PB stop- dilema..

Hejsa alle sammen. 

Jeg har brug for råd, vejledning og erfaringer. 

Min kæreste og jeg har forsøgt at blive gravide i snart 2 år uden held. 

Jeg skal snart starte på min uddannelse, så det vil være ubelejligt at blive gravid nu, men hvor er det svært at må opgive vores drøm ( midlertidigt). Selvom jeg ikke skulle starte på uddannelse tror jeg starte at vi havde valgt at sætte PB på pause. Det er alt for hårdt konstant at tænke på ægløsning og 'er det mon den her måned?', 'er den der nu?' Og 'hvorfor ikke os?'. Vi trænger til en pause. 

Men samtidig har jeg også bare brug for afklaring til når vi engang starter op igen. Hvis i kan forstå det, så har jeg brug for at vide om det er et 'lille eller et stort problem'- hvis man kan sige det sådan? Jeg har brug for at kende vores udsigter. Om når vi starter op igen går vi endnu et år eller mere imøde med de samme tanker og bekymringer. Jeg har brug for at vide hvad vi har i vente på ene side, men på den anden side, hvis vi får at vide st det er en lille ting- så vil det måske føles endnu mere ærgerligt at stoppe. Mit forslag vil være måske at jeg får en gennemskyldning eller får tjekket om jeg har ægløsning eller at min kæreste får tjekket hans sæd, men åårh.. Vi magter bare heller ikke mere... Please giv mig nogle historier, råd og erfaringer!! 

Ønsker en lille spire.. skriver:

Hejsa alle sammen. 

Jeg har brug for råd, vejledning og erfaringer. 

Min kæreste og jeg har forsøgt at blive gravide i snart 2 år uden held. 

Jeg skal snart starte på min uddannelse, så det vil være ubelejligt at blive gravid nu, men hvor er det svært at må opgive vores drøm ( midlertidigt). Selvom jeg ikke skulle starte på uddannelse tror jeg starte at vi havde valgt at sætte PB på pause. Det er alt for hårdt konstant at tænke på ægløsning og 'er det mon den her måned?', 'er den der nu?' Og 'hvorfor ikke os?'. Vi trænger til en pause. 

Men samtidig har jeg også bare brug for afklaring til når vi engang starter op igen. Hvis i kan forstå det, så har jeg brug for at vide om det er et 'lille eller et stort problem'- hvis man kan sige det sådan? Jeg har brug for at kende vores udsigter. Om når vi starter op igen går vi endnu et år eller mere imøde med de samme tanker og bekymringer. Jeg har brug for at vide hvad vi har i vente på ene side, men på den anden side, hvis vi får at vide st det er en lille ting- så vil det måske føles endnu mere ærgerligt at stoppe. Mit forslag vil være måske at jeg får en gennemskyldning eller får tjekket om jeg har ægløsning eller at min kæreste får tjekket hans sæd, men åårh.. Vi magter bare heller ikke mere... Please giv mig nogle historier, råd og erfaringer!! 

Måske et lidt underligt spørgsmål at lægge ud med men Gar i prøvet i to år uden at blive testet om det er noget galt? For det synes jeg godt nok er længe. Nu kender jeg ikke jeres alder, men alligevel.

jeg synes det er svært at give råd, når jeg ikk ved mere. Men jeg ville nok blive testet under alle omstændigheder. Måske vil det give jer nogle svar som sætter tingene i perspektiv. 

Yoggibear skriver:

Måske et lidt underligt spørgsmål at lægge ud med men Gar i prøvet i to år uden at blive testet om det er noget galt? For det synes jeg godt nok er længe. Nu kender jeg ikke jeres alder, men alligevel.

jeg synes det er svært at give råd, når jeg ikk ved mere. Men jeg ville nok blive testet under alle omstændigheder. Måske vil det give jer nogle svar som sætter tingene i perspektiv. 

Ja, jeg ved godt at det lyder til at være lang tid, men vi er unge og havde massere af tid inden jeg skulle starte på uddannelse. Og så har det været svært at tage det skridt at skulle undersøges, man håber jo hele at den er der næste gang og man tænker hele tiden.. Lige én måned mere.. Og pludselig er der snart gået to år. 

