Hvordan ved du at det ikke skal være jer?

Hvordan ved du at det ikke skulle være jer? Hvis du har prøvet at gøre det forbi.

jeg bor sammen med min kæreste gennem snart 5 år og vi har en fælles søn på snart 4. 

Vi har simpelthen været Alt igennem tror jeg også utroskab og har faktisk skrevet meget om hele vores forhold herinde. Fordi det har været så svært.

Han har aldrig rigtig været en god kæreste eller far men igen er vi sammen selvom jeg gik fra ham november2015 og vi fandt igen sammen januar2016. Vores forhold er MEGET on/off og det piner mig.

Det jeg nok allermest IKKE kan fordrage er at han ikke er til at tale med. Vi er somme tider dårlige til at kommunikerer og han viser bare ikke den interesse for MIG, vores forhold er meget kedeligt og det samme. Der sker aldrig noget aldrig. Vi knalder næsten aldrig og når vi skal knalde bliver det sådan en to ryk og en aflevering, og føler faktisk ikke rigtig jeg tænder på ham seksuelt men det er nok fordi jeg altid bliver irriteret på ham, (igen) fordi han ikke er der og viser han gider mig. Hver gang vi uenige om noget taler han mig nærmest efter munden for at vi kan stoppe samtalen. Han har aldrig været til at tale med. Hvis jeg eksempelvis er uenig i noget han gør med vores søn og siger det til ham bliver han mobset og siger jeg altid brokker mig osv, man kan bare ikke tale med ham lige meget hvordan jeg prøver. 

Føler mig meget ensom i vores forhold.

imorgea var han på arb fra 7:30 til 10 ca og ellers har han ligget på sofaen hele dagen fordi han er "syg" han har dårlig mave og ondt i maven - hvilket han altid har og han brokker sig dagligt over det MEN han gider ikke gøre noget ved det, og hvis jeg kommer med et forslag så siger han igen at jeg altid er efter ham. Hvis hans tlf ringer og han ik gider tage den og hvis jeg så spørg "hvem ringer da" så siger han med et smøret grin at jeg er inspektorer g (ham fra tegnefilm) selvom jeg siger til ham jeg bare er nysgerrig og intet mener ondt, og siger om han ik vil lade hver med at kalde mig det, han spørg jo ogaå mig? Han kalder mig det også hvis han fx siger han skal arbejde lørdag og jeg siger "hvor henne" eller "hvad skal du lave derude" jeg spørg af interesse. 

Jeg magter det næsten ikke mere. 

Der er meget mere men kan jo bare blive ved.

overvejer virkelig at slutte det en gang for alle. Og flytte næste uge men ved ik om det er dumt? 

Nogle gange tror jeg faktisk det kun er vores hus og søn (tanken om at få flere børn) der holder mig her. 

Ville bare ud med det, har prøvet alt føler jeg. 

:-( 

Puha sikke en hård en..

drømme kan være svære at slippe. Men husk at bare fordi du går fra ham betyder det jo ikke at du er færdig med børn. En anden mand kunne jo blive den far. Og finder du en skøn fyr vil han også kunne være den reservefar din søn mangler.. 

Lever I ulykkeligt er det jo ikke til gavn for nogen heller ikke jeres barn.

kun du ved om du bør gå.. Måske ville det være en ide at tage væk en uges tid.. Når du er væk kan du jo mærke efter om du savner ham eller om du føler lettelse. Sorg vil du nok føle men hvis du ikke savner ham siger det meget om dine følelser.. 

Men hvis du går fra ham vil jeg råde dig til at gøre det 100% denne gang.. Det andet er for forvirrende for jeres barn. Et clean cut er bedre 

Det lyder mere som om det er tanken om det ukendte, der skræmmer dig til at blive end fordi du holder af det du har.

du er nok nød til at finde ud af hvorfor i ender sammen igen og igen. Er det fordi i elsker hinanden og ikke kan undvære hinanden eller fordi det er lidt mere sikkert end at skulle stå på egne ben eller .....

så har du måske svaret og ihvertfald lidt hjælp til ikke at fLde i igen, hvis du virkeligt vil gøre det forbi.

ville du gå, hvis det ikke var for hus og søn, hvis svaret er ja, så tænker jeg det er forbi. Du nævner ikke en eneste positiv ting ved jeres forhold, så forstår nok ikke hvorfor du vender tilbage til ham.

men hvis det skal være endeligt slut, så forbered dig. Få styr på en permanent boligsituation. Få styr på regler omkring samvær osv. Allier dig med familie og venner til at give dig styrken til at gøre det forbi og lade det blive sådan. Få styr på økonomien, det tager måske lidt tid, men tror det vil være den bedste måde at gøre det på.

drabo skriver:

Det lyder mere som om det er tanken om det ukendte, der skræmmer dig til at blive end fordi du holder af det du har.

du er nok nød til at finde ud af hvorfor i ender sammen igen og igen. Er det fordi i elsker hinanden og ikke kan undvære hinanden eller fordi det er lidt mere sikkert end at skulle stå på egne ben eller .....

