Sove hos mor

Hej.

Jeg har en dejlig dreng på 5 år. Han har altid sovet i min seng, men for et år siden begyndte han at sove i sin egen seng, hvor han havde flere nætter hvor han sov der hele natten, men ellers kom han op til mig. Hans far og jeg gik fra hinanden for halvandet år siden. Dette har min søn reageret meget på. 

Sidste år i januar var jeg på min første date efter bruddet. Jeg var meget afklaret med at jeg ikke skulle have en kæreste - havde SLET ikke lyst til at skulle være bundet igen. Men så skete der det at jeg blev gravid efter 3 uger. Da det var en LANG kamp at blive gravid med min søn var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle have barnet, det var faderen heller ikke. Min søn og min kæreste kom godt ud af det med hinanden. Vi snakkede meget om at vi skulle flytte sammen, men det blev aldrig rigtig til noget.

I oktober blev jeg mor til en dejlig pige. Faderen er stadig ikke flyttet ind, men efter min søn og kæreste havde det okay er det forhold blevet værre. Minn søn savner sin far og reagerer meget på det hele nu. Det er helt okay, det er mange ændringer han har skulle vænne sig til. Men efter at have sovet på sit eget værelse i lang tid er han begyndt at blive ked af at sove der når han har været på weekend hos sin far. Jeg mener ikke man skal være ked af at komme i seng, så de første to dage efter farweekend bliver han puttet i min seng. (Jeg kan også godt forstå han gerne vil være en del af resten af familien der ligger og prutter i soveværelset) Når de to dage så er gået kræver det lidt overtalelse at få ham i sin egen seng igen. 

Min dilemma er så om jeg i en periode "bare" skal putte ham i min seng hver aften uden at prøve at få ham i egen seng, så han sover sammen med mig og sin lillesøster eller om jeg skal presse på for at bliver puttet i sin egen seng og så kommer op til mig når han vågner (det er blevet hurtigere og hurtigere, så nu er det tit kl 22-23).

Glæder mig til at høre Jeres råd.

Jeg tror helt ærligt a jeg bare havde ladet ham sove i min seng.. I et stykke tid .. Også taget den derfra... 

Jeg har købt en seng til min søn, der kan trækkes ud til dobbeltseng. Om dagen er det en enkeltmandsseng, men om natten er det en dobbeltseng. På den måde kan jeg ligge hos ham til han er faldet i søvn. Om natten sover jeg i min egen seng. Hvis han vågner lægger jeg mig ind til ham. Det fungerer rigtig fint.

hvis det fungere for jeres lille familie at sove sammen i en periode ville jeg helt klart gøre det...

her hjemme har vores piger været igennem en hård periode, hvor lillesøster er blevet opereret og det har taget hårdt på den store (3,5 år) så den store bliver i øjeblikket puttet i vores seng... og når hun igen er klar til at blive puttet i sin egen seng bliver det som altid at hvis hun vågner om natten og har brug for mor og far kommer hun bare ind... vi har selv bygget vores seng i målene 205x225 cm fordi der skal være plads til vores to piger, uden vi vil gå på kompromis med pladsen til at sove ordentligt om natten

Må indrømme at jeg aldrig har været fan af den store samsovningsdille,  ( og jo jeg har sovet sammen med mit ældste barn i 3 år, så prøvet er det) men i jeres tilfælde havde jeg nok bare lade ham putte ved siden af mig ( og lillesøster) ��, tænker at det har han nok brug for lige nu

Jeg tænker også at han har behovet lige nu fordi lillesøster er derinde. Fik selv en dreng for et år siden, og vores pige har haft et stort behov for at vide hun var ligeså elsket som lillebror. Så vi sov sammen alle 4 indtil for 3 uger siden hvor de begge kom på eget værelse på samme tid. Der glædede hun sig for vildt til. Vi havde samme oplevelse med institution - mens jeg gik hjemme på barsel var hun ked af at skulle afsted hver morgen (hun vidste jo at lillebror fik lov at blive hjemme ved mig), straks han startede var der intet mere.

lolar skriver:

Hej.

Jeg har en dejlig dreng på 5 år. Han har altid sovet i min seng, men for et år siden begyndte han at sove i sin egen seng, hvor han havde flere nætter hvor han sov der hele natten, men ellers kom han op til mig. Hans far og jeg gik fra hinanden for halvandet år siden. Dette har min søn reageret meget på. 

