Jeg har de sidste 2 uger døjet med først en og nu to styks hæmorider. Jeg er 39+6 i min fjerde og sidste graviditet, og jeg har aldrig oplevet noget som dette. Heller aldrig noget så smertefuldt uden at der har været noget "alvorligt" galt, en fødsel eller et migræneanfalde eller et afrevet ben eller sådan noget i den retning.
Jeg har arbejdet som ssh'er i 6 år og er næsten færdig med sygeplejerskeuddannelsen, og jeg har set og behandlet et tons hæmorider på andre i min karriere. Og jeg har aldrig haft den fulde forståelse for dette begreb, kan jeg godt sige jer.
Jeg ved da godt, at det det er relativt 'ufarligt' og at der er gode odds for at de forsvinder af sig selv igen, når babyen ikke står og trykker på det hele mere, men for katten da. Jeg kan hverken sidde, rejse mig eller ligge ned uden at det gør ondt. Knibeøvelser som ellers er anbefalet til dette her, er særdeles ubehagelige. At skubbe de udposede blodårer op igen er både ulækkert, (nej, ikke så meget pga. risikoen for afføring, men mere pga. fornemmelsen af sådan en spændt slange, der bare ikke skal være der... 
) som ubehageligt. Sexlivet, som nok ellers ville have været begrænset på nuværende tidspunkt, er slet ikke eksisterende!! Jeg viser ikke min bagdel til min mand i den situation lige pt., det siger jeg bare.
Og det er da top ynkeligt at sige av ved hver anden bevægelse. Enten pga. smerter i hofter, symfyse eller bækken, eller ja, fordi der konstant er en følelse af at der er noget, der er kommet bag på en!!
Så, - jeg er vel næppe den første der har moret mig med dette?? Er der noget særligt jeg skal være opmærksom på. Jordemødrene siger at det er ganske normalt og ganske ufarligt, men. Hvad har I andre oplevet i forbindelse med fødsel og i tiden efter??
Behøves jeg at sige at jeg er ved at være temmelig træt af at være gravid??
Anmeld
Citér