så har du måske svaret og ihvertfald lidt hjælp til ikke at fLde i igen, hvis du virkeligt vil gøre det forbi.

ville du gå, hvis det ikke var for hus og søn, hvis svaret er ja, så tænker jeg det er forbi. Du nævner ikke en eneste positiv ting ved jeres forhold, så forstår nok ikke hvorfor du vender tilbage til ham.

men hvis det skal være endeligt slut, så forbered dig. Få styr på en permanent boligsituation. Få styr på regler omkring samvær osv. Allier dig med familie og venner til at give dig styrken til at gøre det forbi og lade det blive sådan. Få styr på økonomien, det tager måske lidt tid, men tror det vil være den bedste måde at gøre det på.

Hvis vi ikke havde en søn sammen og ikke havde huset, så tror jeg faktisk jegvar gået. Elsker det hus her med haven, min søn er rigtig ude dreng og vil gerne være uden for det meste af dagen og samle pinde osv hvis det stod til ham.. 

Syens også bare det irritere mig gang på gang at hver gang de leger så er det sådan noget kamp Osv, far driller stort set altid, og jeg tror ikke at han er klar over det mange gsnge er dril og ikke leg. Og vores søn græder altid på et tidspunkt , ikke fordi noget gør ondt men nok fordi vores søn ikke helt kan forstå det.. Og aner ik hvad jeg skal gøre , føler jeg har prøvet alt.

og aå jeg bare så træt af han aldrig gider stå op om morgenenoh hjælpe til. Jeg møder i hver dage kl.7 og skal op kl.5 for at gøre mf klar lave morgen mad til mig og søn og vække søn og gøre ham klar, så vi kan gå 6:15, for at jeg kan nå at aflevere ham godt og ikke sådan ind/ud hurtigt. Og far sover altid bare. Han møder også kl.7 og står som Real op kl.06:15 nogle gange sover han stadig når vi går, selvom jeg gang på gang har bedt ham hjælpe til med vores søn. 

Han undskylder med at han "bare ikke kan komme op om morgenen"

Heller ikke i weekenderne gider han hjælpe, altid mig der skal stå op kl.6 fordi vores søn vågner der, og far mener han bare kan stå op og så sover vi videre , men det kan mit moder hjerte ikke. Ved ik om dette måske er forkert men altså.

Newsence skriver:

Puha sikke en hård en..

drømme kan være svære at slippe. Men husk at bare fordi du går fra ham betyder det jo ikke at du er færdig med børn. En anden mand kunne jo blive den far. Og finder du en skøn fyr vil han også kunne være den reservefar din søn mangler.. 

Lever I ulykkeligt er det jo ikke til gavn for nogen heller ikke jeres barn.

kun du ved om du bør gå.. Måske ville det være en ide at tage væk en uges tid.. Når du er væk kan du jo mærke efter om du savner ham eller om du føler lettelse. Sorg vil du nok føle men hvis du ikke savner ham siger det meget om dine følelser.. 

Men hvis du går fra ham vil jeg råde dig til at gøre det 100% denne gang.. Det andet er for forvirrende for jeres barn. Et clean cut er bedre 

Tror også selvfølgelig at jeg vil kunne få flere børn med en anden hvis man mødte en anden, men hvad hvis ik man gør. Og det er nok ogaå det der har gjort det så svært, for jeg vil gerne have flere børn

han har lige været væk fra fredag til søndag og der savnede jeg ham faktisk ikke rigtig, skulle selvfølgelig også selv til fødsdag med vores søn men det var ik sådan at jeg bare tænkte på ham og savnede ham, heller ikke da vi kom hjem.. Det svært, ville faktisk ønske nogle gange han bare smuttede og jeh ku blive her..

Anonym skriver:

Tror også selvfølgelig at jeg vil kunne få flere børn med en anden hvis man mødte en anden, men hvad hvis ik man gør. Og det er nok ogaå det der har gjort det så svært, for jeg vil gerne have flere børn

han har lige været væk fra fredag til søndag og der savnede jeg ham faktisk ikke rigtig, skulle selvfølgelig også selv til fødsdag med vores søn men det var ik sådan at jeg bare tænkte på ham og savnede ham, heller ikke da vi kom hjem.. Det svært, ville faktisk ønske nogle gange han bare smuttede og jeh ku blive her..

Så altså..... Din teori er at... Hmm jeg ved ikke om jeg kan få flere børn hvis jeg går fra min kæreste så derfor er det bedre jeg bliver i et forhold der er forfærdeligt og hvor jeg ikke er lykkelig.... Fordi så kan jeg jo få flere børn med en mand der i forvejen ikke er den mand og far jeg havde ønsket han var for mig og min søn?? 

Undskyld jeg stiller det sådan op men det lyder jo helt åndssvagt det du skriver sødeste..... 

