Hej Sonja. Jeg er i dag gravid i uge 29+0. De sidste par dage baby har min babys bevægelsesmønster ændret sig en hel del. Hvor min mave før hen bimlede og bamlede af liv, som man tydeligt kunne se midt på maven, er det nu blevet mindre. Der er stadig bevægelse en del gange om dagen, og der går aldrig mere end max 3 timer mellem jeg mærker ham. Det ses heller ikke rigtig udenpå mere og nu mærker jeg mest bevægelserne helt nede ved skridtet. Bør jeg være bekymret?
Sonjas svar
Kære Victoria,
Som gravid, skal man altid stole på sin intuition, så hvis du er bekymret, så skal du reagere.
Du beskriver, at du mærker fosterbevægelser, men at det har ændret sig en del. Når man er 29+0 er der stadig meget plads til bevægelser, og plads til kolbøtter. Han kan godt have lagt sig med benene ind mod ryggen, og derfor føles det anderledes. Dog mener jeg, at man altid skal reagere, hvis fosterbevægelser pludselig er blevet markant anderledes.
Jeg vil foreslog, at du ringe til dit fødested og få en snak og evt. komme ind til et check.
Kærlig hilsen,
Sonja
Sonja er uddannet jordemoder og vil besvare spørgsmål omkring graviditet og fødsel samt spørgsmål omkring den første tid efter fødslen. Hos Sonja kan du få råd og vejledning, så du kan føle dig tryg i din graviditet og klar til din fødsel.
Se Sonjas hjemmeside: DenGodeBarsel.dk
Anmeld
Citér