Anonym skriver:
Ja jeg ved ikke hvordan jeg ellers skulle sige overskriften, men jeg er virkelig ved at kaste op over min bonusdatters mor og hendes ideer
min mand er fuldt klar over det, og har forsøgt at sige det pænt, men det trænger ikke rigtigt ind åbenbart..
sagen er den:
barnet vi snakker om her er en pige på 6 år, som jeg nu har været en del af hendes liv i snart 4 år. så størstedelen af hendes opvækst indtil videre.
men det sidste år, er det som om at moren glemmer at datteren altså bliver større, og at hun altså IKKE er en baby længere.
idag da hun kom havde hun en taske med i hånden, hvor moren siger, ja hun har fået lidt forskelligt med, okay siger jeg, (skal dog siges at vi altså har alt til hende selv) nå men.
I den anden hånd har hun så en nusseklud og en trøje, som er hendes mors nattrøje!!
så hun havde duften af hende når hun sov
igen, siger ok, og holder fatningen
mor køre og vi går igang med at lege med perler, så henter hun pludselig sin taske, og tager en lille gammel peter plys bold frem æææææ havde måske ikke set det var noget negativt hvis det nu var en med frost måske. men PETER PLYS!
mange af de ting her hun slæber med fx er jo ting jeg måske ville se en 3 eller 4 årig rende med , men en der er 6 kan jeg slet ikke , og så at hun først er begyndt på det inden for max et år.
jeg tror det bunder lidt i at vi selv fik baby for ½ år siden, og moren ved at hun aldrig vil få baby igen, så nu skal datteren behandles som en baby 
hvis nu det var noget der altid var foregået, så ja heregud altså. men det er først noget der pludseligt er kommet frem. og de sidste 5 måneder ca, har hun også måtte ringe op til flere gange ugentligt så min mand har kunne sige at datteren skulle lægge sig til at sove, da moren ikke selv har kunne få ro på hende
og ja hjælper det ikke, ja så kommer datteren bare med ind i seng, og moren er tvunget til at gå i seng med hende kl 20!!! 
skal IGEN SIGES vi har ALDRIG ALDRIG ALDRIG den slags problemer her.
her er hun en 6 årig med interesser for hendes alder og her går hun ikke rundt med nusseklud eller laver problemer ved nattid
Så hun er jo fuldkommen med, men bliver som sagt lige trådt et par år ud når hun kommer hjem 
jeg er bange for at det bliver værre, og især for hende nu når huns skal starte i skole, hvad så? puuu 
Hmm selvsagt skal man være obs på forandringer, men nørj hvor ville jeg ønske man ikke tolkede så meget på andre mennesker (ikke børnene men de voksne). Jeg kan komme med mange forslag til forandringen og også hvorfor I ikke oplever det på samme måde end at mor skulle være misundelig på jeres baby og derfor forsøger at lave sin egen datter til en baby.
Synes egentlig også min trold der skal starte i skole har haft en tryghedsperiode måske fordi kravene er steget i børnehaven, måske fordi man taler om den store forandring osv. Kan også de andre da de blev storesøskende fik en tryghedsperiode, at I ikke oplever kan være fordi hun ikke oplever sig tryg nok så hun tør være utryg, fordi hun har mere i klemme med mor osv.
Og ærligt jeg var alene sidste år med ungerne , hvis de havde sure aftener hoppede jeg da også bare i seng med dem - overskuddet er bare måske det mindre, eller reglerne det mere løse når man er alene og skal have en hverdag til at fungere - det er lidt sværere at forstå når man er to voksne og den anden lige kan tage over. At gå i seng sammen med dem handler ikke om at gøre dem til babyer men at overleve, at bremse en konflikt, tage en nemt løsning som faktisk også er dejlig hyggelig og så kan man endda selv tillade sig at sove tidligt.
Jeg synes du skulle vende blikket fra moren og tolkningen af moren væk og have fokus på pigen. Giver hun udtryk for mistrivsel? Det du beskriver er ikke mistrivsel men en periode måske med mange krav, et stort skift, at blive storesøster osv. Og skulle hun qua en masse omstændigheder have brug for sin plys bamse (tror ikke helt jeg forstår den skelnen mellem frost og plys da det er lige barnligt for mig, ja det er lige før jeg vil sige der i de rigtige plus historier er mere dybde end i Frost), og snak med far en gang imellem når tankerne tager over - så er det jeg vil sige helt normalt. Hjernen vokser, jernbanerne og forståelser ændres og kan give perioder hvor man er langt mere utryg. Og hvis det er så markant at hun slet ikke giver udtryk for utryghed hjemme hos jer, så kan I også vende den om og tænke er der rum til at være den lille utrygge eller bliver hun den klassiske storesøster?
Og så kig på trivsel og ikke på normer, plejere og regler for modenhed