, hvis man vel og mærke er hjemme. Morgenmåltiderne i hverdagen indtager manden sammen med de 2 børn imens jeg er i bad. I weekenderne får børnene lov til at spise deres morgenmad foran fjerneren

Både min mand og jeg kommer fra familier , hvor man spiser sammen. Og det gør vi også med vores børn og det er en rutine og et tidspunkt vi ser frem til. Jeg går også op i at sidde med børnene om morgenen og spise med dem, inden de skal i institution og vi skal på arbejde, det er så hyggeligt 

Babyklar87 skriver:

Hej alle jer.

 

Jeg så Go' morgen Danmark for et par dage siden, hvor Lola Jensen, familievejleder, udtalte sig omkring det at mange børn ofte spiser alene.

Synes det kunne være lidt hyggeligt at høre jeres mening/holdning til det hun siger. 

Jeg vedhæfter lige linket.:  http://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-03-02-opsang-fra-lola-husk-at-spise-aftensmad-med-dit-barn

 

Jeg håber at alle vil tage dette som en hyggelig diskussion og alt bliver holdt i en pæn tone. 

 

Jeg kan starte med mig selv. Personligt synes jeg hun har en pointe i det hun siger. Vi lægger meget vægt på herhjemme, at vi altid har tid til at sidde sammen og spise, så ofte det er muligt. 

I hverdagene spiser vi ALTID morgenmad og aftensmad sammen. Vi er to voksne med 37 timers arbejde og så vores 2 børn(5 og 7 år). Vi skal alle køre kl. 6.30 om morgenen, for at nå at aflevere børn og møde på arbejde. For os giver det en god ro om morgenen at spise sammen, tale om hvad dagen bringer og hvad tid vi hver især er hjemme.

Om aftnen er det dejligt at have samlingspunktet igen og få gode dialoger omkring hvordan dagen har været,hvad der er sket, om dagen er gået som forventet/planlagt mv. 

Ingen af os har weekendarbejde og vi spiser derfor alle måltider sammen i weekenderne. 

Hos os har vi valgt at vi spiser morgenmad og aftensmad sammen. Mest fordi at det er en hyggelig måde at starte dagen. Og aftenmaden er vores samlingspunkt for at snakke sammen om hvordan dagen er gået :) Det vægter vi super højt herhjemme :)

Vi har altid prioteret højt at spise aftensmad sammen hver dag  

Min mand køre meget tidlhgt hjemmefra om morgnen så han er som oftest kørte Før vi andre står op men jeg spiser morgen mad sammen med pigerne om morgnen og i weekenden spiser vi også frokost sammen 

Her hjemme er måltiderne hyge og samligspunkt og der er derfor også forbud for telefoner og tv når vi spiser

Vi har altid spist aftensmad sammen som en familie. Morgenmad er det kun én af os der spiser sammen med børnene. Hvis jeg møder kl 7, tager jeg afsted før de er gået igang. Og det samme med min mand.

Vi tager en still og rolig morgen, og det gøres bedst på den måde.

Men aftensmaden er altid samlet. ja, vi har måtte vende os til at spise kl 17-17.30, men sådan er det. Nu er vi jo sultne på det tidspunkt

Tit er børnene også med mig i køkkenet og hjælpe med aftensmaden. 

I weekenderne skiftes vi til at sove længe Så morgenmaden er den samme der. Men frokost og aftensmad bliver indtaget samtidigt ved bordet, uden elektronik.

Jeg var au-pair i England for 12-13 år siden. Og der lavede jeg aftensmad til børnene kl 17.00 (jeg valgte så også at spise lidt sammen med dem), og så spiste deres mor, far og jeg sammen kl 20.00. 

det fungerede for dem, men jeg ville ikke selv prioritere sådan. 

Min datter spiser morgenmad "alene". Dvs jeg er i køkkenet sammen med hende, men spiser ikke selv. Jeg laver min egen morgenmad mens hun spiser (en æggelatte der nydes på farten), eller jeg tømmer/fylder opvaskeren. Om aftenen spiser vi altid sammen. Det prioriterer jeg højt

Vi spiser aftensmad sammen hvis vi er hjemme men engang imellem så får ungerne lov at spise ved fjernsynet og vi voksne senere. Det sker vel et par gange om mdr. Så er det som regel fordi vi ikke gider lave mad og fordi vi ikke er sultne på det tidspunkt. 

Jeg er heller ikke ubetinget vild med Lola Jensen - men lige den her debat, synes jeg alligevel vakte lidt interesse, da jeg tænker at familielivet med tiden er blevet mere presset end hidtil.

Skæve arbejdstider, fuldtidsjobs og børn, kan for mange være kompliceret til tider. Jeg ville ønske at vi kunne gå ned i tid, men det er økonomien ikke til nu. Men i det store hele og trods 2 fuldtidsjobs, er der stadig tid til spisehyggestunder  - og også andre hyggestunder for den sags skyld. Men jeg synes til tider det kan være hårdt at skulle være på arbejdsmarkedet så mange timer i ugen, da jeg gerne ville have mere kvalitetstid med familien. 

Men når det så er sagt, er vi hos os rimelig priviligeret med arbejdsfrie weekender altid, hvilket jeg virkelig værdsætter rigtig meget. 

Vi priotere at snakke sammen og hygge os, men vi spiser sjældent sammen må jeg indrømme. Børnene nægter gerne at spise det samme så står og laver flere forskellige ting og det er sjældent færdigt samtidig. Spiser vi for en gangsskyd samme menu så sidder vi alle sammen sammen. Men ellers gør vi ikke. Men jeg synes nu ikke at vi glemmer at hører om deres skole eller noget, de snakker også sammen på kryds og tværs med hinanden og det ikke altid de gider mor og far  vi spiser også foran tv'et nogle dage selv om det er strengt forbudt men jeg synes lola har ret i mange ting, man skal lige huske at snakke med sine børn og lade dem hører og snakke om løst og fast og dagligdag og grine sammen.