Jer der bruger økologisk mel/gryn mv. til jeres babyer..

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.999 visninger
1 svar
0 synes godt om
22. september 2009

Skouboe

Husker I at varmebehandle det?

Jeg fandt ud af - på den hårde måde - at hvis man køber økologisk gryn/mel mv. og ikke enten varmebehandler det eller fryser det når man får det, har man en ret stor risiko for at der er melmøl larver i det, og opdager man det ikke, ender man med at de er i ALT og de er en plage at slippe af med.

Jeg så et enkelt melmøl (ligner en natsværmer) i mit køkken og tænkte at jeg hellere lige måtte tjekke mit mel og gryn. Det var spind og larver i det meste - selv uåbnede poser.. og det værste var - nogle af tingene var ting jeg brugte til lillepigens mad flere gange om ugen!! ADR! Det har taget mig 5-6 hovedrengøringer i køkkenet og mere end 2 måneder at komme af med dem, og om det er lykkes helt finder jeg ud af om ca. 40 dage hvor næste hold klækkes, hvis der er nogen jeg ikke har fanget. Er I klar over hvor mange revner og sprækker der er i et køkken??

Jeg begyndte at undersøge det lidt, og det viser sig at (af en eller anden mærkværdig årsag) man ikke varmebehandler økologisk mel/gryn, hvilket betyder at der faktisk ret ofte er møl med i. De har ikke været det store problem i private hjem før, da alm. mel/gryn er varmebehandlet - så der har problemet kun været på fabrikkerne.

Fra jeg læste det er alt hvad der kan tænkes at huse noget som helst levende blevet enten varmebehandlet eller frosset i samme øjeblik det er kommet ind ad døren. Varmebehandling er 1 time i ovnen ved 55 grader og at fryse er min. 1 døgn i fryseren.

Jeg vælger økologisk til min datter når det er muligt fordi jeg gerne vil skåne hende for skadelige stoffer - når jeg så finder ud af sådan noget her, føler jeg mig ærligt talt snydt af producenterne. Det er jo ikke fordi de skal bruge gift eller noget - jeg kan helt ærligt ikke se at varmebehandling skulle stride imod den økologiske tanke!!!!

For mere info og billeder af melmøl se her:
http://www.dpil.dk/dpil2005/pdf/melmoel2007.pdf

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. september 2009

FrkT

Puhhh det lyder godt nok rigtig meget trælst og virkelig ulækkert  Håber sandelig du er sluppet af med dem alle!

Så nu sidder jeg her og er rigtig glad for at jeg generelt UNDGÅR alt økologisk, med mindre der ikke er andet (hvilket er sjældent) eller det fx er grøntsager der er økologiske og billigere end almindeligt. Mange af vores grøntsager dyrker vi nu ellers selv - og de er så økologiske som noget kan blive.

Arj jeg får sådan en træls kriblende fornemmelse over at læse om de der møl og larver.... puhhh ha!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.