Hvor meget laver i der hjemme?

Godmorgen

jeg (24år) bor sammen med kæresten (26år) sammen med vores fælles søn på snart 4 år. 

Han er håndværker og arbejder meget af og til.

vi skiftes lidt til at hente og bringe vores søn, det er lige hvad der passer og hvem der får fri først og sådan. 

Han laver stort set altid mad, da han godt kan li det og jeg er sku så dårlig til det  Hehe!

 nogle gange gør han badeværelse og toilet rent og når der kommer nogen svinger han støvsugeren. 

Jeg ordner stort set alt andet. Hvilket er fint nok. Men når det kommer til vores søn , laver jeg alt og sådan har det altid været. Også pustningen osv

Min søn vil mest have mig hele tiden. Hvis far skal putte græder han helt vildt, . Hvis min søn tisser i sengen, er det mig der står op og ordner det, mig der børster tænder og giver astma spayser(staves) med mindre jeg beder far om det. Altså jeg skal hele tiden bede ham om at gøre noget , ellers gør han det ikke.. 

Er det også sådan hos jer? Hvor meget laver din mand/kæreste derhjemme også i forhold til jeres barn/børn?

jeg vil gerne have barn nr to, men der vil det jo være det samme, mig der tager barnet - begge børn så..?

Anonym skriver:

Godmorgen

jeg (24år) bor sammen med kæresten (26år) sammen med vores fælles søn på snart 4 år. 

Han er håndværker og arbejder meget af og til.

vi skiftes lidt til at hente og bringe vores søn, det er lige hvad der passer og hvem der får fri først og sådan. 

Han laver stort set altid mad, da han godt kan li det og jeg er sku så dårlig til det  Hehe!

 nogle gange gør han badeværelse og toilet rent og når der kommer nogen svinger han støvsugeren. 

Jeg ordner stort set alt andet. Hvilket er fint nok. Men når det kommer til vores søn , laver jeg alt og sådan har det altid været. Også pustningen osv

Min søn vil mest have mig hele tiden. Hvis far skal putte græder han helt vildt, . Hvis min søn tisser i sengen, er det mig der står op og ordner det, mig der børster tænder og giver astma spayser(staves) med mindre jeg beder far om det. Altså jeg skal hele tiden bede ham om at gøre noget , ellers gør han det ikke.. 

Er det også sådan hos jer? Hvor meget laver din mand/kæreste derhjemme også i forhold til jeres barn/børn?

jeg vil gerne have barn nr to, men der vil det jo være det samme, mig der tager barnet - begge børn så..?

Da jeg boede sammen med baby daddy deltog han aktivt på lige fod med mig med vores, det havde jeg sagt fra start.. Jeg gider ikke at det KUN er mig. Der til vil jeg sige - han har ikke haft meget intresse i det da de var helt små, altså de første mdr.. Han sys ikke det var skide hyggeligt at sidde med en sovende baby. Men efter har der ikke været noget, og han har været på lige fod med mig, det eneste han altid har NÆGTET at gøre var at give stikpille panodil, det var/er grænseoverskridende for ham - men ikke fordi han ikke kan.

Mht til det huslige er det også fordelt jævnt, det hjalp vi også hinanden med.. 

Har du prøvet at snakke med ham om det? Måske er han bare virkelig træt når han kommer hjem! 

Og at du skriver jeres søn helst vil dig, det er jo klart vis det er dig der plejer gøre det. Sådan havde min ene søn det også indtil han var 3 år, hvor vi 'tvang' ham til at være lidt mere sammen med hans far, (her var det sønnen der ikke rigtig ønskede andre end mig) far og ham begyndte at lave ting sammen, uden mig eller søskende. Kørte en lille tur, baby daddy fik sønnen til at føle han var TOTAL uundværlig (det er han jo osse, men forstå mig ret) faren begyndte at sønnen simpelthen lige var nød til at hjælpe med dit og dat, og det blev HURTIGT bedre. Og idag, vil min søn lige så gerne sin far som mig. 
Det gør ondt som forældre vis man føler børnene hellere i dette tilfælde vælger mor, og man ved på forhånd at barnet vil græde osv, så er det nemere at spare sig for det og så lade være. Håber i finder ud af det. 

