i vildrede. kan snart ikke mere. :-(

Jeg er gravid for femte gang, og samme far som min datter på 5 år. Håbede at denne graviditet ville han være mere for mig, og mere forstående end sidste gang, da han forlod mig midt i det hele, da jeg ikke dengang følte han var der for mig eller var forstående.

Nu er jeg så blevet gravid igen efter vi har forsøgt i 2½ år, og troede at det var lykken og noget der bragte os endnu tættere sammen, men denne gang er godt nok hård for mig. Jeg har fået konstateret bækkenløsning, hvilket gør at jeg har smerter 24/7, må tit lægge mig på sofaen, også når mine andre 2 børn kommer hjem.  hvilket gør mig enorm ked af det, da jeg derfor ikke føler at jeg er der for dem. Savner at være overskuds mor og hyggetiden med mine børn

I stedet for at støtte mig og forstå min situation, er det eneste jeg hører fra min mand, brok over at jeg intet laver, påtrods af jeg står for alt om morgen, selv om han også er hjemme. ordner køkken flere gange om dagen, og mig der altid laver mad, minus max 2-3 gange om måneden. Hører brok over at han ikke føler at jeg gider dette forhold, fordi sex er det sidste jeg tænker på, men det forstår han ikke.

Har lyst til at kaste håndklædet i ringen og flytte for mig selv og mine børn igen.

Ved ikke hvad jeg ville med dette, måske bare lufte mine tanker, idet jeg ikke føler der er nogen andre der forstår mig.

Det kan være meget svært for mænd at forstå deres gravide kvinder. Har du prøvet at forklare ham din smerte? Din ensomhed? Der har været to til at skabe det lille mirakel, du bærer på, og dermed burde han også være der for dig. 
At han har forladt dig før.. Under en graviditet sætter nok også noget mistillid i gang fra din side, om han gør det igen, om du bliver forladt igen. 
Det bedste er at åbne munden og sige hvordan du har det, føler, og hvad der skal laves om. 

Camilze skriver:

Det kan være meget svært for mænd at forstå deres gravide kvinder. Har du prøvet at forklare ham din smerte? Din ensomhed? Der har været to til at skabe det lille mirakel, du bærer på, og dermed burde han også være der for dig. 
At han har forladt dig før.. Under en graviditet sætter nok også noget mistillid i gang fra din side, om han gør det igen, om du bliver forladt igen. 
Det bedste er at åbne munden og sige hvordan du har det, føler, og hvad der skal laves om. 

Det har jeg prøvet, men det er jo det han ikke forstår. Han siger bare at jeg ikke skal bruge min graviditet som undskyldning for ikke at lave noget herhjemme, på trods af alt det jeg laver.

jeg Havde godt nok taget en snak med ham og hvis manden ikke ville forstå det ja så vil jeg godt nok flytte hvis det ikke er dit hus i bor i må ha flytte.

jeg er nok lidt lige på og hårdt.

man skal ikke gå og være ked af det og prøve at gøre en masse man ikke kan også høre en masse brok det ville jeg bestemt ikke finde mig i.