Altså... Spørg dig selv om hvorfor i stadig er sammen??? Og hvis dit eneste svar er fordi jeg gerne vil ha flere børn så er du helt sikkert i det forkerte forhold.... Svaret skulle gerne handle om kærlighed, respekt, venskab, tillid og ikke mindst igen kærlighed..... Ikke om at man er sammen fordi så kan man få et barn mere 

så vær ærlig overfor dig selv og stil dig selv det spørgsmål... Se hvad svaret blir.....

At få et barn mere må ikke blive din grund til at blive. Tro mig hvis du synes tingene er besværlige nu, hvad tror du så ikke når der en lille baby der også kræver dig døgnet rundt. Nej. Jeg ville bede om en rolig snak med ham. Kræv at i taler ordentligt til hinanden mens i snakker - kan han ikke det. Så afbryder du samtalen. Men en samtale hvor du får ham til at forstå hvordan du har det og hvad det betyder for jeres forhold - det er ved at briste. Og vær så parat til at flytte hvis det er. Din søn skal nok få det godt et andet sted - det vigtigste er jo at han er hos dem eller den han er tryg ved. Husk børn kan mærke hvis der er noget der ikke stemmer. 

Dorthe1986 skriver:

At få et barn mere må ikke blive din grund til at blive. Tro mig hvis du synes tingene er besværlige nu, hvad tror du så ikke når der en lille baby der også kræver dig døgnet rundt. Nej. Jeg ville bede om en rolig snak med ham. Kræv at i taler ordentligt til hinanden mens i snakker - kan han ikke det. Så afbryder du samtalen. Men en samtale hvor du får ham til at forstå hvordan du har det og hvad det betyder for jeres forhold - det er ved at briste. Og vær så parat til at flytte hvis det er. Din søn skal nok få det godt et andet sted - det vigtigste er jo at han er hos dem eller den han er tryg ved. Husk børn kan mærke hvis der er noget der ikke stemmer. 

Jeg vil prøve at få sådan en snak med ham. De gange jeg har prøvet at snakke med ham, vender han altid øjne, snerre eller kigger et andet sted hen og taler mig efter munden for at få samtalen afsluttet.

det er bare svært. For når han så er glad og sød så går det jo meget godt og så vender situationen for mig synes jeg..

Jeg må erkende, at helt objektivt baseret på det du skriver, så lyder det til at det forhold er kulsejlet for længst. Utroskab, dårlig kommunikation, manglende intimitet samt det, at i er gået fra hinanden mange gange. Egentlig er det jeg primært tænker her: Stakkels jeres barn! Må jeg spørge, om i har gjort nogle tanker omkring på hvilke måder det påvirker jeres lille barn, at i ikke kan sammen, og at i det ene øjeblik er sammen og det andet øjeblik ikke?

Jeg synes, at idét man sætter børn i verden, er det ikke længere kun ens egne følelser og ønsker der er på spil i forhold til det parforhold man er i. Man må også, og i særlig grad, fokusere på ens barn, dets følelser, trivsel og perspektiv. Og i den forbindelse kan du jo spørge dig selv, om det er det forbillede din kæreste og dig ønsker at være for jeres barn ift. hvordan et forhold bør fungere?

Jeg vil altid anbefale parterapi, at knokle for forholdet osv., når man har børn, men jeg må indrømme, at jeg ikke helt er sikker på, om det er realistisk i jeres tilfælde, når i har så ustabilt et forhold og tillidsproblemer, som må være en underliggende ting ift. de ting du beskriver, i forhold til det forhenværende utroskab. 

Ønsker du ikke at være lykkelig? Eller ønsker du at være ulykkelig resten af dine dage? Hvis du træder et skridt tilbage, tror du så, helt oprigtigt, at i nogensinde kan få det lykkelige parforhold, som du drømmer om? 

Anonym skriver:

Tror også selvfølgelig at jeg vil kunne få flere børn med en anden hvis man mødte en anden, men hvad hvis ik man gør. Og det er nok ogaå det der har gjort det så svært, for jeg vil gerne have flere børn

han har lige været væk fra fredag til søndag og der savnede jeg ham faktisk ikke rigtig, skulle selvfølgelig også selv til fødsdag med vores søn men det var ik sådan at jeg bare tænkte på ham og savnede ham, heller ikke da vi kom hjem.. Det svært, ville faktisk ønske nogle gange han bare smuttede og jeh ku blive her..

Hvad er så vigtigst? Dit behov for at have mere end ét barn, eller dine børns behov for trivsel og en sund opvækst i en sund familiekonstellation? 

Er du villig til at lade dine børn vokse op i rammerne af et ustabilt parforhold med dårlig kommunikation, fordi  du havde et ønske om at få mere end én?

Jeg ved godt, det lyder lidt provokerende, men det er med vilje. Jeg håber, ved at sætte tingene lidt på spidsen, at kunne ruske lidt op i dig.

Jeg forstår godt det er svært, men jeg tror, at for at træffe en velovervejet beslutning, så er du nødt til at skifte perspektiv