H-Nielsen skriver:

Da jeg boede sammen med baby daddy deltog han aktivt på lige fod med mig med vores, det havde jeg sagt fra start.. Jeg gider ikke at det KUN er mig. Der til vil jeg sige - han har ikke haft meget intresse i det da de var helt små, altså de første mdr.. Han sys ikke det var skide hyggeligt at sidde med en sovende baby. Men efter har der ikke været noget, og han har været på lige fod med mig, det eneste han altid har NÆGTET at gøre var at give stikpille panodil, det var/er grænseoverskridende for ham - men ikke fordi han ikke kan.

Mht til det huslige er det også fordelt jævnt, det hjalp vi også hinanden med.. 

Har du prøvet at snakke med ham om det? Måske er han bare virkelig træt når han kommer hjem! 

Og at du skriver jeres søn helst vil dig, det er jo klart vis det er dig der plejer gøre det. Sådan havde min ene søn det også indtil han var 3 år, hvor vi 'tvang' ham til at være lidt mere sammen med hans far, (her var det sønnen der ikke rigtig ønskede andre end mig) far og ham begyndte at lave ting sammen, uden mig eller søskende. Kørte en lille tur, baby daddy fik sønnen til at føle han var TOTAL uundværlig (det er han jo osse, men forstå mig ret) faren begyndte at sønnen simpelthen lige var nød til at hjælpe med dit og dat, og det blev HURTIGT bedre. Og idag, vil min søn lige så gerne sin far som mig. 
Det gør ondt som forældre vis man føler børnene hellere i dette tilfælde vælger mor, og man ved på forhånd at barnet vil græde osv, så er det nemere at spare sig for det og så lade være. Håber i finder ud af det. 

Mange tak for dit svar!!

Ja det er nemmere at det så bare er mig. Det er som om jeg altid skal diagere (staves) far til det. Og det irritere og faktisk lidt. Hver lørdag/søndag vågner vores søn også tidligt og det er også mig der står op med ham. Far mener man godt kan sove videre mens sønnen er oppe, og det kan jeg bare ikke få mig selv til, er dette forkert af mig eller ham? 

Hvis jeg siger søndag fx at nu det hans tur til at stå op, så bliver han nærmest irriteret..

synes faktisk han er doven på en negativ måde.

og når han endelig laver noget med sønnen så kæmper de (for sjov) leger vildt, og det ender altid med sønnen græder, men ikke fordi det gør ondt eller noget, men fordi far "vinder" og nok fordi vores søn er en "dårlig taber" ved ikke.. Og ellers er de ude og handle. Det meget meget sjællend at far laver noget og fordyber sig med det med sønnen... 

Har prøvet at tale med far om det, men han er ikke til at tale med og sådan har han altid været. Han går altid i forsvars position.

Anonym skriver:

Godmorgen

jeg (24år) bor sammen med kæresten (26år) sammen med vores fælles søn på snart 4 år. 

Han er håndværker og arbejder meget af og til.

vi skiftes lidt til at hente og bringe vores søn, det er lige hvad der passer og hvem der får fri først og sådan. 

Han laver stort set altid mad, da han godt kan li det og jeg er sku så dårlig til det  Hehe!

 nogle gange gør han badeværelse og toilet rent og når der kommer nogen svinger han støvsugeren. 

Jeg ordner stort set alt andet. Hvilket er fint nok. Men når det kommer til vores søn , laver jeg alt og sådan har det altid været. Også pustningen osv

Min søn vil mest have mig hele tiden. Hvis far skal putte græder han helt vildt, . Hvis min søn tisser i sengen, er det mig der står op og ordner det, mig der børster tænder og giver astma spayser(staves) med mindre jeg beder far om det. Altså jeg skal hele tiden bede ham om at gøre noget , ellers gør han det ikke.. 

Er det også sådan hos jer? Hvor meget laver din mand/kæreste derhjemme også i forhold til jeres barn/børn?

jeg vil gerne have barn nr to, men der vil det jo være det samme, mig der tager barnet - begge børn så..?

Vil sige at lave mad hver dag er en opgave der fylder meget så synes da faktisk han tager en stor del af slæbet der og nok har brug for at smide benene lidt op bagefter mens du fx putter. 

