Jeg ved ikke rigtig hvad ben jeg skal stå på i denne situation, og har brug for et godt råd eller to.
Sagen er den at jeg for 6mdr siden fik en ny kæreste, efter et 4 år langt forhold. Jeg er super glad for ham og omvendt. Han har en veninde som han er rigtig tæt med, før jeg kom ind i billedet var de lidt en firkløver - min kæreste, veninden og et vennepar. Veninden her er en super flot og enormt sød pige, og vi har været sammen med hende nogle gange. Min kæreste og veninden har kendt hinanden i 7 års tid, men har aldrig været sammen - hverken kysset eller haft sex. For år tilbage, da de begge var single snakkede de om at skulle på date, men det kom de aldrig, og så blev det ligesom ved det.
Der er flere ting i det, men i bund og grund handler det nok om at jeg er usikker på min kærestes følelser i forhold til veninden. Han har flere gange omtalt hende som attraktiv overfor mig, og da jeg spurgte hvorfor det aldrig var blevet til mere imellem dem, sagde han bare at han havde været sammen med en af hendes veninder tidligere, så hun ville nok ikke kunne være sammen med ham, at deres venskab nok ville gå i stykker og at de har meget fælles vennekreds som ville blive berørt af et eventuelt brud. Intet om at han ikke har følelser for hende og ikke ser hende på den måde! De skriver meget kærligt sammen pr SMS, hjerter, kyssesmileyer, han kalder hende smukke mv. Han kan tale med hende om rigtig mange ting, og betror sig tit personlige ting til hende. Ydermere har han her den anden dag fortalt mig, at det ikke skal være en hemmlighed at han altid har haft et godt øje til hende - men at jeg ikke behøvede at bekymre mig, for det var jo mig han havde valgt, og ikke hende.
Det er jo også rigtigt nok, og han er åben omkring alt der vedrør hende, og generelt sin telefon mm. Plus at han planlægger fremtid med mig på flere planer. Og de har jo begge været single samtidig, uden at have været sammen selvom muligheden var der. Hans argumenter for hvorfor de så ikke endte sammen skræmmer mig dog lidt - for hvad hvis han gerne ville, og hun ikke havde lyst, netop pga at han har været sammen med hendes veninde osv? 
Han siger at jeg overtænker det, og at jeg bør hvile i at det er mig han har valgt. Men måden han skriver med hende på, og måden han kigger på hende på - jeg kan bare mærke at det nager mig, tænk hvis jeg er hende han nøjes med, fordi hende han i virkeligheden vil ha ikke vil ha ham?
At snakke med ham er der sikkert mange af jer der vil foreslå - og det har jeg gjort, et par gange endda
Men han holder hårdnakket fast i at ja, han har et godt øje til hende, men det er jo mig han har valgt.
Hjælp mig lige her, hvordan skal jeg tackle det?