Jeg bliver altid tatoveret af en bestemt person, Charlotte Munster. Hun Kan findes i Mik's Tattoo, Facebook-siden er her: https://www.facebook.com/MiksTattoo/.
Charlotte er utrolig sød, og meget dygtig, og så har hun den halv-sjældne egenskab, at der ikke er nogen "rockstjerne-nøkker" ved hende. Man bliver behandlet med respekt, og har aldrig fornemmelsen af, at der bliver grint eller talt grimt når man forlader shoppen, uanset hvor lille eller kliché-agtig en tatovering, man har fået lavet. Personligt er jeg også meget glad for, at hun har et rigtig godt øje for, hvordan man får store kvinder til at fremstå flotte og sexede, ved at placere streger og kurver rigtigt.
Når alt det er sagt, så er det også min holdning, at man skal vælge tatovør efter hvad man gerne vil have lavet. Hvis man er til det meget grafiske, skal man måske ikke kigge efter en, der primært laver oldschool, hvorimod hvis man er mest interesseret i at få noget oldschool, skal man måske ikke gå til den, der er berømt for det mere grafiske.
Kig på de forskellige tatovørers portfolio, og gå efter den, der tegner på en måde, som DU synes om. Du skal gå med det resten af livet, så ventetid og pris bør ikke betyde så meget, som at du får din tatovering, som du vil have den.
Anmeld
Citér