Hej :-) Vi har store konflikter med vores datter på 3,5. Vi er i vildrede om hvad vi skal stille op! Hun har et hidsigt temperament og vil selv bestemme ALT. Vi har hver dag konflikter ved måltider hvor hun nægter at spise det der er på bordet. Tit vil hun ikke svare på hvad hun vil/mener. Så sidder bare og "surmuler". Hvis jeg så f.eks hælder havregryn op (til morgenmaden) går hun helt i det røde felt fordi det ikke lige var det hun ville have. Jeg er helt sikker på at det er ligegyldigt hvad jeg disker op med så vil hun protestere. Hun vil heller aldrig med når jeg henter i børnehaven. Det ender tit med at jeg må proppe hende i flyverdragten mod hendes vilje. Vi har prøvet at skrue helt op for ros og positive ord men hun bliver nærmest bare mere hidsig. På en god dag kan man godt få et kram men hun vil ikke længere have kys. I børnehaven har de også bemærket denne adfærd. Hun vil ikke svare dem, hun er meget længe om at bøje sig for flertallet f eks når de skal på legeplads. Når hun så endelig kommer derud er alle andre igang med deres leg. Så pædagogerne oplever at hun ikke længere indgår så godt i det sociale fællesskab. Det gør mig så ked af det. Vi er ikke en familie der ellers skændes eller er i dårligt humør, men vi er snart fyldt op af al den konflikt med hende. Vores søn på 7 år har også bemærket at hans søster "altid" er i vældig dårligt humør så han trækker sig også fordi hun skælder ham så meget ud. Jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker for vi har brug for hjælp føler jeg. Mvh Maria
Lindas svar
Kære Maria
Det svært at gætte præcist hvilken årsag der er til at din datter bliver hidsig på denne måde, når jeg ikke kender sagen personligt. Det lyder umiddelbart som helt normal trodsalder for mig – hvilket kan trække dyrt på tålmodighedskontoen. Normalt ville jeg spørge mere ind til jeres hverdag sammen, ydre forandringer i hendes liv, hendes fysiske behov (søvn og hvile specielt) som kunne påvirke hende. Til dette kan jeg anbefale dig at læse ” problemknuseren” igennem på min hjemmeside. Eller måske denne side om ” trodsreaktioner”.
Selvom jeg umiddelbart ”kun” vurderer at din datter har trodsalder-syndromer, vil jeg alligevel uddybe lidt på udviklingsfaser og kort kommentere på søvn og forandrede livsomstændigheder til sidst i dette svar.
Udviklingsfaser
Noget af det der virkelig udfordrer os forældre er, når den hverdag vi endelig har fundet ro og rutiner i, hvor alle er glade sammen, på et øjeblik kan blive afbrudt af, at vores barn går ind i en ny udviklingsfase. En udviklingsfase er her et begreb jeg bruger om at barnets psyke/fysik tager et spring, som udfordrer både barnet selv og os forældre.
For at beskrive det tydeligere, så forestil dig at du var født uden stemmebånd, alle mennesker omkring dig var stumme og verden var et meget fredeligere sted at være rent lydmæssigt. Pludseligt opdager du dit stemmebånd og bliver overrumplet af alle de lyde, du pludselig kan lave. Samtidig opdager du, at alle andre også har et stemmebånd og faktisk kommunikerer til dig med det. I starten fatter du intet, men med tiden kommer der mønstre i lydene og en helt ny verden åbner sig for dig. Et spædbarn gennemgår denne udvikling fra foster til ca 1-årig. Men udviklingen slutter ikke der. Hvert år nye udfordringer. Sikke nogle spring vores børn skal igennem for at fatte verden med voksne øjne.
Måske dit barn har opdaget nye aspekter af, hvordan hun kan påvirke andre mennesker omkring sig og mest bruger dem negativt her i starten, fordi hun mere stresset end normalt med at mestre de nye indsigter?! Udviklingsfaser fortsætter faktisk hele livet igennem, men intet så intenst og hastigt som 0-6 års alderen (efter min mening).
Et barn der er midt i at udvikle nye sider af sig selv har brug for ro, kærlighed forudsigelighed, accepterende forældre og tydelige grænser. Resten vil ordne sig med tiden!
Andre udløsere af hidsigt temperament
En anden ting der ofte gør børn krævende og hidsige er manglende søvn. Det er simpelthen så vigtigt; og vi kender det fra os selv: Hvis vi ikke får nok søvn nogle nætter i streg, bliver lunten kortere og vi bosser mere rundt med andre end ellers.
En tredje ting kan være skiftende livsomstændigheder, som presser barnet på den ene eller den anden måde. Fx at bedstevennen er flyttet fra børnehaven, så barnet skal bruge en masse kræfter på at finde nye at lege med hver dag i institutionen. Eller at mor/far har været ekstra stresset på det sidste og ubemærket har været mere afvisende end normalt. Eller noget helt tredje…
Hold ud og hold af
Jeg håber du på en eller anden måde må finde svar i dette jeg skriver Maria. Hold ud og hold af - tingene er hele tiden i forandring i mindre børn, men læg mærke til om det er en midlertidig tilstand eller et varigt adfærdsmønster (fx over 3 måneder). Det du beskriver lyder umiddelbart som noget jeg har hørt mange forældre beskrive om deres 2/3-årige! Men hvis det bliver ved med at få jer i vildrede, vil jeg opfordre jer til at lave et samarbejde med pædagogerne om hvad I skal gøre. Jeg ønsker jer alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
