Hvorfor møder jeg den perfekte mand på det mest dumme tidspunkt i mit liv? Han er perfekt, uden pis. Ja bortset fra han drømmer om børn og vil giftes, og jeg allerede har de børn jeg skal ha, og står midt i at skulle skilles fra ham jeg troede var manden i mit liv, men som bare viste sig at være en led voldelig løgnagtig satan og jeg vil absolut ikke giftes igen! Og jeg kan jo ikke byde manden at opgive sine drømme for mig, en brugt kvinde. Eller det lyder forkert. Men ny og klar til at planlægge børn og blive friet til er jeg jo ikke. Øv. Hvorfor ku han ikke også bare ha fået børn og mødt mig på lige grund? Den anden dag spurgte han indtil hvordan man skulle fri til en pige som mig. Og så gik virkeligheden lidt op for os. For, vores forhold har ingen fremtid. Vi blev begge helt stille og triste. Og vi ved begge godt vi bare trækker pinen ud, han elsker børn, men han vil også ha et par stykker selv. Og jeg skal ikke være mor til 6. Ever! 
Hvor er det altså pisse nedern!
Anmeld
Citér