Herhjemme arbejder min mand 30-32 timer om ugen i en børnehave. Han er idrætspædagog. Vi har tre børn på 4 år, 1 år og spædbarn. Normalt aflevere jeg ham på 1 år mens min mand aflevere ham på 4. Dog er der dage hvor jeg aflevere begge da min mand skal møde tidligt. Jeg henter børn hver dag så godt som da de får korte dage. Og så kan min mand bare køre hjem når han har fri. (sådan var det også før jeg var på barsel). Af husligt så handler jeg altid ind da vi køre efter madplan som vi laver i fællesskab i weekenden. Jeg vasker altid tøj og han hjælper af sig srlv ned at ligge sammen når jeg tager tøjet ind, hvis han er hjemme. Jeg laver altid mad da min mand ikke er god i et køkken eller prioritere grøn mad. Vi hjælpes ad med at rydde op. Han plejer at fylde og starte opvaskemaskinen og vi hjælpes ad med at tømme inden sengetid. Rengøring gør jeg mest i. Han tager dog altid toilettet og badeværelset. Jeg pudser vinduer hver måned da min mand simpelthen ikke ser at det trænger. Jeg vasker bil og holder den ren da han igen ikke kan se hvornår det trænger. Jeg beder dog ham om at gøre det en sjælden gang. Jeg er lidt en rengørings fanatiker og det skal ikke gå ud over min mand at jeg har større behov for at der er rent. 

Ift børn er vi på 50/50.Ved putning tager vi et barn hver og det går på skift hver anden dag. Vi går i bad sammen med børnene om eftermiddagen når han kommer hjem så vi bare hygger i nattøj (bad hver anden dag). Han leger altid med børnene når han kommer hjem. Sætter sig aldrig med mobil eller pc når de er vågen. Det er en aftale vi har for os begge. Vi er sammen med børnene i deres vågentid. 

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar!!

Ja det er nemmere at det så bare er mig. Det er som om jeg altid skal diagere (staves) far til det. Og det irritere og faktisk lidt. Hver lørdag/søndag vågner vores søn også tidligt og det er også mig der står op med ham. Far mener man godt kan sove videre mens sønnen er oppe, og det kan jeg bare ikke få mig selv til, er dette forkert af mig eller ham? 

Hvis jeg siger søndag fx at nu det hans tur til at stå op, så bliver han nærmest irriteret..

synes faktisk han er doven på en negativ måde.

og når han endelig laver noget med sønnen så kæmper de (for sjov) leger vildt, og det ender altid med sønnen græder, men ikke fordi det gør ondt eller noget, men fordi far "vinder" og nok fordi vores søn er en "dårlig taber" ved ikke.. Og ellers er de ude og handle. Det meget meget sjællend at far laver noget og fordyber sig med det med sønnen... 

Har prøvet at tale med far om det, men han er ikke til at tale med og sådan har han altid været. Han går altid i forsvars position.

Jeg tror det er rigtig vigtigt du (man) ikke vurderer fars samvær med sit barn, ja måske er det voldsom leg på sofaen og ja måske var det ikke de man selv ville gøre, måske de aldrig spiller et spil, samler LEGO eller tegner en tegning men så gør de noget andet. Min mand er absolut også bedst til børnene er med i hans aktiviteter så som at købe ind, støvsuge, ordne cyklen eller.... Jeg kan på den anden side spille ludo i 2 timer. Min tid med ungerne er ikke mere værd eller mere rigtig end hans. 

Nå hvad laver vi her hjemme jeg er projektlederen jeg ved hvem der skal hvad hvornår, har styr på intra, sørger for aftaler, ture, teater mm. Og jeg er ved at brække mig  ikke over jeg laver alt, men over jeg skal have overblikket og ansvaret. Byttede gerne alt det praktiske for det en gang imellem  men ellers er det vel fordelt som der passer bedst i forhold til kompetencer, lyster g arbejde. Jeg afleverer, jeg henter 3 dage, jeg laver madplanen og næsten altid maden, han køber ind og ordner køkken efter aftensmaden, jeg er bedst til at rydde op (men det er også mig og ungerne der roder), jeg står for ungernes tøj, vasketøj gør vi begge to, støvsugning er nok mest mig men jeg har også en fridag om ugen. Han er chauffør for jeg hader alt det ud og ind. 

Putte ser jeg ikke som en arbejdsopgave, men en stund jeg nyder. I weekenden er jeg den der vågner, men de fleste morgener kommer han med op men synes det er fint hvis han sover - har jeg været i byen/til fest så får jeg selvsagt lov at sove

Anonym skriver:

Godmorgen

jeg (24år) bor sammen med kæresten (26år) sammen med vores fælles søn på snart 4 år. 

Han er håndværker og arbejder meget af og til.

vi skiftes lidt til at hente og bringe vores søn, det er lige hvad der passer og hvem der får fri først og sådan. 