Ønsker en lille spire.. skriver:

Hejsa alle sammen. 

Jeg har brug for råd, vejledning og erfaringer. 

Min kæreste og jeg har forsøgt at blive gravide i snart 2 år uden held. 

Jeg skal snart starte på min uddannelse, så det vil være ubelejligt at blive gravid nu, men hvor er det svært at må opgive vores drøm ( midlertidigt). Selvom jeg ikke skulle starte på uddannelse tror jeg starte at vi havde valgt at sætte PB på pause. Det er alt for hårdt konstant at tænke på ægløsning og 'er det mon den her måned?', 'er den der nu?' Og 'hvorfor ikke os?'. Vi trænger til en pause. 

Men samtidig har jeg også bare brug for afklaring til når vi engang starter op igen. Hvis i kan forstå det, så har jeg brug for at vide om det er et 'lille eller et stort problem'- hvis man kan sige det sådan? Jeg har brug for at kende vores udsigter. Om når vi starter op igen går vi endnu et år eller mere imøde med de samme tanker og bekymringer. Jeg har brug for at vide hvad vi har i vente på ene side, men på den anden side, hvis vi får at vide st det er en lille ting- så vil det måske føles endnu mere ærgerligt at stoppe. Mit forslag vil være måske at jeg får en gennemskyldning eller får tjekket om jeg har ægløsning eller at min kæreste får tjekket hans sæd, men åårh.. Vi magter bare heller ikke mere... Please giv mig nogle historier, råd og erfaringer!! 

Jeg ville få lægen til at henvise til fertilitetsklinik. Så testes sæden, blodprøver for at fastslå ægløsning og du bliver scannet. 

Så er den ventetid overstået, til når i er klar til at gå videre med behandling, ellers kan der nemt gå flere måneder med ventetid på første samtale. 

esioul skriver:

Jeg ville få lægen til at henvise til fertilitetsklinik. Så testes sæden, blodprøver for at fastslå ægløsning og du bliver scannet. 

Så er den ventetid overstået, til når i er klar til at gå videre med behandling, ellers kan der nemt gå flere måneder med ventetid på første samtale. 

Og det man sagtens uden at skulle starte i behandling? Deser det ikke som spild af tid? 

Ønsker en lille spire.. skriver:

Og det man sagtens uden at skulle starte i behandling? Deser det ikke som spild af tid? 

I er jo berettiget til at blive henvist når i har prøvet så længe. Så er det op til en selv hvornår man er klar til at melde sig på et forsøg. 

Jeg ville ikke se det som spild af tid, hvis i har haft regelmæssig sex gennem de to år og har gjort et ihærdigt forsøg.  

Ønsker en lille spire.. skriver:

Ja, jeg ved godt at det lyder til at være lang tid, men vi er unge og havde massere af tid inden jeg skulle starte på uddannelse. Og så har det været svært at tage det skridt at skulle undersøges, man håber jo hele at den er der næste gang og man tænker hele tiden.. Lige én måned mere.. Og pludselig er der snart gået to år. 

Det er heller ikke min sag at blande mig i men det kunne jeg ikke. Vi har brugt snart tre år og det er med udredning, dog først efter et års tid. 

Det er et svært valg for det er to store ting og kan godt forstå at du vil i gang med uddannelse også. 

Hvis jeg var dig ville jeg lade mig udrede, der er jo ingen der siger i skal gå i behandling med det samme hvis der er noget. Men måske er det rart at have med i overvejelserne. 

Yoggibear skriver:

Det er heller ikke min sag at blande mig i men det kunne jeg ikke. Vi har brugt snart tre år og det er med udredning, dog først efter et års tid. 

Det er et svært valg for det er to store ting og kan godt forstå at du vil i gang med uddannelse også. 

Hvis jeg var dig ville jeg lade mig udrede, der er jo ingen der siger i skal gå i behandling med det samme hvis der er noget. Men måske er det rart at have med i overvejelserne. 

Det lyder rart at få det udredt, så det lige som er clearet, men klar til at ligge på hylden også kan vi tage fat i når vi kan igen og så ved vi hvad vi har i vente til den tid.