Anton er nu 8 uger og har ikke på noget tidspunkt givet øjenkontakt. (smiler heller ikke) Øjenlægen sagde i sidste uge at selve øjnene intet fejler, så det må være fordi han ikke bruger synet. Altså noget med hjernen. De har ffaktisk slet ikke nævnt at det "bare" kan være forsinket synsudvikling - det håber jeg virkelig at det er!
Jeg har sådan en følelse af at det er mig der har fejlet. Hvis ikke lægerne kan finde en årsag, må det jo være mig der gør noget forkert. Er jeg mon en dårlig mor? Sådan føler jeg virkelig. De har lavet mange undersøgelser allerede og ingen har været forkerte, så nu venter vi på den mr scanning. Men hvad hvis den også er normal?
Lægen ringede i dag bare for at informere om at han havde bestilt den akut, og sagde så "Vi er meget bekymret da vi ikke mener han giver den kontakt han skal" - og det er jeg jo også, og selvom de ikke på noget tidspunkt har givet udtryk for at det er vores skyld, er jeg bange for at de måske tænker det hvis de ikke kan finde en forklaring?
Jeg har selv indtryk af at han ser noget- men hvor meget ved jeg jo selvfølgelig ikke. Men han kigger efter lys. Han vil også ofte helst ligge i fred, og bliver for det meste ked af det hvis jeg tager ham ud foran mig og snakker til ham for at prøve at få kontakt til ham.
Hvad tænker du? Kan han bare være forsinket eller er det naivt at tro han måske kommer efter det helt af sig selv?
Lisbeths svar
Kære Du !
Vi to har haft en del kontakt via brevkassen både efter Anton blev født og sidste år angående storebror.
Jeg forstår din bekymring, du vil så gerne være den allerbedste mor og gøre alt, hvad du kan for at være det. Når der så er et eller andet problem oplever du, at du er en dårlig mor. Derfor din usikkerhed.
Det er svært at råde dig i denne brevkasse. jeg kan ikke se samspillet mellem dig og Anton, Anton og far, og jer to sammen også med Marius. Jeg har ikke barnet i mine hænder og kan se hvordan han reagerer overfor mig
Derfor har jeg altid skrevet til dig, du skal kontakte din sundhedsplejerske. Det er hende der kender jer, hende der kan støtte og vejlede og bede om ekstra hjælp til dig på den ene eller anden måde.
Din egen læge kender jer, OUH må kende jer, I har været indlagt.
Jeg vil bede dig indtrængende om at åbne munden og sige hjælp på de steder. De har resourcerne og ekspertisen. Det er en styrke at bede om hjælp. Du skal ikke gå og være så bekymret hele tiden, de må og skal hjælpe dig/jer.
Sender store knus og varme hilsner. Ønsker alt det bedste.
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér
