Jeg er splittet - baby eller ej?

Årh - vi er bare så splittede herhjemme!

Da min mand & jeg lærte hinanden at kende for snart 12 år siden, var der ingen tvivl - vi ønskede os begge 3 børn.

vi fik så vores første barn - hård graviditet, men nem fødsel. Hun var nem og vi var glade. Efter graviditeten finder man ud af at jeg har en genfejl, som gør at jeg er desponeret for at få blodpropper - specielt under graviditeter. Samtidig viser det sig, at denne genfejl vil overføres til alle mine børn.

vi snakker lidt om det og beslutter at denne genfejl ikke skal stoppe os. 3 år efter får vi barn nr 2. Sindsygt hård graviditet og ligeså hård fødsel med igangsættelse over flere dage. Under hele graviditeten og fødsel blev vi enige om, at vi måtte "nøjes" med vores to skønne børn.

tiden gik og hele graviditets og fødselsforløbet kom på afstand - vores venner og familie begyndte at få børn og det trak lidt i os begge igen. Vi ville gerne have en treer. Sidenhen kommer endnu en sygdom frem i lyset og vores børn har 50% chance for at få cystenyrer. Hmm - vi kan jo ikke gøre noget ved det i forhold til de to skønne børn vi allerede har, men i forhold til et eventuelt tredje barn ville man kunne benytte sig af ægsortering. For os er det indgreb alt for stort og omfattende og vi ville lave et barn på den naturlige måde og håbe på det bedste.

sagen er nu den at vi har en lyst til at skulle have et sidste barn, men samtidig er der flere ting, som taler imod.

For:

• lysten

• overskuddet 

• hjerterum

• plads i familien

Altså et ønske og en masse følelser omkring det.

imod:

• genfejl

• risiko for nyresygdom

• virkelig hårde graviditeter & en hård fødsel 

• en krop der ikke er helt på toppen

• fremtidig økonomi i forhold til rejser, huskøb, bilkøb osv

Jeg kan jo godt se, at det mest fornuftige ville være at stoppe mens legen er god, men hvordan filan kommer man til den erkendelse!?

Er der andre af jer, som har måttet revidere i jeres planer i forhold til børn? - Jeg har brug for råd

Anonym skriver:

Årh - vi er bare så splittede herhjemme!

Da min mand & jeg lærte hinanden at kende for snart 12 år siden, var der ingen tvivl - vi ønskede os begge 3 børn.

vi fik så vores første barn - hård graviditet, men nem fødsel. Hun var nem og vi var glade. Efter graviditeten finder man ud af at jeg har en genfejl, som gør at jeg er desponeret for at få blodpropper - specielt under graviditeter. Samtidig viser det sig, at denne genfejl vil overføres til alle mine børn.

vi snakker lidt om det og beslutter at denne genfejl ikke skal stoppe os. 3 år efter får vi barn nr 2. Sindsygt hård graviditet og ligeså hård fødsel med igangsættelse over flere dage. Under hele graviditeten og fødsel blev vi enige om, at vi måtte "nøjes" med vores to skønne børn.

tiden gik og hele graviditets og fødselsforløbet kom på afstand - vores venner og familie begyndte at få børn og det trak lidt i os begge igen. Vi ville gerne have en treer. Sidenhen kommer endnu en sygdom frem i lyset og vores børn har 50% chance for at få cystenyrer. Hmm - vi kan jo ikke gøre noget ved det i forhold til de to skønne børn vi allerede har, men i forhold til et eventuelt tredje barn ville man kunne benytte sig af ægsortering. For os er det indgreb alt for stort og omfattende og vi ville lave et barn på den naturlige måde og håbe på det bedste.

 

sagen er nu den at vi har en lyst til at skulle have et sidste barn, men samtidig er der flere ting, som taler imod.

 

For:

• lysten

• overskuddet 

• hjerterum

• plads i familien

Altså et ønske og en masse følelser omkring det.

 

imod:

• genfejl

• risiko for nyresygdom

• virkelig hårde graviditeter & en hård fødsel 

• en krop der ikke er helt på toppen

• fremtidig økonomi i forhold til rejser, huskøb, bilkøb osv

 

Jeg kan jo godt se, at det mest fornuftige ville være at stoppe mens legen er god, men hvordan filan kommer man til den erkendelse!?

Er der andre af jer, som har måttet revidere i jeres planer i forhold til børn? - Jeg har brug for råd

Nu kender jeg godt til den nyre sygdom og personligt vil det ikke afholde mig. Den kan behandles med piller og det er vel kun hvis du eller din kæreste har den af der er risiko for at give videre. Så vidt jeg ved springer den ikke led over. De kan hvis konstatere sygdommen når man er omkring 30, så den kan holdes nede med piller. 

Mht. genfejlen med blodpropper, tænker jeg om det ikke er muligt at lave ægsortering? Jeg ved godt det ikke hjælper på din situation, men evt, så barnet ikke får den. 

Anonym skriver:

Årh - vi er bare så splittede herhjemme!

