Så ulykkelig!

Piger, jeg ved ikke hvad jeg skal stille op lige nu!

Vi blev henvist til HAB (klinik for gentagne aborter) i juni og har været igennem alle prøverne, der dog intet viste. Jeg er dog meget overvægtig og blev derfor anbefalet på det kraftigste at tabe mig inden en ny graviditet - det har jeg selvfølgelig taget alvorligt og skal starte ved diætist d. 19. januar.
Vi har ikke forsøgt at blive gravide siden juni og har brugt kondom ved stort set hvert samleje. Jeg er kun blevet gravid 3 gange på 2½ år, så vi har nok tænkt, at vi også ville få svært ved det næste gang og derfor undladt kondom i hvad jeg regnede for "sikre" perioder. De findes ikke, det ved jeg godt og nu føler jeg mig så dum...

For i dag er jeg gået to dage over tid og står med en positiv test.
Jeg har droppet folinsyre, jeg har drukket alkohol og har i det hele taget gjort hvad jeg kunne for ikke at tænke på baby og graviditet. Jeg har tudet de to sidste dage ved tanken om at jeg kunne være blevet gravid igen, for det VIL JEG IKKE VÆRE! Jeg har jo endnu ikke optimeret min krop, så en graviditet kan lykkes og har kun nået at tabe mig få kilo på egen hånd.

Min psyke er slet ikke klar og jeg tuder af angst mens jeg skriver dette. Jeg føler mig så uansvarlig fordi jeg er blevet gravid inden det store vægttab.

Derudover afslutter jeg min uddannelse på mandag og sidder pt og sender ansøgninger ud... men har det så dårligt med at skulle føre en arbejdsgiver bag lyset.

Jeg føler mig så dum, uansvarlig og samtidig også sindssygt utaknemlig fordi jeg absolut ingen glæde kan finde ved denne graviditet.

Jeg aner ikke hvem jeg skal vende mig mod og tale om det her med (andet end selvfølgelig min kæreste, men han er stadig på arbejde).

Undskyld denne lange smøre, men jeg er så ulykkelig!

FruOlsen skriver:

Piger, jeg ved ikke hvad jeg skal stille op lige nu!

Vi blev henvist til HAB (klinik for gentagne aborter) i juni og har været igennem alle prøverne, der dog intet viste. Jeg er dog meget overvægtig og blev derfor anbefalet på det kraftigste at tabe mig inden en ny graviditet - det har jeg selvfølgelig taget alvorligt og skal starte ved diætist d. 19. januar.
Vi har ikke forsøgt at blive gravide siden juni og har brugt kondom ved stort set hvert samleje. Jeg er kun blevet gravid 3 gange på 2½ år, så vi har nok tænkt, at vi også ville få svært ved det næste gang og derfor undladt kondom i hvad jeg regnede for "sikre" perioder. De findes ikke, det ved jeg godt og nu føler jeg mig så dum...

For i dag er jeg gået to dage over tid og står med en positiv test.
Jeg har droppet folinsyre, jeg har drukket alkohol og har i det hele taget gjort hvad jeg kunne for ikke at tænke på baby og graviditet. Jeg har tudet de to sidste dage ved tanken om at jeg kunne være blevet gravid igen, for det VIL JEG IKKE VÆRE! Jeg har jo endnu ikke optimeret min krop, så en graviditet kan lykkes og har kun nået at tabe mig få kilo på egen hånd.

Min psyke er slet ikke klar og jeg tuder af angst mens jeg skriver dette. Jeg føler mig så uansvarlig fordi jeg er blevet gravid inden det store vægttab.

Derudover afslutter jeg min uddannelse på mandag og sidder pt og sender ansøgninger ud... men har det så dårligt med at skulle føre en arbejdsgiver bag lyset.

Jeg føler mig så dum, uansvarlig og samtidig også sindssygt utaknemlig fordi jeg absolut ingen glæde kan finde ved denne graviditet.

Jeg aner ikke hvem jeg skal vende mig mod og tale om det her med (andet end selvfølgelig min kæreste, men han er stadig på arbejde).

Undskyld denne lange smøre, men jeg er så ulykkelig!

Søde du!!! 

