hvor skal man starte

jeg aner slet ikke har ordnet jeg skal starte uden at det bliver alt for indviklet men forsøger .. 

jeg valgte at blive alene tilbage i efteråret forlod børne far .børnene er 3 og 5 år ... 

jeg mødte så den her fantastiske fyr så bare har slået benene væk under mig fuldstændig , jeg har aldrig i mit liv følt mig så lykkelig , men vi er virkelig to modsætninger .. 

jeg er så meget familie menneske og nyder tiden med ham og børnene han har to børn os .. 

Men han er anderledes han arbejder sindssyg meget og bruger selv os tid på venner helt okay,  men jeg føler mig indimellem nedprioritere lidt ..  

mit problem er egentlig han aldrig har været i et forhold hvor man gav eller modtog kærlighed og jeg synes jo det wr en sindssyg vigtig og naturlig ting .. han har enormy mange ting for tiden at tænke på , han er en mand som ikke forklare i detaljer om hvad det er , jeg ved kun det er arbejdsmæssigt,  han derfor bedt om lidt ro , han ønsker at koble fra.. egentlig er det jo okay men jeg synes det er svært når man ikke har noget konkret at gå udefra,  han siger dog konstant det intet har med mig at gøre , og så alligvel føler jeg lidt det har , han dage da i dag han hader mine lange beskeder fordi han føler han dal svare mig hvilket jeg selv os ønsker men han hader beskeder. . 

han vil ikke gøre mig sur eller ked af det ved ikke at svare men det tror han jeg bliver , det gjorde jeg i starten men jeg er vandt til det nu jo. . har jeg os sagt .. 

Men det gør ondt på mig han ligesom skubber mig lidt væk som om han ikke kan rumme alt det jeg giver samtidig med han har 100 andre ting at tænke på .. 

Men jeg vil jo ikke ændre på min personlighed. . 

ved slet kke rigtig hvad jeg skal gøre faktisk,  mest af alt er jeg bange for han i sidste ende smutter , men samtidig tror jeg det virkelig ikke han siger jo selv han er enormt glad for alt det jeg giver , men det er lidt svært at rumme når han aldrig har prøvede det og jeg derfor skal holde lidt igen .. 

det skal nok nævnes at datede tilbage i oktober os hvor han trak sig og tænkte over tingene og kom så tilbage. .. den her gang siger han dog han ikke smutter nogen vejene , jeg tror ham men samtidig er jeg bange. . 

Anonym skriver:

jeg aner slet ikke har ordnet jeg skal starte uden at det bliver alt for indviklet men forsøger .. 

jeg valgte at blive alene tilbage i efteråret forlod børne far .børnene er 3 og 5 år ... 

jeg mødte så den her fantastiske fyr så bare har slået benene væk under mig fuldstændig , jeg har aldrig i mit liv følt mig så lykkelig , men vi er virkelig to modsætninger .. 

jeg er så meget familie menneske og nyder tiden med ham og børnene han har to børn os .. 

Men han er anderledes han arbejder sindssyg meget og bruger selv os tid på venner helt okay,  men jeg føler mig indimellem nedprioritere lidt ..  

mit problem er egentlig han aldrig har været i et forhold hvor man gav eller modtog kærlighed og jeg synes jo det wr en sindssyg vigtig og naturlig ting .. han har enormy mange ting for tiden at tænke på , han er en mand som ikke forklare i detaljer om hvad det er , jeg ved kun det er arbejdsmæssigt,  han derfor bedt om lidt ro , han ønsker at koble fra.. egentlig er det jo okay men jeg synes det er svært når man ikke har noget konkret at gå udefra,  han siger dog konstant det intet har med mig at gøre , og så alligvel føler jeg lidt det har , han dage da i dag han hader mine lange beskeder fordi han føler han dal svare mig hvilket jeg selv os ønsker men han hader beskeder. . 

han vil ikke gøre mig sur eller ked af det ved ikke at svare men det tror han jeg bliver , det gjorde jeg i starten men jeg er vandt til det nu jo. . har jeg os sagt .. 

Men det gør ondt på mig han ligesom skubber mig lidt væk som om han ikke kan rumme alt det jeg giver samtidig med han har 100 andre ting at tænke på .. 

Men jeg vil jo ikke ændre på min personlighed. . 

ved slet kke rigtig hvad jeg skal gøre faktisk,  mest af alt er jeg bange for han i sidste ende smutter , men samtidig tror jeg det virkelig ikke han siger jo selv han er enormt glad for alt det jeg giver , men det er lidt svært at rumme når han aldrig har prøvede det og jeg derfor skal holde lidt igen .. 

