Hej skønne mennesker 
Jeg står lidt på en skillevej i øjeblikket. Da jeg ikke rigtig ved, hvad der er smartest at gøre. Jeg skal prøve at se om jeg kan fatte mit i korthed, hvilket aldrig er en kæmpe succes 
Min kæreste og jeg bor pt i en lejlighed, som vi egentlig er okay tilfredse med. Der er dog nogle minusser: Ubehagelige naboer, larm, yderst knirkende gulv, ikke super gode vaske muligheder, ingen grill på altanen også må man ikke have dyr i ejendommen - generelt har det givet os en følelse af, at der er en masse regler at skulle indskærpe sig under.
Derfor overvejer vi at flytte. Men, skal det være i endnu en lejebolig eller køb? Personligt er jeg fortaler for leje, hvor min bedre halvdel er til køb.
Jeg ønsker at leje, da jeg gerne vil se mulighederne an. Køber man er det ligesom temmelig permanent. I og med, at jeg aldrig har boet i hus før, ved jeg ikke hvad jeg forventer mig af et hus. Derfor kunne det være passende (i mit hoved), at teste det af inden man sætter der for good. Så jeg får en idé om hvad jeg går efter, når købet så forhåbentlig skal ske.
Vi svæver også en del imellem, om det skal være lidt ude på landet eller om det skal være indenfor bygrænsen. Derfor, kunne det være passende at leje en bolig udenfor bygrænsen (vi bor i byen nu), så vi ikke brænder inde med det, hvis det ikke er os.
I virkeligheden:
Er det fuldstændig tåbeligt at leje en bolig, på baggrund af disse tanker? For at se om det er noget for undertegnede? Eller er det i virkeligheden bare volapyk, så jeg bare burde tage mig sammen og springe ud i det?
Hvilke tanker gjorde i jer? Omkring lejebolig vs. ejebolig?