Han laver stort set altid mad, da han godt kan li det og jeg er sku så dårlig til det  Hehe!

 nogle gange gør han badeværelse og toilet rent og når der kommer nogen svinger han støvsugeren. 

Jeg ordner stort set alt andet. Hvilket er fint nok. Men når det kommer til vores søn , laver jeg alt og sådan har det altid været. Også pustningen osv

Min søn vil mest have mig hele tiden. Hvis far skal putte græder han helt vildt, . Hvis min søn tisser i sengen, er det mig der står op og ordner det, mig der børster tænder og giver astma spayser(staves) med mindre jeg beder far om det. Altså jeg skal hele tiden bede ham om at gøre noget , ellers gør han det ikke.. 

Er det også sådan hos jer? Hvor meget laver din mand/kæreste derhjemme også i forhold til jeres barn/børn?

jeg vil gerne have barn nr to, men der vil det jo være det samme, mig der tager barnet - begge børn så..?

Jeg laver også klart mest i forhold til vores datter og jeg ved det bliver det samme med nummer 2. Det er hårdt til tider, men jeg har accepteret det, fordi det bliver ikke anderledes. Min mand er også en del væk qua hans arbejde og derfor er min datter mest knyttet til mig, da jeg har været der mest de første år. Hun skriger også hvis far putter eller han børster hendes tænder. Derudover er hun meget far-glad, men når det kommer til de der praktiske gøremål omkring hende så er det mest mor der dur. Min mand er en god far, og det lyder din kæreste også til at være, og kan også høre han står for nogle af de huslige pligter. Min mand står stort set kun for haven og så står han for at tjene en løn hjem som gør at vi ikke er afhængige af at jeg skal arbejde ret meget mens børnene er små. Derfor er det også naturligt mig der laver langt det meste hjemme. 

Så du er ikke alene, jeg tror der er mange mødre som står for hovedparten af det der omhandler børnene :-) 

Han gjorde ingenting med mindre jeg bad ham om det. Os en af grundene til jeg smuttede.

God-mor skriver:

Jeg laver også klart mest i forhold til vores datter og jeg ved det bliver det samme med nummer 2. Det er hårdt til tider, men jeg har accepteret det, fordi det bliver ikke anderledes. Min mand er også en del væk qua hans arbejde og derfor er min datter mest knyttet til mig, da jeg har været der mest de første år. Hun skriger også hvis far putter eller han børster hendes tænder. Derudover er hun meget far-glad, men når det kommer til de der praktiske gøremål omkring hende så er det mest mor der dur. Min mand er en god far, og det lyder din kæreste også til at være, og kan også høre han står for nogle af de huslige pligter. Min mand står stort set kun for haven og så står han for at tjene en løn hjem som gør at vi ikke er afhængige af at jeg skal arbejde ret meget mens børnene er små. Derfor er det også naturligt mig der laver langt det meste hjemme. 

Så du er ikke alene, jeg tror der er mange mødre som står for hovedparten af det der omhandler børnene :-) 

Det er dejligt at høre at jeg ikke er alene om at det er sådan. Det troede jeg faktisk lidt oppe i mit hoved. Jeg må begynde at acceptere det, da det har fyldt meget i mit hoved at det har været sådan. Men kan jo se det egentlig er meget "normalt" at det er sådan. Tak for svar

Jeg tror det er meget fordelt her hjemme.

manden hentet og bringer vores søn da jeg arbejdeder mere og han går i skole og har gode timer møde og hente 

også lufter han hunden.

jeg handler stort set altid ind vi lavet begge mad

jeg vasker mest tøj

jeg gør mest rent.

ja altså jeg tænker ikke over det for hvis hele huset skal have en tur er det noget vi gør sammen. 

Tænker forresten at madlavning er en stor del  af de daglige pligter og også indkøb som jeg kan forstå han også har nogle gange.... Jeg gad da godt slippe for madlavningen en gang imellem... Synes ofte min dag er: hjem fra arbejde omkring 16 - 16.30 (skal jo også lige have hentet), hjem og huske hvad er det nu der står på madplanen, har jeg alt, er der noget der skal i gang med det samme eller kan jeg lige sidde. Og så senest 17 er jeg i køkkenet og frem til kl 18 hvor vi spiser. Så synes da den post er stor i det daglige, sørger jo også der for der er gulerødder, agurk, peberfrugt og andet de kan guffe. Kan virkelig mærke når det en sjældent gang ikke er mig der har maden, bare det at komme hjem og ikke skulle have overblikket over hvad, hvordan, hvad mangler