Synes det er s**** hårdt

Vil lige indvie jer alle i, hvordan dette døgn indtil videre er gået.

Kl. 00.30 vil Silas have mad. Jeg har ligget og ammet de sidste nætter, men i nat går det bare ikke. Ammebrikken  glider rundt på brystet, der er mælk på mig, Silas og sengetøj. Hver gang Silas får fat tager han et ordentlig sug og slipper. Så kan vi starte forfra. Dette fortsætter ca. den næste halve time.

Kl. 02.00 flytter Peter ind i stuen, da Silas ikke vil falde til ro. Nu har vi sengen for os selv.

Kl. 05.00 vil han have mad igen. Vi forsøger med liggende amning igen, mn heller ikke denne gang køre det på nogen måde. Silas bliver vildt frustreret og skriger. Jeg løber ud og laver en flaske til ham i stedet for. Han spiser vældigt og selvfølgelig skal han lave, så da han har tømt flasken skal vi ud og skifte ble. Vi lægger os ind i sengen igen men han vil bare ikke sove. Sådan kæmper vi frem til kl. 06.00 hvor han så decideret brækker sig - en stor tyk stråle står ud af munden på ham, og der er gylp på hans natdragt, sengetøj og min hovedpude. Jeg har lyst til at skrige.
Op igen, skifte nattøj på knægten. Orker ikke skifte sengetøj, så lægger et lagen hen over og vi flytter ned i fodenden. Her kæmper jeg igen med at få ham til at sove.

Da han endelig sover, sover vi begge frem til kl. 09.30. Jeg når lige at stå op så er han sulten igen. Vi spiser, falder lidt hen men vågner op igen og begynder at skrige. Jeg får med nød og næppe smurt mig en rugbrød med et skrigende barn hængende over skulderen. Sidder og vugge rmed ham frem til kl. 11.30, hvor han endelig kan lægges i liften. Kommer i noget tøj og så kommer sundhedsplejesken.

Han vejer 4,6 kg. Jeg har stadig ambivalente tanker om det amning her. Synes bare ikke det køre og synes det er mere befriende med en flaske. På den måde har jeg også mulighed for at komme lidt væk, tage til frisøren (som er meget tiltrængt), kunne gå en tur alene. Sundhedsplejesken kommer igen næste tirsdag. Så må vi se om jeg har fundet ud af 100% hvad det er jeg vil. Amning eller flaske.

Sundhedsplejesken går kl 13.30. Jeg sidder og vugger Silas frem til kl 14.30 men han vil stadig ikke sove. Vi går en tur med barnevognen, hvor han endelig falder i søvn. Nu sidder jeg så her. Peter er kommet hjem. Silas er sørme vågnet (det var ikke lang tid den søvn varede). Jeg sidder her - har stadig ikke været i bad, er mega sulten, har en træls hovedpine. Så nu vil jeg lægge mig på sofaen og så må Peter klare det næste måltid.

Hold op hvor er det hårdt at få sådan en lille guldklump. Specielt når de ikke vil sove.

Jeg føler med dig - kan godt huske hvordan det var da min amning ikke fungerede. Jeg valgte at pumpe ud til min datter og så supplere med MME og give hende det hele i en flaske og da hun var ca. 8 uger gik vi helt over til flaske.

Der er mange gode grunde til at amme, men det vigtigste er at vælge det der virker for jer. Jeg har aldrig fortrudt at give Freja flasken og når jeg engang får en mere er planen at jeg ammer i 6 uger og så får h*n flaske for resten.

Ligesom der er fordele ved amning er der altså også fordele ved flasken. Der er nemmere at få et par timer for sig selv, faren kan deltage mere osv. Jeg har en niece der er 14 dage yngre end min datter og hun er rent ammebarn. Der er KÆMPE forskel på det forhold de havde til deres fædre da da var yngre. Min datter har været helt pjattet med sin far siden hun var ganske få uger gammen, hvorimod min svoger ikke havde så meget forhold til sin datter før hun blev 4-5 måneder. Der er selvfølgeligt mere i det end bare amning/flaske, men en del af det havde klart at gøre med at min datter og hendes far kunne flere ting sammen. De kunne fx tage på udflugt til farmor og farfar så mor kunne sove, vi kunne skiftes til at tage hende om morgenen i weekenderne osv...

Under alle omstændigheder skal du vælge det du føler for og ikke det andre mener du bør gøre.

Held og lykke

Åh ja jeg kan godt huske det.... Den første måned er mega hård. Også fordi man endnu ikke kender barnet og dets gråd. Og ja man render rundt og er evig træt. sulten, beskidt og har ikke været på toilet i 10 timer.... Det BLIVER bedre.... Tro mig. Bare når Silas er en måned gammel har du meget mere styr på det, men uha den første tid kan være helt forfærdelig. Man har den der rosenrøde drøm om at få sit barn og gå hjemme med det og det er bare SÅ opslidende... Men det holder heldigvis op. Han skal finde en rytme og du skal finde en rytme og den kommer.... Ja jeg føler sgu med dig, men hæng ud og ring efter veninder og bedsteforældre som kan tage lidt over mens du går i bad eller får lidt mad

iln skriver:

Vil lige indvie jer alle i, hvordan dette døgn indtil videre er gået.

