Hey jeg er mor til to en på 12 og en på 16 måneder. Det er min søn på 12 måneder, det drejer sig om.
Jeg pt uden arbejde og problemerne startede da jeg var i slutningen af barslen og han startede i vuggestue. De første 2 uger var han en glad dreng, som alle andre og så gradvist er det blevet værre og værre. Han ville ikke være i vuggestuen og græd hele tiden, når han var der, så han blev ringet hjem. Efter en måned startede vi forfra med en ny indkøring, hvor jeg også skulle være der. Men som resultat af, at der ikke skete forbedringer blev han rykket i dagpleje.
Nu har han været hos dagplejeren i 6 måneder og er stadig ikke faldet helt til. Men har i perioder klaret det fint. Derhjemme er han glad for det meste, ligeså snart jeg har hentet ham i dagplejen stopper han med at græde. Men han kan gå i udbrud igen, hvis han ikke får min fulde opmærksomhed, så som hvis jeg skal på wc eller lave mad, eller tjekke ansøgning / mail på computeren. Jeg er ved at blive meget stresset over, at han ikke er faldet til i dagplejen. Så hvad gør jeg?
Lindas svar
Kære mor til to
Jeg har nogle få gange oplevet børn som kæmper meget med at falde til ro uden mor. Sikke en indsats du allerede har gjort! Jeg kan sagtens forstå, at du er ved at være stresset. Jeg tænker du kan undersøge tre ting:
- Få ham tjekket ved lægen. Nogle gange kan fysisk ubehag vise sig ved at barnet KUN finder trøst ved mor. Også bare for at være sikker på, at du ikke overser noget fysiske.
- Via lægen skal du spørge til kommunens tilbud og hjælp i din situation. Ofte har sundhedsplejersken også en række tilbud, som kan hjælpe dig.
- Undersøg om det vil påvirke noget, HVORDAN du afleverer ham til dagplejeren. Spørg hende eller fx en konsulent fra kommunen om der er noget du kan ændre. For nogle gange sender vi mødre små signaler til barnet om, at det er farligt at blive afleveret til andre, også selvom vi forsøger at vise barnet at alt er godt og trygt. Vær meget bevidst om, hvad du fortæller din lille søn om det at blive afleveret: Viser din krop, dit tonefald, din berøring og dine ord, at du er bekymret eller at det ”nok skal gå” ?
Det lyder også til at man kan kalde din søn særligt sensitiv. På Facebook ved jeg, at der er flere grupper af mødre, der deler erfaringer og gode råd med hinanden om det at have et barn der er særligt sensitivt.
Det jeg synes er vigtigt er, at du ikke må stå alene i denne situation. Måske kommunen kan give ekstra barselstid eller en tilsvarende ordning, så du får fred og ro til din søns behov. Det kan også være, at din søn har specielle behov, som du kan få vejledning til at løse. Men uanset synes jeg, at du har kæmpet længe nok alene. Du skal have hjælp og støtte af andre nu. Specielt fordi det lyder til du er den eneste din søn finder ro hos, så du må ikke gå ned med stress.
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
