Hejsa 
Jeg er super forvirret over, hvordan og hvorledes min barsel kommer til at foregå - økonomisk set.
Jeg er klar over, at jeg får 12 barsels-klip, som jeg selv vælge hvornår jeg vil have udbetalt.
Så langt så godt!
Min kæreste og jeg bor sammen, men er ikke gift - så første spørgsmål lyder på, om jeg får mere i SU i forbindelse med familie forøgelse, eller om det uændret vil fortsætte som nu?
Derudover, så arbejder jeg også deltid nu, og har også mulighed for at nå op på de timer det kræver, før man kan søge om barsels dagpenge. Men som jeg forstår det, er det umiddelbart ikke ret meget man får (halvdelen af den løn man plejer at få).
Og i og med, at jeg er usikker på om jeg opsiger min stilling, så ved jeg heller ikke, om jeg skal søge dagpengene ved kommunen, eller om jeg skal gøre det via min a-kasse?
Grunden til min forvirring er, at jeg er usikker på om jeg skal holde et halv eller et helt års barsel - da jeg først går på barsel mere eller mindre på min terminsdato.
Den umiddelbare plan var, kun at holde 6 måneders barsel og få de 12 klip udbetalt der (dobbelt).
Men hvis jeg kan søge barsels dagpenge som tilskud til SU'en (og hvis jeg evt. får mere i SU end nu), så vil jeg kun have 1 klip udbetalt om måneden, og evt. have muligheden for at forlænge min barsel med 6 måneder (så jeg holder et helt år) hvis jeg føler at det er nødvendigt.
Jeg er klar over at ovenstående er lidt forvirret skrevet, men hold nu op hvor er jeg ikke ret klog på det område 
Jeg håber derfor at der er et klogt hoved på siden, som kan forstå hvad jeg mener, og evt. kender svaret på mine mange spørgsmål 

Jeg takker i hvert fald på forhånd!