Kan jeg have en despression?

Jeg har virkelig brug for nogle andre øjne på sagen, da mit forhold i skrivende stund er ved at gå i opløsning 

Min kæreste kørte i nat efter et skænderi, hjem til sin kammerat for at sove. Jeg har i de sidste par måneder været rigtig slem til at starte diskussioner pga småting, og vi har i de sidste par måneder ikke trivedes i vores forhold. Jeg fortryder bittert i det øjeblik ordene kommer ud af munden på mig, men det er som om jeg ikke kan stoppe igen. Jeg får kørt tingene helt derud hvor vi begge når bristepunktet, og på trods af gentagende opfordringer fra min kæreste om at lade diskussionen ligge og tage den i morgen, så er det som om det brænder indeni for at køre diskussionen videre. 

Igår var det igen en banal ting, efter en super god og hyggelig dag og aften. Min kæreste havde ikke gjort noget galt, men jeg valgte at trække noget ned over hovedet på ham, tillægge ham motiver han forgæves forsøgte at mane til jorden, og til sidst valgte han så at køre, og sige at han ikke kunne magte vores forhold mere, med alle de diskussioner. Jeg er forfærdelig. 

Og jeg har et behov for at finde ud af om der kan ligge noget andet til grund for min konstante søgen efter diskussioner, for jeg kan slet ikke kende mig selv længere. Jeg kan ærlig talt godt forstå at han har valgt at gå, men jeg elsker ham jo så højt, og vil så gerne redde vores forhold 

Anonym skriver:

Jeg har virkelig brug for nogle andre øjne på sagen, da mit forhold i skrivende stund er ved at gå i opløsning 

Min kæreste kørte i nat efter et skænderi, hjem til sin kammerat for at sove. Jeg har i de sidste par måneder været rigtig slem til at starte diskussioner pga småting, og vi har i de sidste par måneder ikke trivedes i vores forhold. Jeg fortryder bittert i det øjeblik ordene kommer ud af munden på mig, men det er som om jeg ikke kan stoppe igen. Jeg får kørt tingene helt derud hvor vi begge når bristepunktet, og på trods af gentagende opfordringer fra min kæreste om at lade diskussionen ligge og tage den i morgen, så er det som om det brænder indeni for at køre diskussionen videre. 

Igår var det igen en banal ting, efter en super god og hyggelig dag og aften. Min kæreste havde ikke gjort noget galt, men jeg valgte at trække noget ned over hovedet på ham, tillægge ham motiver han forgæves forsøgte at mane til jorden, og til sidst valgte han så at køre, og sige at han ikke kunne magte vores forhold mere, med alle de diskussioner. Jeg er forfærdelig. 

Og jeg har et behov for at finde ud af om der kan ligge noget andet til grund for min konstante søgen efter diskussioner, for jeg kan slet ikke kende mig selv længere. Jeg kan ærlig talt godt forstå at han har valgt at gå, men jeg elsker ham jo så højt, og vil så gerne redde vores forhold 

Det du beskriver her synes jeg ikke lyder som depression 

Det er ikke en depression, som du lider af. Derimod er det noget helt andet. Jeg vil opfordre dig til at søge en psykolog, for at finde ud af hvad der ligger til grunde for din opførsel. 

Hvis ikke du får styr på dig selv, risikerer du at miste ikke kun ham, men muligvis også andre mennesker ved at skræmme dem væk. 

esioul skriver:

Det du beskriver her synes jeg ikke lyder som depression 

Nej, det synes jeg egentlig heller ikke selv, men jeg har bare et inderligt behov for at have noget der kan forklare at jeg opfører mig sådan her 

Vivienne skriver:

Det er ikke en depression, som du lider af. Derimod er det noget helt andet. Jeg vil opfordre dig til at søge en psykolog, for at finde ud af hvad der ligger til grunde for din opførsel. 

Hvis ikke du får styr på dig selv, risikerer du at miste ikke kun ham, men muligvis også andre mennesker ved at skræmme dem væk. 

Jeg ville rigtig gerne gå til psykolog, men jeg har desværre ikke råd 

Anonym skriver:

Jeg ville rigtig gerne gå til psykolog, men jeg har desværre ikke råd 

Kan du ikke tale med din egen læge så? Han kan evt. komme med et bud på hvad du "fejler", og så kan du tage den derfra. 

Anonym skriver:

Jeg har virkelig brug for nogle andre øjne på sagen, da mit forhold i skrivende stund er ved at gå i opløsning 

Min kæreste kørte i nat efter et skænderi, hjem til sin kammerat for at sove. Jeg har i de sidste par måneder været rigtig slem til at starte diskussioner pga småting, og vi har i de sidste par måneder ikke trivedes i vores forhold. Jeg fortryder bittert i det øjeblik ordene kommer ud af munden på mig, men det er som om jeg ikke kan stoppe igen. Jeg får kørt tingene helt derud hvor vi begge når bristepunktet, og på trods af gentagende opfordringer fra min kæreste om at lade diskussionen ligge og tage den i morgen, så er det som om det brænder indeni for at køre diskussionen videre. 

Igår var det igen en banal ting, efter en super god og hyggelig dag og aften. Min kæreste havde ikke gjort noget galt, men jeg valgte at trække noget ned over hovedet på ham, tillægge ham motiver han forgæves forsøgte at mane til jorden, og til sidst valgte han så at køre, og sige at han ikke kunne magte vores forhold mere, med alle de diskussioner. Jeg er forfærdelig. 

Og jeg har et behov for at finde ud af om der kan ligge noget andet til grund for min konstante søgen efter diskussioner, for jeg kan slet ikke kende mig selv længere. Jeg kan ærlig talt godt forstå at han har valgt at gå, men jeg elsker ham jo så højt, og vil så gerne redde vores forhold 

Hehe, du lyder som mig! 

Jeg gør det dog fordi jeg alligevel tror de forlader mig, så derfor beskytter jeg mig selv. Det er pisse sund, det er unfair og alt det der. Jeg We blevet bedre til a styre mig, jeg får ikk de udbrud så tit mere, for jeg VED a det er mig den er gal med - så må JEG gå en tur... For som du selv siger - så ved man det er noget lort man siger ...