Hvad synes i?? Hvad ville i have gjort??

..for to år siden mødte jeg en mand, der var noget helt for sig selv! Havde aldrig mødt nogen som ham før. Han kendte sig selv 100% var en romantiker, utrolig optimistisk og positiv, meget displineret og motiveret. 

Vi har nu været sammen i to år, bor sammen med to børn involveret og har det som sådan godt sammen.

Men jeg føler ikke at han giver det som jeg har brug for, jeg har brug for romantik, at blive nusset og forkælet engang imellem, men det er som om at han ikke gider at gøre noget for noget. Han ved godt at det er sådan jeg har det, men siger at han giver det som han magter lige pt. (er ret stresset pga. sit job, og det har han været det seneste år) han går overhovedet ikke op i dage såsom. årsdag, valentine eller at have nogen som helst form for en romantisk dag faktisk.. Hvilket jeg elsker og går utrolig højt op i at han gør.

Og ja, jeg har sagt alt det her til ham, men det nytter bare ikke noget, for ligesom de fleste mænd jeg kender, så tager han det overhovedet ikke som konstruktiv kritik som han bare kunne ændre en lille smule og så ville alt blive meget nemmere, han tager det kun som kritik og bliver derfor sur over at jeg ''hele tiden kritiserer ham'' når vi så et par gange har haft en seriøs samtale om det og han ikke er blevet sur, så har han sagt at han nok skal gøre noget ved det, men det gør han ikke.

Jeg kan bare mærke at jeg bliver mere og mere ulykkelig i det her forhold. Men hvis han tager et eller andet sted hen og er væk i over et døgn, så savner jeg ham som en sindsyg og har positive og glade forventninger til han kommer hjem igen, men det bliver altid hurtigt til realitet igen og så er vi tilbage hvor vi slap..
Jeg kan bare ikke finde udaf det her, da jeg elsker ham så sindsyg højt og alligevel ikke er glad nok?? 

Hvad skal jeg dog gøre???

Hilsen den forvirrede  

*hov, der kom lige en stavefejl i min afstemmning, sorry..

Mit svar må være: Skru ned for dine forventninger. (derfor blank stemme).

Det er langt fra alle mænd som synes romantik er fantastisk. Og jeg tror helt sikkert det er et kæmpe turn off at blive bedt om at være romantisk hvis man ikke har lyst.

Hvis han er stresset pga jobbet, var det så ikke en idé at se på det problem før alt andet? Måske vender hans overskud tilbage og han får lyst til at være romantisk, hvis det bliver løst?

Hvis alt kommer til alt og han bare ikke er romantisk anlagt (alligevel), så må du gøre op med dig selv om du kan leve med det eller ej. At han ikke er romantisk er jo ikke det samme som at han ikke elsker dig.

Men du kan ikke tvinge ham til at ændre sig fordi det er dit behov. Du må acceptere den han er eller finde en anden som lever op til dine forventninger om romantik, hvis det er det der betyder mest for dig.

Jupiter skriver:

Mit svar må være: Skru ned for dine forventninger. (derfor blank stemme).

Det er langt fra alle mænd som synes romantik er fantastisk. Og jeg tror helt sikkert det er et kæmpe turn off at blive bedt om at være romantisk hvis man ikke har lyst.

Hvis han er stresset pga jobbet, var det så ikke en idé at se på det problem før alt andet? Måske vender hans overskud tilbage og han får lyst til at være romantisk, hvis det bliver løst?

Hvis alt kommer til alt og han bare ikke er romantisk anlagt (alligevel), så må du gøre op med dig selv om du kan leve med det eller ej. At han ikke er romantisk er jo ikke det samme som at han ikke elsker dig.

Men du kan ikke tvinge ham til at ændre sig fordi det er dit behov. Du må acceptere den han er eller finde en anden som lever op til dine forventninger om romantik, hvis det er det der betyder mest for dig.