Kl. 00.30 vil Silas have mad. Jeg har ligget og ammet de sidste nætter, men i nat går det bare ikke. Ammebrikken  glider rundt på brystet, der er mælk på mig, Silas og sengetøj. Hver gang Silas får fat tager han et ordentlig sug og slipper. Så kan vi starte forfra. Dette fortsætter ca. den næste halve time.

Kl. 02.00 flytter Peter ind i stuen, da Silas ikke vil falde til ro. Nu har vi sengen for os selv.

Kl. 05.00 vil han have mad igen. Vi forsøger med liggende amning igen, mn heller ikke denne gang køre det på nogen måde. Silas bliver vildt frustreret og skriger. Jeg løber ud og laver en flaske til ham i stedet for. Han spiser vældigt og selvfølgelig skal han lave, så da han har tømt flasken skal vi ud og skifte ble. Vi lægger os ind i sengen igen men han vil bare ikke sove. Sådan kæmper vi frem til kl. 06.00 hvor han så decideret brækker sig - en stor tyk stråle står ud af munden på ham, og der er gylp på hans natdragt, sengetøj og min hovedpude. Jeg har lyst til at skrige.
Op igen, skifte nattøj på knægten. Orker ikke skifte sengetøj, så lægger et lagen hen over og vi flytter ned i fodenden. Her kæmper jeg igen med at få ham til at sove.

Da han endelig sover, sover vi begge frem til kl. 09.30. Jeg når lige at stå op så er han sulten igen. Vi spiser, falder lidt hen men vågner op igen og begynder at skrige. Jeg får med nød og næppe smurt mig en rugbrød med et skrigende barn hængende over skulderen. Sidder og vugge rmed ham frem til kl. 11.30, hvor han endelig kan lægges i liften. Kommer i noget tøj og så kommer sundhedsplejesken.

Han vejer 4,6 kg. Jeg har stadig ambivalente tanker om det amning her. Synes bare ikke det køre og synes det er mere befriende med en flaske. På den måde har jeg også mulighed for at komme lidt væk, tage til frisøren (som er meget tiltrængt), kunne gå en tur alene. Sundhedsplejesken kommer igen næste tirsdag. Så må vi se om jeg har fundet ud af 100% hvad det er jeg vil. Amning eller flaske.

Sundhedsplejesken går kl 13.30. Jeg sidder og vugger Silas frem til kl 14.30 men han vil stadig ikke sove. Vi går en tur med barnevognen, hvor han endelig falder i søvn. Nu sidder jeg så her. Peter er kommet hjem. Silas er sørme vågnet (det var ikke lang tid den søvn varede). Jeg sidder her - har stadig ikke været i bad, er mega sulten, har en træls hovedpine. Så nu vil jeg lægge mig på sofaen og så må Peter klare det næste måltid.

Hold op hvor er det hårdt at få sådan en lille guldklump. Specielt når de ikke vil sove.

husker det som var det igår.... det er en særlig for for stress.... jeg kan ikke sige at det hjælper for dig men jeg kan fortælle dig hvad som hjalp mig...

du er nødt til at holde op med at tænke over at du ikke lige kom i bad, du er nødt til at holde op med at irritere dig over at der f.eks. er gylp over alt... tænk i stedet: "nå, sikke noget skidt, jamen det må vi bare ordne så jo"... i skal ikke nå noget, og hvis Silas kommer til at skrige de 1½ minut det tager at lave en mad så tror jeg endnu ikke nogen børn er faldet om af det....

jeg tror det ville hjælpe jer hvis Silas kan mærke på dig at du tager den med ro og tænker at i nok skal nå det hele

knus

Jeg supplerer også med mme og jeg har snakket med sundhedsplejersken, da det jo skærer mig i hjertet at min lille pige er utilfreds men hun sagde at det egentlig kun var godt for så finder hun ud af at selvom der går lidt tid så skal hun nok få mad og det er så også hendes første lærdom med at hendes behov ikke lige bliver dækket promte.

Uha, jeg var SÅ stresset de første par mdr. Man vil jo helst ikke have de ligger og skriger, men så kom jeg frem til, at jeg måtte tage den med ro, for de kan lynhurtigt mærke det på ën, når man stresser, og det bliver det ikke bedre af.

Men ville osse bare sige, jeg kender det godt, men det bliver meget bedre, når I finder ind i en rytme og lærer hinanden at kende, og det tager altså lige lidt tid...

 Uha, mindes den tid.
Jeg ammede Victor de første 4 uger. Vi brugte også suttebrik. Husker tydeligt de nætter hvor jeg lå ned og ammede, og brikken faldt af, mælk på sengetøj osv.
Jeg var desværre så uheldig at der ikke var nok næring i min mælk, fik store revner på begge bryster, så hver gang Victor havde spist, skulle jeg tørre blod væk fra hans mund-region. Jeg fik mælkefeber gang på gang, på gang. Og tilmed svamp.
Da besluttede jeg mig for, at jeg havde gjort mit til, at få amningen til at fungere. Men ærlig talt - så nød jeg slet ikke at amme til sidst, og det kunne Victor mærke. Jeg frygtede hver gang han var sulten, fordi det gjorde så ondt pga. de store sår.

Jeg håber du finder ud af, hvad du vil mht. MME eller amning.
Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg giver Victor flaske.
Og det jeg nyder aller mest ved det, er at jeg har sådan en øjenkontakt med ham, gennem et måltid + jeg kan holde øje med, hvor meget han får at spise i løbet af en dag

Held og lykke - og husk, kun du ved, hvad der føles mest rigtigt!! )