Eksperthjælp: 7 måneder, græder om aftenen gennem 3 måneder.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.004 visninger
0 svar
0 synes godt om
29. januar 2016

Lisbeth Jess

Min søn på 7 måneder har nu i 3 måneder været komplet umulig og ulykkelig om aftenen. Vi havde ellers haft en periode på ca 2 måneder, hvor han bare var nem at putte og han sov rigtig godt. Men pludselig slog det over i at han slet ikke vil ligge ned og sove, som om han er bange for noget eller har ondt. Han sparker løs med benene og er ekstremt febrilsk. Han græder, ryster/virer med hovedet og vi må ikke røre ham. Vi har prøvet alt synes jeg; læge, ørelæge, kiropraktor, smertestillende osv. Men intet virker.

I starten tænkte jeg at det var et tigerspring han var igang med, hvilket også passede ifht hvor gammel han var, MEN det holdt bare ikke op igen.
Nu er min mand og jeg ved at give op. For at "kunne få luft" kører vi ham i søvn i barnevognen eller i bilen - af ren og skær desperation. I forvejen ammer han rigtig mange gange om natten og jeg er i en situation, hvor jeg døjer med en del smerter og har være nede med stress/depression indenfor de sidste 2 år - så jeg er rigtig bange for at det ender med mere sygdom for mig, hvis vi ikke snart får styr på den her situation.

Til historien hører at jeg allerede da han var 4,5-5 måneder begyndte med grød, efter anbefaling fra min sundhedsplejerske, fordi han virkede sulten, var vildt interesseret i hvad vi puttede i munden, ikke sov ordentlig og ville amme konstant om natten. Vi har prøvet til med fast føde indtil nu (dog med en lille uges pause) og først nu for en lille uges tid siden begyndte han at spise lidt. Jeg tænkte at det nok var fordi han var sulten at han var sådan om aftenen, men umiddelbart virker det ikke sådan alligevel, nu hvor han er begyndt at få lidt ned.

Hjælp, hvad skal vi gøre - for at redde os selv og ikke mindst hjælpe vores søn...

Mvh. C



Lisbeths svar

Kære C.

Det lyder som en hård omgang I allesammen står I. Et lille barn der skriger og ikke vil sove. En afbrudt nattesøvn og hyppig amning. Du har haft stress og været syg. Klart du/I er bekymret for du får et tilbagefald.

I skal have noget hjælp til at vende det hele, så det bliver bedre for baby og jer.

Jeg vil give jer mine overvejelser om, hvad I kan gøre. Samtidig mener jeg, du skal ringe til din sunehdsplejerske og bede om hjælp.

Han er undersøgt hos lægen , ørelægen og I har været til kiropraktor uden den store succes.

Det kan bruges til, I kan være trygge. han fejler ikke noget og det er en god ting.

Nu skal han mærke trygheden fra jer, når han skriger helt vildt og I ikke må røre ham.

I to, mor og far må snakke og lægge en plan. I skal sørge for at dele natten mellem jer, så I begge får noget søvn.

Forslag. Du putter, far sover. Klokken ca 24-.01 bytter I. Eller I tager hver 2 nat.

Er der bedsteforældre til rådighed der kan træde til og hjælpe jer, så ræk ud og få dem hidkaldt.

Ved ikke hvor han sover, ? Hvis han sover i en tremmeseng, så sørg for at fore den ekstra med et dynetæppe, så han ligger i en rede. Fold  dynen så den bliver tung.

Inden han skal puttes, så leg godt med ham på  gulvet, sæt musik på rul, tril, kild, flyv ja alt hvad han/I synes er sjovt.

Giv ham en gang massage mens I småsnakker med ham. 

Fortæl ham med små ord at om lidt skal han sove trygt og godt i sin egen seng. Hele jeres udstråling skal være kærlig, rolig og vise ham, at det tror I på.

Efter amning er det  kærligt ned i sengen. ja alt er godt mor er her og du skal sove. Pak ham enten ind et lagen under dynen så han kan mærke noget fast om kroppen eller brug en babysovepose, hvor benene er i posen og armene frie. Nogen børn er glade for den.

Sæt noget blid musik på, mens du lægger en kærlig tung hånd på hans bryst. Scch, alt er godt, nu skal du sove. Du skal messse med kærlig stemme.

Han vil sikkert græde, Bevar roen(husk han er ikke syg ), og fortsæt med at messe. Rok ham lidt evt med en flad hånd under rumpen. Sørg for din stilling er god, så du ikke får ondt i ryggen.

Han vil brokke et stykke tid, indtil trygheden og roen indfinder sig. Mor er her, alt er ok, jeg kan godt falde i søvn.mærker han. Det er hele hans krop, der mærker roen og trygheden.

Det der er sværest er at rumme hans gråd, og det er det, der er vigtigst. det håber jeg giver mening.Når han mærker I kan rumme og klare gråden, kommer hans ro.

Når og hvis han vågner lige efter, så er det samme procedure.

Hvis han kan drikke af flaske, lad din mand give ham natmåltidet, så du får sovet.

Brug week enden på at afprøve metoden, og få fat på noget aflastning,Du/I har brug for søvn og overskud.

Ønsker jer alt det bedste, sender et knus og skriv igen,hvis du vil have mere uddybning.

Rigtig god week end .

Varme Hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.