Min søn på 12 uger følger ikke helt den forventede udvikling. Han griber ikke ud efter legetøj, og er heller ikke synderligt interesserer i legetøj. Vi kan lægge ham under aktivitetstæppet, og han ser "igennem" ranglerne og ud mod vinduet. Dernæst er han heller ikke god til øjenkontakt. For det meste undgår han det, men nu hvor jeg er blevet opmærksom på det, kan jeg fange ham et par gange om dagen - mest når han lige er vågnet. Men han virker ikke interesseret i kontakt med mig derudover. Han smiler en gang imellem, men griner ikke. Han pludrer heller ikke så meget.
Vi har haft et kompliceret ammeforløb, der har taget meget af vores energi. Vi er endt med at delvist amme, så der kunne komme ro på d front.
Jeg er blevet meget bekymret, om han nu udvikler sig, som han skal. Han burde række ud efter ting nu, ligesom han burde være kontaktsøgende og pludrende. Jeg er begyndt at frygte det værste. Er der noget jeg kan gøre, og er det set før, at sen udvikling fører filmet velfungerende barn?
Lisbeths svar
Hej !
Deter meget almindeligt og forståeligt at man som forældre bekymrer sig når ens lille barn ikke gør som de fleste babyer gør i en bestemt alder.
Børn er forskellige både i motorisk og psykisk udvikling. Gør det i deres eget tempo.
I har brugt meget energi på at forsøge med fuldamning, nu er det delvis amning. Der er kommet ro skriver du. Deter fint, det skal ikke være en kamp.
Han skal ikke på nuværende tidspunkt kunne række ud efter legetøj. Nogle børn rammer af rent held.
Du beskriver han ser mod vinduet og igennem legetøjet.
Jeg vil anbefale du for en periode glemmer alt om legetøjet og har ham tæt på dig istedet, i en slynge så du har hænderne frie. Han vil nyde at være tæt på dig, mærke din krop, lugt og nyde dine ord. Når han ser op på dig så fang ham der, helt naturligt. Lykkes det ikke så småsnakker du med ham istedet.
Når du pusler ham, så fold hans arme ind over hans bryst, og hold dem der med din ene hånd.Læg et lille tæppe over og snak med ham, pust ham nus ham og se hvad der sker.Vug ham fra sde til side ,hvis han kan lide det.
Bevæger han sit hovede i retning af lys og lyd ?
Håber dette kan inspirere lidt.
Jeg mener, du skal ringe til din sundhedsplejerske og bede om et besøg. du skal dele din bekymring med hende. Hun vil hjælpe og råde dig.
Fortsat held og lykke med din lille søn.
Varme Hilsne r
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk