Jeg er så bange

Hej alle sammen.

jeg er i uge 16 nu efter en lidt hård kamp for at opnå en vellykket graviditet og jeg kan ikke rigtig nyde det! Har jo været til ekstra tidlige scanninger, NF og Kønsscanning og alt var perfekt... Ved virkelig ikke hvad det er, men tror frygten for at han lige pludselig ikke har det godt derinde styrer mig: havde en GUL i sommers med akut operation og kan bare tydeligvis huske og genser nogle gange den scanning hvor lægen kiggede på mig helt forbløffet og sagde "du er gravid udenfor livmoderen, du skal direkte på Herlev. Vi bestiller en ambulance til dig" - SÅ angstprovokerende hele tiden at have den i baghovedet og kan bare ikke slippe det  

åh ved ikke hvad jeg vil, men måtte bare id med det

Krydserfingre skriver:

Hej alle sammen.

jeg er i uge 16 nu efter en lidt hård kamp for at opnå en vellykket graviditet og jeg kan ikke rigtig nyde det! Har jo været til ekstra tidlige scanninger, NF og Kønsscanning og alt var perfekt... Ved virkelig ikke hvad det er, men tror frygten for at han lige pludselig ikke har det godt derinde styrer mig: havde en GUL i sommers med akut operation og kan bare tydeligvis huske og genser nogle gange den scanning hvor lægen kiggede på mig helt forbløffet og sagde "du er gravid udenfor livmoderen, du skal direkte på Herlev. Vi bestiller en ambulance til dig" - SÅ angstprovokerende hele tiden at have den i baghovedet og kan bare ikke slippe det  

åh ved ikke hvad jeg vil, men måtte bare id med det

 

Ja, du behøver i hvert fald ikke frygte en gul mere 

Jeg tror, at du skal holde ud, dine følelser bliver ændret, når du begynder at mærke ham sådan rigtigt, men så bliver det selvfølgelig bare afløst af panikangst, hvis han er lidt stille en dag, suk, velkommen til de evige bekymringer 

Kære du.

Angsten forbundet med ny graviditet, når man har været traumatiske forløb igennem kan være rigtig svær at håndtere. Dels er meget af det jo ikke rationelt,  dels er man glad og dels er det til tider meget svært for omverdenen at forstå at man ikke bare er glad - nu er der jo "ovre" i deres øjne.

Din hjerne er ved at rydde op i alt det der er sket. Den bearbejdning tager tid og løses ikke nødvendigvis af en ny graviditet - ikke med det samme i hvert fald. Man kan godt være glad og angst samtidig, selvom det ikke udadtil giver mening. Se igennem fingre med de velmenende "det skal nok gå" og "sådan er det jo at blive mor"... 

Mit bedste råd er at lade tiden arbejde for dig og at tale om og acceptere at dine følelser er som de er lige nu. Det bliver måske bedre med tiden, eller måske bliver det en del af din måde at være gravid på. Begge dele er ok.

Jeg er i 30. uge efter 3 GUL og en MA. Jeg har det godt - bedre end jeg havde turde håbe. Men jeg "sørger" også stadig over alt det vi har været igennem, for at nå hertil. Alt det vi mistede undervejs. Og ja, jeg er også stadig bange for at miste igen. På samme måde som at en person der har været alvorligt syg, nok aldrig helt vil holde op med at frygte et tilbagefald.

Tal evt. med din jordemoder om det. Der er god hjælp at hente i "systemet", hvis man fanger en af dem med forstand på gravide med "kompliceret" historik.

De bedste tanker til dig.

Signe

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære du.

Angsten forbundet med ny graviditet, når man har været traumatiske forløb igennem kan være rigtig svær at håndtere. Dels er meget af det jo ikke rationelt,  dels er man glad og dels er det til tider meget svært for omverdenen at forstå at man ikke bare er glad - nu er der jo "ovre" i deres øjne.

Din hjerne er ved at rydde op i alt det der er sket. Den bearbejdning tager tid og løses ikke nødvendigvis af en ny graviditet - ikke med det samme i hvert fald. Man kan godt være glad og angst samtidig, selvom det ikke udadtil giver mening. Se igennem fingre med de velmenende "det skal nok gå" og "sådan er det jo at blive mor"... 

Mit bedste råd er at lade tiden arbejde for dig og at tale om og acceptere at dine følelser er som de er lige nu. Det bliver måske bedre med tiden, eller måske bliver det en del af din måde at være gravid på. Begge dele er ok.

Jeg er i 30. uge efter 3 GUL og en MA. Jeg har det godt - bedre end jeg havde turde håbe. Men jeg "sørger" også stadig over alt det vi har været igennem, for at nå hertil. Alt det vi mistede undervejs. Og ja, jeg er også stadig bange for at miste igen. På samme måde som at en person der har været alvorligt syg, nok aldrig helt vil holde op med at frygte et tilbagefald.

Tal evt. med din jordemoder om det. Der er god hjælp at hente i "systemet", hvis man fanger en af dem med forstand på gravide med "kompliceret" historik.

De bedste tanker til dig.

Signe

Tuisnd tak fordi du har taget til tid så langt et svar 

Rigtig god ide at få talt med jordmoder om det, skal snart til første jordmoderbesøg også vil jeg da nævne min.. "Frygt". 

Lyder også til du har haft et hårdt forløb og at du alligevel er MEGET gtavid nu med lykkelig slutning. Måske jeg bare skal lidt længere hen før jeg tør tro på det. 

Igen tak og tillykke med din baby. 

Rockertand skriver:

Ja, du behøver i hvert fald ikke frygte en gul mere 

Jeg tror, at du skal holde ud, dine følelser bliver ændret, når du begynder at mærke ham sådan rigtigt, men så bliver det selvfølgelig bare afløst af panikangst, hvis han er lidt stille en dag, suk, velkommen til de evige bekymringer 

Det er ikke så meget de evige bekymringer der generer mig.. Det er en eller anden indre "angst" som om jeg hele tiden forstiller mig præcis det lægen sagde til mig dengang jeg blev undersøgt og de fandt en GUL.. Altså til hver scanning jeg skal til er mega angstprovokerende, ender altid med at blive så nervøs jeg kaster op hele natten inden. 

Jeg tror og håner også det bliver mere virkeligt når jeg kan mærke ham.