Da min mand & jeg lærte hinanden at kende for snart 12 år siden, var der ingen tvivl - vi ønskede os begge 3 børn.

vi fik så vores første barn - hård graviditet, men nem fødsel. Hun var nem og vi var glade. Efter graviditeten finder man ud af at jeg har en genfejl, som gør at jeg er desponeret for at få blodpropper - specielt under graviditeter. Samtidig viser det sig, at denne genfejl vil overføres til alle mine børn.

vi snakker lidt om det og beslutter at denne genfejl ikke skal stoppe os. 3 år efter får vi barn nr 2. Sindsygt hård graviditet og ligeså hård fødsel med igangsættelse over flere dage. Under hele graviditeten og fødsel blev vi enige om, at vi måtte "nøjes" med vores to skønne børn.

tiden gik og hele graviditets og fødselsforløbet kom på afstand - vores venner og familie begyndte at få børn og det trak lidt i os begge igen. Vi ville gerne have en treer. Sidenhen kommer endnu en sygdom frem i lyset og vores børn har 50% chance for at få cystenyrer. Hmm - vi kan jo ikke gøre noget ved det i forhold til de to skønne børn vi allerede har, men i forhold til et eventuelt tredje barn ville man kunne benytte sig af ægsortering. For os er det indgreb alt for stort og omfattende og vi ville lave et barn på den naturlige måde og håbe på det bedste.

 

sagen er nu den at vi har en lyst til at skulle have et sidste barn, men samtidig er der flere ting, som taler imod.

 

For:

• lysten

• overskuddet 

• hjerterum

• plads i familien

Altså et ønske og en masse følelser omkring det.

 

imod:

• genfejl

• risiko for nyresygdom

• virkelig hårde graviditeter & en hård fødsel 

• en krop der ikke er helt på toppen

• fremtidig økonomi i forhold til rejser, huskøb, bilkøb osv

 

Jeg kan jo godt se, at det mest fornuftige ville være at stoppe mens legen er god, men hvordan filan kommer man til den erkendelse!?

Er der andre af jer, som har måttet revidere i jeres planer i forhold til børn? - Jeg har brug for råd

åhh fik ikke lige med i havde tænkt ægsortering og det er udelukket. 

esioul skriver:

Nu kender jeg godt til den nyre sygdom og personligt vil det ikke afholde mig. Den kan behandles med piller og det er vel kun hvis du eller din kæreste har den af der er risiko for at give videre. Så vidt jeg ved springer den ikke led over. De kan hvis konstatere sygdommen når man er omkring 30, så den kan holdes nede med piller. 

Mht. genfejlen med blodpropper, tænker jeg om det ikke er muligt at lave ægsortering? Jeg ved godt det ikke hjælper på din situation, men evt, så barnet ikke får den. 

 

Det er nyresygdommen man kan sortere for. Genfejlen kan man desværre ikke gøre noget ved, da jer er bære i begge gener og derfor vil give den videre uanset hvad - når det så er sagt, så er det ikke noget som jeg har haft komplikationer af, så den bekymrer mig ikke så meget. Tænker bare om jeg rent egoistisk vælger at sætte endnu et barn til verden, velvidende at der er risiko for sygdomme (men det er der vel på sin vis altid)

Anonym skriver:

Det er nyresygdommen man kan sortere for. Genfejlen kan man desværre ikke gøre noget ved, da jer er bære i begge gener og derfor vil give den videre uanset hvad - når det så er sagt, så er det ikke noget som jeg har haft komplikationer af, så den bekymrer mig ikke så meget. Tænker bare om jeg rent egoistisk vælger at sætte endnu et barn til verden, velvidende at der er risiko for sygdomme (men det er der vel på sin vis altid)

Men hvordan er behandlingsmulighederne for genfejlen og er det nemt at behandle? 

Anonym skriver:

Årh - vi er bare så splittede herhjemme!

Da min mand & jeg lærte hinanden at kende for snart 12 år siden, var der ingen tvivl - vi ønskede os begge 3 børn.

vi fik så vores første barn - hård graviditet, men nem fødsel. Hun var nem og vi var glade. Efter graviditeten finder man ud af at jeg har en genfejl, som gør at jeg er desponeret for at få blodpropper - specielt under graviditeter. Samtidig viser det sig, at denne genfejl vil overføres til alle mine børn.

vi snakker lidt om det og beslutter at denne genfejl ikke skal stoppe os. 3 år efter får vi barn nr 2. Sindsygt hård graviditet og ligeså hård fødsel med igangsættelse over flere dage. Under hele graviditeten og fødsel blev vi enige om, at vi måtte "nøjes" med vores to skønne børn.

tiden gik og hele graviditets og fødselsforløbet kom på afstand - vores venner og familie begyndte at få børn og det trak lidt i os begge igen. Vi ville gerne have en treer. Sidenhen kommer endnu en sygdom frem i lyset og vores børn har 50% chance for at få cystenyrer. Hmm - vi kan jo ikke gøre noget ved det i forhold til de to skønne børn vi allerede har, men i forhold til et eventuelt tredje barn ville man kunne benytte sig af ægsortering. For os er det indgreb alt for stort og omfattende og vi ville lave et barn på den naturlige måde og håbe på det bedste.