 

det skal nok nævnes at datede tilbage i oktober os hvor han trak sig og tænkte over tingene og kom så tilbage. .. den her gang siger han dog han ikke smutter nogen vejene , jeg tror ham men samtidig er jeg bange. . 

Jeg tænker giv ham 'det han ber om', som du selv skriver så har han aldrig prøvet at skulle give eller modtage kærlighed, det i sig selv er jo en kæmpe ting som man skal vænne sig til. Jeg vil mene at du bliver nød til at stole på ham og hans ord, også selv om du er bange for han smutter. Slap af i dig selv og nyd jeres forhold, så er jeg sikker på det hele kommer med tiden ☺️ 

Har selv en mand som hader lange beskeder fordi han ikke ved hvad han skal svare. Han acceptere jeg nogen gange har brug for at skrive lange beskeder til ham, men jeg skal ikke forvente et svar, og det er helt okay for mig nu. Oveni det så har min mand også rigtig mange tanker i hovedet, som han heller ikke rigtig åbner op om, tror det er lidt en mandeting at holde det for sig selv. 

Jeg håber det bliver godt for jer ☺️

Anonym skriver:

Jeg tænker giv ham 'det han ber om', som du selv skriver så har han aldrig prøvet at skulle give eller modtage kærlighed, det i sig selv er jo en kæmpe ting som man skal vænne sig til. Jeg vil mene at du bliver nød til at stole på ham og hans ord, også selv om du er bange for han smutter. Slap af i dig selv og nyd jeres forhold, så er jeg sikker på det hele kommer med tiden ☺️ 

Har selv en mand som hader lange beskeder fordi han ikke ved hvad han skal svare. Han acceptere jeg nogen gange har brug for at skrive lange beskeder til ham, men jeg skal ikke forvente et svar, og det er helt okay for mig nu. Oveni det så har min mand også rigtig mange tanker i hovedet, som han heller ikke rigtig åbner op om, tror det er lidt en mandeting at holde det for sig selv. 

Jeg håber det bliver godt for jer ☺️

tusind tak for dit svar. .. 

jeg prøver os ihærdigt at give ham plads nu give det ham beder om , jeg indrømmer blankt det har været svært for mig men jeg har indset at jeg bliver nødt til det ellers dør det .. 

det har været svært for mig at stole på de ord han sagde synes dog det wr langt bedre nu , men selvfølgelig er der stadig en tvivl .. 

jeg ved han hader lange beskeder han gider ikke læse dem forsøger at lade vær men synes bare det har været lidt kritisk den sidste uge og har derved haft brug for at skrive ting til ham .. Men ja , jeg vil prøve at lade vær nu det bliver jeg nødt til. .. 

Anonym skriver:

jeg aner slet ikke har ordnet jeg skal starte uden at det bliver alt for indviklet men forsøger .. 

jeg valgte at blive alene tilbage i efteråret forlod børne far .børnene er 3 og 5 år ... 

jeg mødte så den her fantastiske fyr så bare har slået benene væk under mig fuldstændig , jeg har aldrig i mit liv følt mig så lykkelig , men vi er virkelig to modsætninger .. 

jeg er så meget familie menneske og nyder tiden med ham og børnene han har to børn os .. 

Men han er anderledes han arbejder sindssyg meget og bruger selv os tid på venner helt okay,  men jeg føler mig indimellem nedprioritere lidt ..  

mit problem er egentlig han aldrig har været i et forhold hvor man gav eller modtog kærlighed og jeg synes jo det wr en sindssyg vigtig og naturlig ting .. han har enormy mange ting for tiden at tænke på , han er en mand som ikke forklare i detaljer om hvad det er , jeg ved kun det er arbejdsmæssigt,  han derfor bedt om lidt ro , han ønsker at koble fra.. egentlig er det jo okay men jeg synes det er svært når man ikke har noget konkret at gå udefra,  han siger dog konstant det intet har med mig at gøre , og så alligvel føler jeg lidt det har , han dage da i dag han hader mine lange beskeder fordi han føler han dal svare mig hvilket jeg selv os ønsker men han hader beskeder. . 

han vil ikke gøre mig sur eller ked af det ved ikke at svare men det tror han jeg bliver , det gjorde jeg i starten men jeg er vandt til det nu jo. . har jeg os sagt .. 