Sidste år i januar var jeg på min første date efter bruddet. Jeg var meget afklaret med at jeg ikke skulle have en kæreste - havde SLET ikke lyst til at skulle være bundet igen. Men så skete der det at jeg blev gravid efter 3 uger. Da det var en LANG kamp at blive gravid med min søn var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle have barnet, det var faderen heller ikke. Min søn og min kæreste kom godt ud af det med hinanden. Vi snakkede meget om at vi skulle flytte sammen, men det blev aldrig rigtig til noget.

I oktober blev jeg mor til en dejlig pige. Faderen er stadig ikke flyttet ind, men efter min søn og kæreste havde det okay er det forhold blevet værre. Minn søn savner sin far og reagerer meget på det hele nu. Det er helt okay, det er mange ændringer han har skulle vænne sig til. Men efter at have sovet på sit eget værelse i lang tid er han begyndt at blive ked af at sove der når han har været på weekend hos sin far. Jeg mener ikke man skal være ked af at komme i seng, så de første to dage efter farweekend bliver han puttet i min seng. (Jeg kan også godt forstå han gerne vil være en del af resten af familien der ligger og prutter i soveværelset) Når de to dage så er gået kræver det lidt overtalelse at få ham i sin egen seng igen. 

Min dilemma er så om jeg i en periode "bare" skal putte ham i min seng hver aften uden at prøve at få ham i egen seng, så han sover sammen med mig og sin lillesøster eller om jeg skal presse på for at bliver puttet i sin egen seng og så kommer op til mig når han vågner (det er blevet hurtigere og hurtigere, så nu er det tit kl 22-23).

Glæder mig til at høre Jeres råd.

Vi puttede den ældste i soveværelset på en madras på gulvet da vi oplevede det samme. Der gik nogle måneder også ebbede det ud.. Så var det blevet hverdag igen. Det er hårdt at blive storebror/søster.

Ja lad ham da sove hos dig kniber det med pladsen kan du evt rykke hans seng ind til jer, og stille i fodenden f.eks 

Synes klart han skal have lov at sove hos dig. 

Har en datter på 6 år som tit har brug for at sove inden ved mig. Ofte er det på en mødtes på gulvet, men det er hun også rigtig godt tilfreds med. 

Tror det går i sig selv igen. 

lolar skriver:

Hej.

Jeg har en dejlig dreng på 5 år. Han har altid sovet i min seng, men for et år siden begyndte han at sove i sin egen seng, hvor han havde flere nætter hvor han sov der hele natten, men ellers kom han op til mig. Hans far og jeg gik fra hinanden for halvandet år siden. Dette har min søn reageret meget på. 

Sidste år i januar var jeg på min første date efter bruddet. Jeg var meget afklaret med at jeg ikke skulle have en kæreste - havde SLET ikke lyst til at skulle være bundet igen. Men så skete der det at jeg blev gravid efter 3 uger. Da det var en LANG kamp at blive gravid med min søn var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle have barnet, det var faderen heller ikke. Min søn og min kæreste kom godt ud af det med hinanden. Vi snakkede meget om at vi skulle flytte sammen, men det blev aldrig rigtig til noget.

I oktober blev jeg mor til en dejlig pige. Faderen er stadig ikke flyttet ind, men efter min søn og kæreste havde det okay er det forhold blevet værre. Minn søn savner sin far og reagerer meget på det hele nu. Det er helt okay, det er mange ændringer han har skulle vænne sig til. Men efter at have sovet på sit eget værelse i lang tid er han begyndt at blive ked af at sove der når han har været på weekend hos sin far. Jeg mener ikke man skal være ked af at komme i seng, så de første to dage efter farweekend bliver han puttet i min seng. (Jeg kan også godt forstå han gerne vil være en del af resten af familien der ligger og prutter i soveværelset) Når de to dage så er gået kræver det lidt overtalelse at få ham i sin egen seng igen. 

Min dilemma er så om jeg i en periode "bare" skal putte ham i min seng hver aften uden at prøve at få ham i egen seng, så han sover sammen med mig og sin lillesøster eller om jeg skal presse på for at bliver puttet i sin egen seng og så kommer op til mig når han vågner (det er blevet hurtigere og hurtigere, så nu er det tit kl 22-23).

Glæder mig til at høre Jeres råd.

Da vi fik lillebror ville den store også gerne sove hos os - så det fik han bare lov til. Det er jo også mærkeligt at mor, far og baby sover sammen og han skulle sove alene - så forstod hans ønske

han kom først på eget værelse da lillebror ikke sov hos os mere