Jeg stoler ikke på ham.

Jeg har i forvejen svært ved at stole på folk - speciel dem der er tætte på mig. 

Jeg stoler ikke på min kæreste. Hvorfor ved jeg ikke. Han har dog løget/undladt at fortælle ting, for ifølge ham, at passe på "mine tanker". 

Hvad hulan gør jeg? Havde i fortalt jeres kæreste at jeres tillid egentligt er næsten ikke eksisterende? 

Anonym skriver:

Jeg har i forvejen svært ved at stole på folk - speciel dem der er tætte på mig. 

Jeg stoler ikke på min kæreste. Hvorfor ved jeg ikke. Han har dog løget/undladt at fortælle ting, for ifølge ham, at passe på "mine tanker". 

Hvad hulan gør jeg? Havde i fortalt jeres kæreste at jeres tillid egentligt er næsten ikke eksisterende? 

Den bedste måde at komme til at stole på nogen er ved selv at være komplet ærlig og opfordre din partner til at være det samme. Men du skal kunne tåle at høre nogen ting du måske ikke synes er fede, men ærlighed skelner ikke mellem godt og dårligt.

så ja, selvfølgelig skal du sige det, men husk at det er dit ansvar at øve tillid, din partner skal hjælpe, men det er ikke hans ansvar at styre dine følelser. Det er dit.

Ja - selvfølgelig skal du tale med din kæreste om sådanne ting. Og det er ikke svært at regne ud hvorfor du ikke stoler på ham. Du skriver selv ordret at "Han har løget/undladt at fortælle ting"...

Jeg har ALTID haft problemer med at stole på folk. Jeg tror jeg får fat i en psykolog eller en eller anden der kan hjælpe mig. Det driver mig til vanvid at jeg tror det værste om ham. HVIS jeg tænker logisk, så kan jeg slet ikke forstå mig selv, hvorfor skulle han være utro? Hvorfor skulle han dit og dat? Det han har haft løget om, er en besked fra en x, som han ikke svarede på. Og en aften hvis han fik et telefon opkald som han heller ikke tog, fra hans x. Jeg har endda testet ham, og der afviste han også. Mine bekymringer er ubegrundet. Jeg føler mig syg i hovedet. Jeg føler mig kontrollerende, jeg føler mig som sådan en ynkelig kælling.