Stresset og alene mor.

Godaften alle i skønne forældre herinde (: 

jeg har idag sendt min datter hjem til hendes far til på Mandag, da jeg for tre dage siden var til lægen for jeg spiser ik rigtig eller sørger for mig selv. Da kom han ind på jeg var stresset, os nu kan jeg godt se det? Så derfor har jeg sendt hende hjem til sin far. 

Men hold nu ferie hvor har jeg det dårligt med jeg har gjort det. Føler mig virkelig som en eller anden dårlig mor som ik kan tage vare på mit eget barn eller mig selv for den slags skyld. 

Min læge kom os ind på at hvis jeg ikke Snart tog mig sammen vil det kun blive værre med stressen og så vil han sygemelde mig da jeg oven i hatten os døjer meget med min bækken. 

Tak hvis du læste det hele, skulle lige ud med det hele og have noget luft 

Du må endelig ikke se dig selv som en dårlig mor. Du har brug for ro og for at kunne slappe af så du kan tage dig af din datter. Og det får du ved at hun kommer et par dage hos sin far. Det viser du tænker på dit barns ve og vel. Og du ved barnet har det godt ved sin far. 

De to vil sikkert også nyde at få noget tid sammen. Så i stedet for at banke sig i hovedet og have dårlig samvittighed så nyd det. For du har brig for det

Vend den om og tænk på din datter hygger med sin far - det er det mest naturlige i verden 

når det er sagt, så forstår jeg dig fuld ud, jeg har ved sygdom, efter et overfald, og dødsfald sendt min dreng afsted til sin far - fordi jeg ikke har følt jeg ku være der ordentligt for ham i disse situationer - og der skal ikke være tvivl om at jeg vræler og føler mig som den dårligste mor når jeg har afleveret ham... Men han hygger sig  Og når han så kommer hjem igen har han en mor med langt mere overskud  

Nyd dagene, og pas på dig selv 

Jeg har også stress og det er ikk sjovt... tag kontakt til en psykolog og få snakket med personen så du kan hjælpe dig selv...

Du er ikk en dårlig mor, for du tænker nemlig på din datter når du sender hende afsted....

Årh husker tydeligt da jeg fik min første, 18 år gammel, alene og havde helt vildt svært ved at lade andre hjælpe. Og især fordi faren ikke rigtig tog sin del af slæbet. Og selv om man elsker at være mor og elsker den lille prut, så er det altså bare pisse hårdt. Jeg hverken sov eller spiste og endte med en depression pga jeg ignorede mine tegn på stress igennem hele min barsel. Lov mig du tar det alvorligt. Ingen vil synes du er en dårlig mor fordi du gir lidt af ansvaret fra dig. For at være en god mor har man netop brug for overskud, og det får man ved at lade andre hjælpe lidt til. Du er ikke en dårlig mor. Du er en god mor. Og det mangler bare at far hjælper lidt og så er det også sundt for din datter at knytte sig til far og hans familie. Selv om det var noget af det jeg havde svært ved. Følte ikke de var gode nok til mit barn. Men nu så mange år efter, er jeg glad for at de er så meget i min datters liv og var der da hun var lille. De elsker hende og hun elsker dem. 

SandraXOXO skriver:

Årh husker tydeligt da jeg fik min første, 18 år gammel, alene og havde helt vildt svært ved at lade andre hjælpe. Og især fordi faren ikke rigtig tog sin del af slæbet. Og selv om man elsker at være mor og elsker den lille prut, så er det altså bare pisse hårdt. Jeg hverken sov eller spiste og endte med en depression pga jeg ignorede mine tegn på stress igennem hele min barsel. Lov mig du tar det alvorligt. Ingen vil synes du er en dårlig mor fordi du gir lidt af ansvaret fra dig. For at være en god mor har man netop brug for overskud, og det får man ved at lade andre hjælpe lidt til. Du er ikke en dårlig mor. Du er en god mor. Og det mangler bare at far hjælper lidt og så er det også sundt for din datter at knytte sig til far og hans familie. Selv om det var noget af det jeg havde svært ved. Følte ikke de var gode nok til mit barn. Men nu så mange år efter, er jeg glad for at de er så meget i min datters liv og var der da hun var lille. De elsker hende og hun elsker dem. 

Ja må se at få noget hjælp og en at snakke med. Tak ��