 

sagen er nu den at vi har en lyst til at skulle have et sidste barn, men samtidig er der flere ting, som taler imod.

 

For:

• lysten

• overskuddet 

• hjerterum

• plads i familien

Altså et ønske og en masse følelser omkring det.

 

imod:

• genfejl

• risiko for nyresygdom

• virkelig hårde graviditeter & en hård fødsel 

• en krop der ikke er helt på toppen

• fremtidig økonomi i forhold til rejser, huskøb, bilkøb osv

 

Jeg kan jo godt se, at det mest fornuftige ville være at stoppe mens legen er god, men hvordan filan kommer man til den erkendelse!?

Er der andre af jer, som har måttet revidere i jeres planer i forhold til børn? - Jeg har brug for råd

Jeg har brug for at vide lidt mere om de to arvelige sygdomme for at kunne vurdere fra eller til? 

Anonym skriver:

Årh - vi er bare så splittede herhjemme!

Da min mand & jeg lærte hinanden at kende for snart 12 år siden, var der ingen tvivl - vi ønskede os begge 3 børn.

vi fik så vores første barn - hård graviditet, men nem fødsel. Hun var nem og vi var glade. Efter graviditeten finder man ud af at jeg har en genfejl, som gør at jeg er desponeret for at få blodpropper - specielt under graviditeter. Samtidig viser det sig, at denne genfejl vil overføres til alle mine børn.

vi snakker lidt om det og beslutter at denne genfejl ikke skal stoppe os. 3 år efter får vi barn nr 2. Sindsygt hård graviditet og ligeså hård fødsel med igangsættelse over flere dage. Under hele graviditeten og fødsel blev vi enige om, at vi måtte "nøjes" med vores to skønne børn.

tiden gik og hele graviditets og fødselsforløbet kom på afstand - vores venner og familie begyndte at få børn og det trak lidt i os begge igen. Vi ville gerne have en treer. Sidenhen kommer endnu en sygdom frem i lyset og vores børn har 50% chance for at få cystenyrer. Hmm - vi kan jo ikke gøre noget ved det i forhold til de to skønne børn vi allerede har, men i forhold til et eventuelt tredje barn ville man kunne benytte sig af ægsortering. For os er det indgreb alt for stort og omfattende og vi ville lave et barn på den naturlige måde og håbe på det bedste.

 

sagen er nu den at vi har en lyst til at skulle have et sidste barn, men samtidig er der flere ting, som taler imod.

 

For:

• lysten

• overskuddet 

• hjerterum

• plads i familien

Altså et ønske og en masse følelser omkring det.

 

imod:

• genfejl

• risiko for nyresygdom

• virkelig hårde graviditeter & en hård fødsel 

• en krop der ikke er helt på toppen

• fremtidig økonomi i forhold til rejser, huskøb, bilkøb osv

 

Jeg kan jo godt se, at det mest fornuftige ville være at stoppe mens legen er god, men hvordan filan kommer man til den erkendelse!?

Er der andre af jer, som har måttet revidere i jeres planer i forhold til børn? - Jeg har brug for råd

Går ud fra det er faktor v leiden du har, og der er der jo meget få implikationer så den ville jeg slet ikke overveje i forhold til et barn. 

Læste lidt om cystenyrer og jeg synes nu ikke det bare er en "let" sygdom, da det for en del kræver en nyrertransplantation i 60 års alderen. Jeg ville selv "glemme" det smukke i det naturlige, få ønskebarnet men med ægsortering når nu muligheden er der. 

esioul skriver:

Men hvordan er behandlingsmulighederne for genfejlen og er det nemt at behandle? 

Blodfortyndende medicin, hvis man får en blodprop. Ellers ingen behandling. Og ellers bare ingen p-piller.

modesty skriver:

Jeg har brug for at vide lidt mere om de to arvelige sygdomme for at kunne vurdere fra eller til? 

Genfejlen er en der øger risikoen for veneblodpropper. Jeg er bærer i begge gener og har aldrig haft blodpropper på trossag forhøjet risiko.

Jeg må ikke tage p-piller og skal ellers være på blodfortyndende medicin under graviditeter.

den anden sygdom er cystenyrer. Der findes to typer - min familie har type 2. Man udvikler cyster i nyrerne og til sidst skal man i dialyse for det. I min familie er min farmor syg - hun er 73 har og har været i dialyse i et års tid. Min far og hans søskende har også sygdommen, men har endnu ingen symptomer.

lineog4 skriver:

Går ud fra det er faktor v leiden du har, og der er der jo meget få implikationer så den ville jeg slet ikke overveje i forhold til et barn. 

Læste lidt om cystenyrer og jeg synes nu ikke det bare er en "let" sygdom, da det for en del kræver en nyrertransplantation i 60 års alderen. Jeg ville selv "glemme" det smukke i det naturlige, få ønskebarnet men med ægsortering når nu muligheden er der. 

I min familie har vi type 2 af nyrersygdommen, hvilket betyder at man får ca 20 år ekstra inden symptomer. Min farmor er 73 og startede dialyse i sommers. Indenda har hun ikke oplevet sygdommen.