Jeg kan godt forstå din angst, angsten for at det igen skal gå galt og at kunne sige det var fordi jeg ikke......... 

Men det er da så fantastisk med den positive test. 
Jeg ved godt mener du burde have gjort en masse anderledes, men hey... det er lykkedes, så kan du kun se fremad nu.. 

Jeg krydser for den lille spire og at den bliver siddende  Hvis ikke, så har du jo en plan B med diætist. 

jeg tror under alle omstændigheder ikke jeg havde beskyttet mig, jeg ville have gjort det samme som dig hvis der var en lang kamp bag! 

Jamen sødeste ven da - sikke en mundfuld. Dyb indånding - pust ud! Jeg kan godt forstå at det kommer som en et kæmpe chok, men én ting af gangen:

1 - Det behøver ingen betydning at have, at du har levet uden at vide at du er gravid. Det er der masser af kvinder som slipper godt fra hver evig eneste dag - det kan du også. Aborter i de tidlige stadier er sjældent livstilsbetingede - de er ikke din egen skyld. 

2 - Flot at du vil ændre livsstil. Det er godt for både dig og barn, som du allerede ved. Det ene udelukker jo ikke det andet - nu er der da netop en rigtig alvorlig grund til at tage diætisk og kostomlægning seriøst, så din krop og det lille liv kan få de allerbedste betingelser - selvom du starter om overvægtig.

3 - Ja, pis og lort når den slags kommer på tværs af jobplaner eller uddannelse. Men det er hamrende ligegyldigt i det lange løb. Virkelig. Det er højest besværligt. Og den slags løser sig. ALTID.

Jeg håber at du finder ro til at acceptere tingene som de er - og måske endda glæde dig over at livet tog røven på jer da I ikke ventede det.

Rigtig meget held og lykke!

FruOlsen skriver:

Piger, jeg ved ikke hvad jeg skal stille op lige nu!

Vi blev henvist til HAB (klinik for gentagne aborter) i juni og har været igennem alle prøverne, der dog intet viste. Jeg er dog meget overvægtig og blev derfor anbefalet på det kraftigste at tabe mig inden en ny graviditet - det har jeg selvfølgelig taget alvorligt og skal starte ved diætist d. 19. januar.
Vi har ikke forsøgt at blive gravide siden juni og har brugt kondom ved stort set hvert samleje. Jeg er kun blevet gravid 3 gange på 2½ år, så vi har nok tænkt, at vi også ville få svært ved det næste gang og derfor undladt kondom i hvad jeg regnede for "sikre" perioder. De findes ikke, det ved jeg godt og nu føler jeg mig så dum...

For i dag er jeg gået to dage over tid og står med en positiv test.
Jeg har droppet folinsyre, jeg har drukket alkohol og har i det hele taget gjort hvad jeg kunne for ikke at tænke på baby og graviditet. Jeg har tudet de to sidste dage ved tanken om at jeg kunne være blevet gravid igen, for det VIL JEG IKKE VÆRE! Jeg har jo endnu ikke optimeret min krop, så en graviditet kan lykkes og har kun nået at tabe mig få kilo på egen hånd.

Min psyke er slet ikke klar og jeg tuder af angst mens jeg skriver dette. Jeg føler mig så uansvarlig fordi jeg er blevet gravid inden det store vægttab.

Derudover afslutter jeg min uddannelse på mandag og sidder pt og sender ansøgninger ud... men har det så dårligt med at skulle føre en arbejdsgiver bag lyset.

Jeg føler mig så dum, uansvarlig og samtidig også sindssygt utaknemlig fordi jeg absolut ingen glæde kan finde ved denne graviditet.

Jeg aner ikke hvem jeg skal vende mig mod og tale om det her med (andet end selvfølgelig min kæreste, men han er stadig på arbejde).

Undskyld denne lange smøre, men jeg er så ulykkelig!

Tillader mig at skrive kæmpestort tillykke!

Du kæmper med angsten for at miste igen, og det er da absolut så naturlig en reaktion, så på den måde er du vist meget sund.