Men det gør ondt på mig han ligesom skubber mig lidt væk som om han ikke kan rumme alt det jeg giver samtidig med han har 100 andre ting at tænke på .. 

Men jeg vil jo ikke ændre på min personlighed. . 

ved slet kke rigtig hvad jeg skal gøre faktisk,  mest af alt er jeg bange for han i sidste ende smutter , men samtidig tror jeg det virkelig ikke han siger jo selv han er enormt glad for alt det jeg giver , men det er lidt svært at rumme når han aldrig har prøvede det og jeg derfor skal holde lidt igen .. 

 

det skal nok nævnes at datede tilbage i oktober os hvor han trak sig og tænkte over tingene og kom så tilbage. .. den her gang siger han dog han ikke smutter nogen vejene , jeg tror ham men samtidig er jeg bange. . 

Jeg tænker der er to ting i det her. 

Det første er at jeg måske synes han trækker sig på et meget tidligt tidspunkt i jeres forhold. Og hvis du allerede nu føler dig nedprioriteret så er jeg bange for at det kun bliver værre når forelskelsen har lagt sig.

det andet er at det er sindssygt vigtigt at kommunikere og fortælle hvordan man har det. Det er jo så der jeg synes det lyder som om du gør det helt rigtige. Nu aner jeg ikke hvad du skriver i dine lange beskeder men jeg synes det er helt legalt så længe du forklarer hvordan du har det og hvorfor du har det sådan og i hvert fald på ingen måde bebrejder ham noget.

det lyder som om i har nogle problematikker der skal løses nu for ellers tror jeg desværre det ligger bunden for et enormt problemfyldt forhold. Tror måske ikke i har samme forventninger til det at være i et forhold. håber i finder en fælles løsning 

Han skal bevise sin interesse. Det har han ikke gjort ordentligt endnu - og han bliver mere og mere kølig. 

Derudover skal du øve dig i at være alene. Du gik fra din mand i efteråret, datede fyren første gang i oktober - og nu igen? Og han er ikke rigtigt interesseret (lyder han altså ikke til). 

Maybe he's just not that into you? 

Anonym skriver:

tusind tak for dit svar. .. 

jeg prøver os ihærdigt at give ham plads nu give det ham beder om , jeg indrømmer blankt det har været svært for mig men jeg har indset at jeg bliver nødt til det ellers dør det .. 

det har været svært for mig at stole på de ord han sagde synes dog det wr langt bedre nu , men selvfølgelig er der stadig en tvivl .. 

jeg ved han hader lange beskeder han gider ikke læse dem forsøger at lade vær men synes bare det har været lidt kritisk den sidste uge og har derved haft brug for at skrive ting til ham .. Men ja , jeg vil prøve at lade vær nu det bliver jeg nødt til. .. 

Som du skriver, han har rigtig mange tanker i hovedet. - han kan måske mærke du er lidt bange og kan måske føle at du 'hænger på ham' i stedet for at nyde jeres forhold.

Det kan være han har nok i sine egne tanker, men når du så føler det er lidt kritisk (hvilket han måske ikke gør), så skriver du lange beskeder til ham, som kan ødelægge hans humør lidt mere, fordi han ved du også har en masse tanker i hovedet.. 

Det er en ond cirkel at komme ind i, vi har selv lige haft noget ligende. 

Du er lige kommet ud af et forhold og har mødt en ny - jeg mødte selv en ny kort efter min søns far flyttede ud. Det behøver der såmænd ikke at være noget galt i, selvom jeg da nok kunne have brugt noget mere tid på det at være alene. 

Så mærk efter i dig selv om du har helt egoistisk har brug for at være alenemor uden en mand i øjeblikket. Du skal mærke efter hvorfor du har ham. Er det trygheden? Frygten for at være alene? 

For jeg må indrømme jeg synes det er tidligt han trækker sig. Det jeg mener er at det er meget tidligt du føler tvivl omkring hans ønsker og intentioner. 

En anden vigtig ting er at inden man indleder et nyt forhold er det så vigtigt man bruger lidt tid på at reflektere hvad der gik galt sidst. Hvilken rolle havde du, hvad gjorde du hvilket mønster havde du i forholdet? Ligeså meget hvad fandt du dig o som var for meget osv. Sådan så man ikke risikerer at ende med et nyt forhold der er dødsdømt på forhånd, eller kommer til at gentage samme cirkel osv.