Sprøjteorgasme - en fortælling

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.067 visninger
0 svar
2 synes godt om
25. februar 2016

Anonym trådstarter

Sprøjteorgasme - har vi dækket det emne? Vi har været vidt omkring, men jeg kan ikke huske det.

Jeg synes ikke det er noget man hører så meget om, men det sidste halve års tid er det blevet en del af vores sexliv. Vi har været sammen i snart 12 år og sex bliver bare bedre og bedre. Tænk, hvis man havde vidst det for 12 år siden?

Min mand og jeg er hinandens eneste sexpartner. Vi havde begge valgt at 'gemme på mødommen' og sikke en rejse vi har været på sammen. Totalt unormalt for de allerfleste, men det helt rigtige for os. Sex var spændende og dejligt i starten, men jeg fik ikke så tit orgasme. Det fik jeg først rigtigt efter fødslen af vores andet barn. Da havde vi været sammen i fire-fem år. Sådan blev orgasmen en fast del af vores sexliv og der er kommet to mere børn til også.

Men vi bliver ved med at udvikle os. Jeg bliver hele tiden mere opmærksom på min krop og for et halvt års tid siden prøvede jeg mig lidt frem alene først for at finde ud af den der sprøjteorgasme. Det virkede bedst, hvis jeg var lidt tændt og nøgen og satte mig på hug, lidt foroverbøjet, hvorefter jeg begyndte at lægge tryk på den rillede, typisk opsvulmede, lille pude lige indenfor skeden op imod skambenet. Jeg sprøjtede og jeg kunne mærke suset. Sidenhen har min mand og jeg gjort det sammen og nu kan jeg sprøjte ved almindelig samleje. Det giver en ny dimension til vores sex og vi elsker det.

Jeg tror ikke, at jeg vil noget med indlægget som sådan. Det er ikke ment som blær, men måske det er rart for nogle at vide, at sindsyg god sex kræver tid, intimitet og træning. Er sikker på, at nogle kan opnå det ved et engangsknald, men ikke jeg. Vi tog hinanden i hånden fra første nat, som ret unge og nu, i starten af trediverne og fire børn senere, har vi aldrig haft bedre sex. 

God dag og god sex derude

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.