Er det normalt at være bange?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.030 visninger
5 svar
0 synes godt om
3. januar 2016

Anonym trådstarter

Puha jeg synes jeg er så nervøs  nervøs for at min dreng i maven dør at han ikke overlever fødslen at noget bare skal gå galt , jeg er kun i uge 28 og tænker hele tiden alt kan gå galt endnu, når jeg køber ting til ham tænker jeg altid hvad nu hvis  er det normalt at have det sådan burde jeg tale med nogen om det? Eller det bare en af de ting som hører med til at være gravid  har heldigvis også mange dage hvor jeg ikke får de tanker, men de kommer tit alligevel 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. januar 2016

Babysoon

Anonym skriver:

Puha jeg synes jeg er så nervøs  nervøs for at min dreng i maven dør at han ikke overlever fødslen at noget bare skal gå galt , jeg er kun i uge 28 og tænker hele tiden alt kan gå galt endnu, når jeg køber ting til ham tænker jeg altid hvad nu hvis  er det normalt at have det sådan burde jeg tale med nogen om det? Eller det bare en af de ting som hører med til at være gravid  har heldigvis også mange dage hvor jeg ikke får de tanker, men de kommer tit alligevel 



Jeg får også ind i mellem de tanker. Jeg tror det er normalt at bekymre sig for sit ufødte barn. Det sker jo desværre ind imellem at noget går galt under en graviditet, og når man hører sådanne historier, så tror jeg det er menneskeligt at perspektivere det til sin egen situation af frygt. Jeg tror bare det er vigtigt at man sætter en grænse for, hvor meget tankerne skal kontrollere en. Hvis man har en ukompliceret graviditet og er nået til uge 28, hvilket jo er ret langt, så kan du gøre som jeg gør når de tanker dukker op- nemlig sende baby en masse kærlige tanker og helt bevidst vælge at købe noget til babyen, så tankerne er der, men trods alt ikke får kontrol

Anmeld Citér

4. januar 2016

Anonym trådstarter

Babysoon skriver:



Jeg får også ind i mellem de tanker. Jeg tror det er normalt at bekymre sig for sit ufødte barn. Det sker jo desværre ind imellem at noget går galt under en graviditet, og når man hører sådanne historier, så tror jeg det er menneskeligt at perspektivere det til sin egen situation af frygt. Jeg tror bare det er vigtigt at man sætter en grænse for, hvor meget tankerne skal kontrollere en. Hvis man har en ukompliceret graviditet og er nået til uge 28, hvilket jo er ret langt, så kan du gøre som jeg gør når de tanker dukker op- nemlig sende baby en masse kærlige tanker og helt bevidst vælge at købe noget til babyen, så tankerne er der, men trods alt ikke får kontrol



Tak for svar dejligt at vide jeg ikke er den eneste med de tanker  

 

Anmeld Citér

4. januar 2016

Anna2706

Anonym skriver:

Puha jeg synes jeg er så nervøs  nervøs for at min dreng i maven dør at han ikke overlever fødslen at noget bare skal gå galt , jeg er kun i uge 28 og tænker hele tiden alt kan gå galt endnu, når jeg køber ting til ham tænker jeg altid hvad nu hvis  er det normalt at have det sådan burde jeg tale med nogen om det? Eller det bare en af de ting som hører med til at være gravid  har heldigvis også mange dage hvor jeg ikke får de tanker, men de kommer tit alligevel 



Det er normalt, desværre  Jeg havde også de tanker, men lærte efterhånden at slappe af, hvile i mig selv og nyde graviditeten!

Tænker, om der mon er en grund til dine tanker. Har du oplevet noget, set noget i tv, læst/hørt skræmmehistorier?

For jeg husker selv, hvis jeg fx havde set et program i tv om spædbørn, som var syge og ikke overlevede, så kørte jeg nogen gange mig selv op i en spids og troede det værste om mit eget barn. 

Snak om det, det hjalp mig og husk nu at nyde din graviditet   

Anmeld Citér

4. januar 2016

Babilooo

Det er meget normalt. 

Når du er nået til uge 28 har du over 98 pct sandsynlighed for at få et levende barn med hjem. 

Hvis du går i fødsel er der også efterhånden en meget står sandsynlighed for at barnet overlever nu. Det er meget få der dør hvis de bliver født efter 30. uge fx.

Anmeld Citér

4. januar 2016

SDD

Profilbillede for SDD
Mor til to piger, fra ‘14 og ‘20

Det er så normalt som noget kan være.

Først bekymrede jeg mig om abort inden uge 12, bare jeg nåede derefter så ville alt gå godt.

Så var det om hjertet stoppede med at slå, glædede mig til at kunne mærke at der var liv! Da jeg så kunne mærke liv bekymrede jeg mig om nu baby var død når jeg ikke mærkede hende. 

Da jeg nåede forbi uge 37 var det bekymringer i forhold til at hun døde inden jeg fødte hende(min mor fødte et dødt barn til termin). 

Efter fødslen var der vuggedød og alt muligt andet og nu er det ulykker i eget hjem eller andres... 

Der findes efterhånden kun bekymringer og kærlighed. Kærligheden fylder heldigvis så meget mere! 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.