Når det så kommer til det fysiske.....der er INGEN der kan give din overvægt skylden for dine aborter, ja, det er sundest ikke at have for meget ekstra, men det kan altså sagtens lade sig gøre at gennemføre en sund graviditet med overvægt (du bliver nok sat på diæt, og du kommer dermed til at tabe dig under graviditeten), og det kan sagtens lade sig gøre at gennemføre en sund graviditet uden at have taget folinsyre i flere måneder, og alkohol har intet at sige på dette tidlige stadie.

JEG tror, at det er lykkens gang for jer!!!

esioul skriver:

Søde du!!! 

Jeg kan godt forstå din angst, angsten for at det igen skal gå galt og at kunne sige det var fordi jeg ikke......... 

Men det er da så fantastisk med den positive test. 
Jeg ved godt mener du burde have gjort en masse anderledes, men hey... det er lykkedes, så kan du kun se fremad nu.. 

Jeg krydser for den lille spire og at den bliver siddende  Hvis ikke, så har du jo en plan B med diætist. 

jeg tror under alle omstændigheder ikke jeg havde beskyttet mig, jeg ville have gjort det samme som dig hvis der var en lang kamp bag! 

 

 

Tusind tak! Jeg forsøger at tænke positivt, men jeg har jo ikke anden erfaring med graviditet, end at man aborterer og mister drømmen...

Det har virkelig sat sig i min krop og lykkefølelsen ligger meget langt væk

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jamen sødeste ven da - sikke en mundfuld. Dyb indånding - pust ud! Jeg kan godt forstå at det kommer som en et kæmpe chok, men én ting af gangen:

1 - Det behøver ingen betydning at have, at du har levet uden at vide at du er gravid. Det er der masser af kvinder som slipper godt fra hver evig eneste dag - det kan du også. Aborter i de tidlige stadier er sjældent livstilsbetingede - de er ikke din egen skyld. 

2 - Flot at du vil ændre livsstil. Det er godt for både dig og barn, som du allerede ved. Det ene udelukker jo ikke det andet - nu er der da netop en rigtig alvorlig grund til at tage diætisk og kostomlægning seriøst, så din krop og det lille liv kan få de allerbedste betingelser - selvom du starter om overvægtig.

3 - Ja, pis og lort når den slags kommer på tværs af jobplaner eller uddannelse. Men det er hamrende ligegyldigt i det lange løb. Virkelig. Det er højest besværligt. Og den slags løser sig. ALTID.

Jeg håber at du finder ro til at acceptere tingene som de er - og måske endda glæde dig over at livet tog røven på jer da I ikke ventede det.

Rigtig meget held og lykke!

Tusind tak

Min sortseer-hjerne fik fuldstændig overtaget da jeg stod med den test og har virkelig svært ved at se det positive.

Jeg håber min rationelle side snart får lidt styr på følelserne, så jeg ikke forbliver ulykkelig...

FruOlsen skriver:

Tusind tak! Jeg forsøger at tænke positivt, men jeg har jo ikke anden erfaring med graviditet, end at man aborterer og mister drømmen...

Det har virkelig sat sig i min krop og lykkefølelsen ligger meget langt væk

Det er der intet at sige til. 

På et tidspunkt tænkte jeg at jeg hellere ville adoptere, fremfor at min dumme krop skulle fuc** up med mig. 

Man får et meget mærkeligt forhold til sin krop 

Rockertand skriver:

Tillader mig at skrive kæmpestort tillykke!

 

Du kæmper med angsten for at miste igen, og det er da absolut så naturlig en reaktion, så på den måde er du vist meget sund.

Når det så kommer til det fysiske.....der er INGEN der kan give din overvægt skylden for dine aborter, ja, det er sundest ikke at have for meget ekstra, men det kan altså sagtens lade sig gøre at gennemføre en sund graviditet med overvægt (du bliver nok sat på diæt, og du kommer dermed til at tabe dig under graviditeten), og det kan sagtens lade sig gøre at gennemføre en sund graviditet uden at have taget folinsyre i flere måneder, og alkohol har intet at sige på dette tidlige stadie.

JEG tror, at det er lykkens gang for jer!!!

Tusind tak

Jeg har tænkt mig at gennemføre det allerede planlagte forløb med diætisten, så jeg i hvert fald føler jeg har gjort hvad jeg kan...

Jeg håber selvfølgelig det lykkes, men har svært ved at tro på det!