Er så ked af det. Dårlig sædprøve til 1. Iui

fuck en lortedag. Har lige været oppe og blive insemineret med kun 2 millioner sædceller. Da manden i sommers blev tjekket var der 80 millioner og over 20 oprenset. Ved ikke hvad der sker. 

Han er også selv mega ked af det. Føler bare vi har det ene setback efter det andet. Ved ikke hvad jeg vil med dette. Måske bare trøstes. 

Forstår godt du er ked af det - og det hjælper ikke en skid når jeg siger der kun skal bruges en for man vil helst have 20 millioner chancer for at en kan befrugte ægget.

Kan dog fortælle at ud af vores 4 IUI havde min mand 8 mio, 15 mio, 15 mio og 3 mio så det er helt normalt at den kan svinge meget - der kan have været noget sygdom, feber eller andet der kan have påvirket, eller bare en dårlig omgang.

Lad aldrig håbet forsvinde 

grinny skriver:

Forstår godt du er ked af det - og det hjælper ikke en skid når jeg siger der kun skal bruges en for man vil helst have 20 millioner chancer for at en kan befrugte ægget.

Kan dog fortælle at ud af vores 4 IUI havde min mand 8 mio, 15 mio, 15 mio og 3 mio så det er helt normalt at den kan svinge meget - der kan have været noget sygdom, feber eller andet der kan have påvirket, eller bare en dårlig omgang.

Lad aldrig håbet forsvinde 

Tak for dit svar. Det varmer det er som om at folk uden for behandlingsverdenen bare aldrig helt kommer til at forstå det, så det er rart at kunne skrive herinde. 

bliver også ved med at håbe og kæmpe for det, men kunne seriøst godt snart bruge lidt medvind. Hvem havde troet det skulle blive så svært. Jeg havde i hvert fald ikke. 

I øvrigt mange gange held og lykke til jer også. Har fulgt med på sidelinjen og både kæresten og jeg krydser virkelig fingre for jer 

KissMeKissMeKissMe skriver:

Tak for dit svar. Det varmer det er som om at folk uden for behandlingsverdenen bare aldrig helt kommer til at forstå det, så det er rart at kunne skrive herinde. 

bliver også ved med at håbe og kæmpe for det, men kunne seriøst godt snart bruge lidt medvind. Hvem havde troet det skulle blive så svært. Jeg havde i hvert fald ikke. 

 

I øvrigt mange gange held og lykke til jer også. Har fulgt med på sidelinjen og både kæresten og jeg krydser virkelig fingre for jer 

Ja hvis man bare vidste på forhånd at det skulle blive en kamp så var det nemmere at gå til.

Jeg har næsten droppet at snakke med andre om det, som ikke er i behandling for jeg kan vitterligt ikke bruge sætningen "det skal nok lykkedes" til en dyt mere - for hvorfor vil det så ikke lykkedes? Men folk gør det af godhed og fordi man virkelig ikke kan sætte sig ind i hvordan det er at kæmpe for noget der er let for andre. 

Tak for de krydsede fingre, vi håber også snart på lidt medvind