Trist

jeg er 34+1 i dag og har de sidste dage været trist, græder over ingenting og er meget nærtagende. Hvilket har resulteret i at der hele tiden er dårlig stemning mellem mig og kæresten

skal lige siges at det meste jeg har mærket til min graviditet hele vejen, har været hormonerne, er stædig og kan blive hidsig normalt, men eskaleret totalt efter graviditet, men nu er jeg altså bare ked af det 

vi var til noget halløj i går og skændes så som altid om hvem der skal sidde på forsædet (en tredje der køre bilen), det er sådan en kamp vi har. Nå men jeg siger så jeg har ondt i ryggen og vil meget gerne sidde på forsædet, min kæreste gier sig modvilligt og siger intet hele vejen hjem. Hjemme er der virkelig dårlig stemning, og jeg prøver så at tage den, og spørge hvorfor han bliver så sur, så siger han at jeg sagtens kunne gå, så jeg havde jo nok ikke ondt i ryggen. Tak for det, havde ondt i ryggen, hvilket jeg havde sagt flere gange om aftenen, han vil ikke give mig massage, og synes generelt jeg klynker, jeg har bare lidt behov for noget medynk, for jeg synes det er ved at være hårdt at være gravid 

Jeg synes han fjerner sig mere og mere fra mig, men han siger at jeg bare er nærtagende, er det normalt at være så trist her til sidst? Burgte jo glæde mig, barsel om 2 uger og så kommer bebs snart

Soonmom skriver:

jeg er 34+1 i dag og har de sidste dage været trist, græder over ingenting og er meget nærtagende. Hvilket har resulteret i at der hele tiden er dårlig stemning mellem mig og kæresten

skal lige siges at det meste jeg har mærket til min graviditet hele vejen, har været hormonerne, er stædig og kan blive hidsig normalt, men eskaleret totalt efter graviditet, men nu er jeg altså bare ked af det 

vi var til noget halløj i går og skændes så som altid om hvem der skal sidde på forsædet (en tredje der køre bilen), det er sådan en kamp vi har. Nå men jeg siger så jeg har ondt i ryggen og vil meget gerne sidde på forsædet, min kæreste gier sig modvilligt og siger intet hele vejen hjem. Hjemme er der virkelig dårlig stemning, og jeg prøver så at tage den, og spørge hvorfor han bliver så sur, så siger han at jeg sagtens kunne gå, så jeg havde jo nok ikke ondt i ryggen. Tak for det, havde ondt i ryggen, hvilket jeg havde sagt flere gange om aftenen, han vil ikke give mig massage, og synes generelt jeg klynker, jeg har bare lidt behov for noget medynk, for jeg synes det er ved at være hårdt at være gravid 

Jeg synes han fjerner sig mere og mere fra mig, men han siger at jeg bare er nærtagende, er det normalt at være så trist her til sidst? Burgte jo glæde mig, barsel om 2 uger og så kommer bebs snart

Synes det lyder trist, at han ingen omsorg og forståelse har for, at det kan være rigtig hårdt at være højgravid både psykisk og fysisk. Min mand er heller ikke meget til pyller. Nogengange kommer jeg nok til at være for at være for pylret, bare for at få den omsorgsreaktion som jeg har brug for og på den måde fremstår jeg mere pylret end det egentlig var hensigten. Dog ville han uden diskussion have givet mig forsædet, båret indkøbsposen etc. Har ingen gode råd desværre

Åhr stort kram til dig! Du er bestemt ikke alene om den følelse, jeg er også virkelig blevet hormonel her til sidst (er 37+0), og har meget lettere til tårer end normalt! Min kæreste har været enormt stresset pga en masse byggerod og det har resulteret i at han aldrig spørger ind til hvordan jeg har det, selvom jeg ligesom dig synes det er super hårdt at være gravid her til sidst! Så jeg går også bare og ømmer mig højlydt, selvom det på ingen måde ligger til mig, men vil virkelig gerne have lidt medynk fra ham og det skal man satme lede længe efter! Det er sgu ikke i orden altså, særligt når det er sådan en sårbar situation for os gravide!! Når jeg bliver meget ked over det, prøver jeg egentlig at gå meget ind i mig selv og tale lidt med maven - sådan lidt som om "vi klarer den sammen su og jeg", og selvom det lyder en anelse flippet så hjælper det mig faktisk meget! Bare et råd du måske kunne prøve når du bliver lidt ked af det