Spontan abort

Jeg blev desværre ganske uplanlagt (og ikke mindst uønsket) gravid. I onsdags begyndte jeg så at pletbløde og torsdag til lørdag har det udviklet sig til en menstruation, nu er den ved at tage af.

Jeg har ikke ondt, ikke feber, føler mig ikke ked af det. Faktisk nærmest lidt lettet. Men...

Jeg har jo tidligere taget 4 positive hjemmetests og lægens test var også positiv, så der er altså ikke bare tale om en menstruation, der er gået 14 dage over tid, men snarere en abort i 6. eller 7. uge. Bør jeg gøre noget bestemt? Det jeg mener er, kan det være farligt for mig at gå sådan her?

Jeg blev jo gravid på trods af fortrydelsespiller, har også fortsat med at tage mine antidepressiver hver dag og har fået lidt vin ind imellem, ergo jeg kan se mange naturlige årsager til at graviditeten skulle være gået til grunde. Men nu hører jeg rædselshistorier om døde fostre, forblødninger og andet. Min tid ved lægen er d. 15. januar, ville i vente så længe?

Der er som sådan ingen grund til nervøsitet - kroppen klarer det ofte selv (og du aborter i øvrigt ikke grundet alkohol eller lignende, men grundet et foster som ikke er sundt og levedygtigt). Få din læge til at tage en blodprøve der sikrer at HCG er fuldstændig ude af kroppen. Så er du på den sikre side. 

Få vidt jeg ved kaldes det en bio når det er så tidligt, og det klare kroppen selv

Har selv prøvet noget lignende, og det gik af sig selv.

Mor til Ella skriver:

Få vidt jeg ved kaldes det en bio når det er så tidligt, og det klare kroppen selv

Har selv prøvet noget lignende, og det gik af sig selv.

Alle tidlige graviditeter er såkaldt biokemiske frem til uge 6+0. En abort indenfor dette tidsrum kaldes derfor ofte en "bio" eller en "biokemisk abort". Processen er dog stort set det samme - den begyndende graviditet går til grunde og kroppen udstøder væv mv.

Chancen for at kroppen klarer det selv er stor - men kan som sagt kontrolleres ved en simpel blodprøve for at være på den sikre side. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Alle tidlige graviditeter er såkaldt biokemiske frem til uge 6+0. En abort indenfor dette tidsrum kaldes derfor ofte en "bio" eller en "biokemisk abort". Processen er dog stort set det samme - den begyndende graviditet går til grunde og kroppen udstøder væv mv.

Chancen for at kroppen klarer det selv er stor - men kan som sagt kontrolleres ved en simpel blodprøve for at være på den sikre side. 

Ja, men som udgangspunkt er det vel ikke nødvendigt... 

Og så tidligt er det jo ofte "bare" en kraftig mens... Med dertilhørende mens smerter... 

Sådan oplevede jeg det hvertfald

Mor til Ella skriver:

Ja, men som udgangspunkt er det vel ikke nødvendigt... 

Og så tidligt er det jo ofte "bare" en kraftig mens... Med dertilhørende mens smerter... 

Sådan oplevede jeg det hvertfald

Tak for jeres svar. I mit tilfælde er der ikke engang tale om specielt kraftig mens og det gør overhovedet ikke ondt.

Men nu var jeg jo henvist til abort, så regner med at få brev om det engang i næste uge, og kan så lige så godt tage den tid jeg får på sygehuset, hvor de laver forundersøgelse med blodprøve og tidlig scanning.

Rosa-Sofia skriver:

Jeg blev desværre ganske uplanlagt (og ikke mindst uønsket) gravid. I onsdags begyndte jeg så at pletbløde og torsdag til lørdag har det udviklet sig til en menstruation, nu er den ved at tage af.

Jeg har ikke ondt, ikke feber, føler mig ikke ked af det. Faktisk nærmest lidt lettet. Men...

Jeg har jo tidligere taget 4 positive hjemmetests og lægens test var også positiv, så der er altså ikke bare tale om en menstruation, der er gået 14 dage over tid, men snarere en abort i 6. eller 7. uge. Bør jeg gøre noget bestemt? Det jeg mener er, kan det være farligt for mig at gå sådan her?

Jeg blev jo gravid på trods af fortrydelsespiller, har også fortsat med at tage mine antidepressiver hver dag og har fået lidt vin ind imellem, ergo jeg kan se mange naturlige årsager til at graviditeten skulle være gået til grunde. Men nu hører jeg rædselshistorier om døde fostre, forblødninger og andet. Min tid ved lægen er d. 15. januar, ville i vente så længe?

Jeg ville nok ikke vente så længe. Jeg havde en graviditet, der gik til grunde, jeg er i barnløshed behandling, og tager derfor en del hormoner, der hjælper kroppen til at blive gravid og holde på graviditeten.

Da det blev konstateret, min graviditet desværre ikke blev til noget, spurgte jeg, om det ikke var bedre at give kroppen lidt tid til selv at udstøde det - altså vente og bare stoppe hormonerne, så den selv kunne finde ud af det. Til det blev der, både fra min klinik og sygehusets side, svaret klart nej. De sagde, der faktisk er en reel infektions risiko, og man derfor anbefaler at sætte en blødning i gang hurtigst muligt.

Tænker det er det samme for dig. Ved godt det er andre omstændigheder, men risikoen for infektion, tænker jeg er den samme. Så jeg ville kontakte lægen, og få en henvisning til en skanning samt blodprøver, som kan afdække om, du selv har blødt alt ud, eller om du skal have hjælp.

Held og lykke med det hele! 

nielsen80 skriver:

Jeg ville nok ikke vente så længe. Jeg havde en graviditet, der gik til grunde, jeg er i barnløshed behandling, og tager derfor en del hormoner, der hjælper kroppen til at blive gravid og holde på graviditeten.

Da det blev konstateret, min graviditet desværre ikke blev til noget, spurgte jeg, om det ikke var bedre at give kroppen lidt tid til selv at udstøde det - altså vente og bare stoppe hormonerne, så den selv kunne finde ud af det. Til det blev der, både fra min klinik og sygehusets side, svaret klart nej. De sagde, der faktisk er en reel infektions risiko, og man derfor anbefaler at sætte en blødning i gang hurtigst muligt.

Tænker det er det samme for dig. Ved godt det er andre omstændigheder, men risikoen for infektion, tænker jeg er den samme. Så jeg ville kontakte lægen, og få en henvisning til en skanning samt blodprøver, som kan afdække om, du selv har blødt alt ud, eller om du skal have hjælp.

Held og lykke med det hele! 

Ah okay. Nu har jeg godt nok blødt i 5 dage og min fornemmelse er, at det fortsætter lidt endnu. Har svært ved at forestille mig, at der kan være noget graviditet tilbage (eller hvad man nu siger), men infektion vil jeg da helst ikke have.