Hej.
Min mand arbejder som teknisk tegner og udvikler/opfinder høstmaskiner. Firmaets marked er primært i udlandet. Kæmpe marked i Tyskland, Frankrig, Polen osv.
Han er tit ude og rejse i foråret og efteråret. Det er ofte nogle dage ell højst 1 uge.
Nu har han så udviklet en hel ny maskine, som han skal hjælpe med at starte op i Tyskland.
Det drejer sig om, han skal arb 2 uger - 1 uge hjemme - arb 2 uger.
Han ringede så hjem i dag, om hvad jeg sagde til, at han tog afsted i 3 uger - 1 uge hjemme - arb 2 uger.
Han brænder virkelig for det. Er udlært klejnsmed og har kun taget nogle kurser indenfor tegning, så det er virkelig en anerkendelse for ham, men også for hans "CV" (engang).
Men jeg tænker bare... Jeg skulle lige synke de 2 uger, som det var fra starten af. Men nu er det 3 uger, jeg og drengene ikke ser ham.
Jeg er fuldstændig sikker på, vi nok skal klare det, men vi har aldrig været væk fra hinanden i så lang tid i de 14 år, vi har været sammen.
Er der nogle af jer andre, hvor manden rejser en del?
Hvordan klarer I jer?
Hvad med savnet?
Børnenes savn?
Jeg ved jo hvor meget det betyder for ham, så jeg synes næsten ikke, jeg kan "nægte" ham det.
Ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg. Skal nok bare lige vænne mig til tanken...

Kloster