Det starter med at min mand og jeg beder om et møde pga vores datter gerne vil være en dreng. Vi vil gerne have nogle redskaber til hvordan vi tackler situationen for det fylder enormt meget herhjemme og har stået på i lang tid. Vores datter er 4 . Til mødet har jeg fået Fat i område psykologen som jeg spørger om hun vil tage med . Mødet går godt og vi aftaler at holde et opfølgningsmøde efter lidt tid. Mødet er i november. Vi aftaler så for lidt side et opfølgningsmøde som skal ske Idag imorges. Jeg kommer ind og psykologen er der ikke hvilket undrer mig. (Der er imellemtiden kommet en ny leder). Vi sidder mig lederen, pædagogen fra vores datters stue og pædagogen fra vores yngste datters stue (fordi de ville slå hendes 3 mdr møde sammen med dette, hun er startet i vuggestue for 4 mdr siden). Lederen sætter sig og siger så ; vi er MEGET bekymrede! Øh??? Ja vores børn er åbenbart alt for syge til deres alder. De har været syge næsten hele dette år, og os med. Roskildesyge, influenza, vores ældste mellemørebetændelse og vores yngste bronkitis og lungebetændelse. Institutionen ved at vi kæmper med lægerne omkring vores yngste som altid har raget alting til sig . Hun har en vaccine skade som vi også har kæmpet med og stadig gør, at få lægerne til og "indrømme". De har derfor næsten ikke været afsted. Som baggrund info skal det siges at vi ALTID har haft et kanon samarbejde. Vi har altid spillet med åbne kort og spurgt ind til deres trivsel i institutionen. Har der været noget vi har været bekymret om har vi altid fået afvide at der intet er, vores unger er glade og smilende og der er intet og sætte fingeren på. Vores børn har altid haft mange fridage fordi far går hjemme. Jeg fortalte dem at vi ser dem som et pasningstilbud, og derfor holder vi dem hjemme hvis vi føler for det. Vi holder dem også hjemme hvis de har grøn snot, fordi vi har muligheden. Og derfor ka det jo sagtens virke som om de er mere end almindeligt meget syge. Men hvad skal vi gøre??? Vi tager dem til lægen i perioder meget ofte, vi slår i bordet hvis vi føler vi bliver fejet af hos lægen osv. Men det var meget bekymrende og det var ikke normalt. Så ryger vi derhjemme? Øh nej... når men bor vi så i noget fugtigt byggeri? Nej........ når men er det så hunden ?? Nej????? Vores børn er blevet testet for allergi....... IGEN, det meste er almindelig influenza hvor vi bare holder vores poder hjemme til de er HELT friske. Jamen så var det også fordi at vores store datter ingen bedste ven har.... Men det har hun da? Men i vil ikke have de leger sammen fordi drengen er et "problme" barn (som i vores øjne blot er en misforstået dreng og stemplet "problem" på forhånd). Så er det min mands mavesår. Det er jo synd for børnene at han har mavesår, er han i behandling? ? Virker behandlingen?? For det er jo synd, de kan jo godt mærke hvis far en dag har ondt i sit mavesår. ... jamen, hvad vil du have vi skal gøre ved det andet end det vi gør at han er i behandling? ?? Min mand havde i december et forløb i kræftpakke da lægerne troede han havde kræft, men det havde han heldigvis ikke. Det var også synd for børnene at vi i december gik med den bekymring. ... øh, jamen???? Hvad??? Vi tog og tager tingene når ungerne sover, hvad skal vi ellers gøre???????? Hvad tid kommer de i seng? Hvad laver i på en almindelig hverdag? Kan du gennemføre din uddannelse når du har været så syg i januar?? Hvornår skal far i arbejde?
Alt dette var lederen, som har været der i 3 mdr. Hun sagde direkte på et tidspunkat at jo ikke var godt for vores datter at være hjemme. Hun ville gerne have at vi nu gik til lægen og fik dem tjekket for allergi, astma, og andre sygdomme. Og hvis ikke vi kunne få lægen til det så måtte vi komme ned til hende og så skulle hun nok få fat i sundhedsplejersken. .. what???? Så måtte pædagogen fra vores yngste stue jo lige fortælle at pga min fødselsdepression så har vi faktisk (fordi jeg selv ringede til sundhedsplejersken som vi også altid har snakket godt med) haft samtaler med hende mig og hende omkring alt og intet de sidste par mdr, så hun var ligesom "indeover" (og er ikke bekymret for noget som helst).
Lederes slutter af med og sige at " skal vi så ikke bare aftale at er de syge så bliver de hjemme og er de ikke syge så kommer de aftsed" 


Jeg var HELT mundlam. Og flere gange måtte pædagogerne afbryde hende og "mane" tingene lidt til jorden, det var TYDELIGT at de IKKE havde aftalt alle disse trusler og "agressive" tilgang til os som forældre, og det var tydeligt at de ikke så fraværet og sygdommen som en SÅ stor bekymring . Har ALDRIG oplevet noget lignende. Jeg skulle på arbejde bagefter men blev nødt til lige og runde min mand først og begyndte og tude herhjemme, hvad FANDEN foregår der???? Hvad skete der lige der? Jeg følte under hele samtalen at jeg var gået glip af et eller andet stort og vigtigt. Ingen har udtrykt sådan en bekymring før og vi har ALTID spurgt ind til vores børns trivsel og dag i børnehaven/vuggestuen, og altid fået afvide hvilke søde, smilende og glade børn vi har! !! (Hvilket også i det store hele er vores indtryk af vores døtre, altså) 


Hvad gør vi lige? ?? Efter en lang snak med min mor som er social pædagog, og min mand, ringede jeg til lederen og bad om et møde hurtigt muligt. Pt føler jeg/vi at (i hvert fald lederen) fisker efter alt og intet som hun kan bruge i en indberetning (der var intet pt, og derfor, tror jeg, alt det fiskeri og mærkelige spørgsmål, hvorfor ANDET jeg ikke). Mine børn er syge, hvad FANDEN vil de have vi skal gøre???? Tror hun vi selv går og tryller dem syge? De får sund og varieret kost både i madpakken og herhjemme, vi prøver og booste deres immunforsvar og gør alt vi kan. (Er lige startet i praktik i vuggestue, og derfor har jeg samtidig med ungerne har slæbt sygdom med hjem, også selv slæbt en masse med hjem)
nu venter vi bare på et nyt møde hvor vi overvejer og tage min mor eller far med som bisidder.....
Jeg overvejer ydermere og ringe til område lederen imorgen og kort fortælle om det hele, og lægge vægt på at vi IKKE var informeret om denne bekymring, og at vi faktisk fik afvide det var et opfølgningsmøde fra det første som vi selv havde bedt om tilbage i november. Og ja for det andet, kan det være rigtigt at de skal bestemme om vores børn bliver sendt afsted, eller bliver hjemme, sålænge vi ikke er socialt udsatte eller en familie med enormt behov for alt muligt hjælp i hverdagen???? Vi er en ganske normal familie! !!!! Og derudover sige til områdelederen at vi gerne set vi kan løse dette og blive trygge igen ved institutionen (lige nu går vi og tænker hvad nu hvis vi glemmer en vante en dag , får vi så en indberetning? ??) Og hvis ikke vi kan det, vil vi gerne have en plads til vores døtre et andet sted........
Hvad tænker i??? Og undskyld det er møg rodet