Jeg har virkelig prøvet at skrue ned for mine forventninger. Men det er som om at det bare slet ikke virker, da jeg altid har vidst at jeg vil leve sammen med en lige så stor romantiker som mig selv. Og det gav han jo udtryk for at være.

Han har bare været stresset af sit job i halvdelen af vores forhold, det er lidt lang tid, synes jeg..

Jeg ved med 100% garanti at han elsker mig over alt i verden, jeg glemmer det bare når han aldrig gør ting som han ved gør mig glad.

suk, det er sku ikke nemt at finde udaf..

Anonym skriver:

..for to år siden mødte jeg en mand, der var noget helt for sig selv! Havde aldrig mødt nogen som ham før. Han kendte sig selv 100% var en romantiker, utrolig optimistisk og positiv, meget displineret og motiveret. 

Vi har nu været sammen i to år, bor sammen med to børn involveret og har det som sådan godt sammen.

Men jeg føler ikke at han giver det som jeg har brug for, jeg har brug for romantik, at blive nusset og forkælet engang imellem, men det er som om at han ikke gider at gøre noget for noget. Han ved godt at det er sådan jeg har det, men siger at han giver det som han magter lige pt. (er ret stresset pga. sit job, og det har han været det seneste år) han går overhovedet ikke op i dage såsom. årsdag, valentine eller at have nogen som helst form for en romantisk dag faktisk.. Hvilket jeg elsker og går utrolig højt op i at han gør.

Og ja, jeg har sagt alt det her til ham, men det nytter bare ikke noget, for ligesom de fleste mænd jeg kender, så tager han det overhovedet ikke som konstruktiv kritik som han bare kunne ændre en lille smule og så ville alt blive meget nemmere, han tager det kun som kritik og bliver derfor sur over at jeg ''hele tiden kritiserer ham'' når vi så et par gange har haft en seriøs samtale om det og han ikke er blevet sur, så har han sagt at han nok skal gøre noget ved det, men det gør han ikke.

Jeg kan bare mærke at jeg bliver mere og mere ulykkelig i det her forhold. Men hvis han tager et eller andet sted hen og er væk i over et døgn, så savner jeg ham som en sindsyg og har positive og glade forventninger til han kommer hjem igen, men det bliver altid hurtigt til realitet igen og så er vi tilbage hvor vi slap..
Jeg kan bare ikke finde udaf det her, da jeg elsker ham så sindsyg højt og alligevel ikke er glad nok?? 

Hvad skal jeg dog gøre???

Hilsen den forvirrede  

*hov, der kom lige en stavefejl i min afstemmning, sorry..

Når jeg læser dit indlæg kan jeg se at der er ting du gerne vil have han bliver bedre til. Du kan godt lide romantik og går op i mærkedage + du vil gerne have at han skal gå op i dem og gøre dem specielle for dig. Men kan det ikke lige så godt være dig der arrangerer noget romantisk? SKAL det være ham? Jeg tænker også, at når han nu er stresset, så ville lidt kærlig omsorg fra din side heller ikke skade. Jeg skal jo selvfølgelig ikke kunne sige, om du er lige så kærlig som du forventer han er over for dig. Hvis jeg var dig, så ville jeg tænke på min kæreste og gøre hvad jeg kunne for at lette hans hverdag så han ikke også stresser derhjemme, når nu arbejdet er en stressfaktor for ham. 

Er det den samme mand, som du beskriver i starten?

hekran skriver:

Er det den samme mand, som du beskriver i starten?

ja det er det  

Jeg har stemt blankt - det er endnu en af de situationer, som jeg synes er umulige at stemme om, da virkeligheden er langt mere kompleks og nuanceret, end en kort beskrivelse kan gøre rede for. 

Jeg TROR, at hvis jeg havde en mand med alle de kvaliteter, du opremser, så ville jeg gå meget langt for at beholde ham. Jeg ville ihvertfald blæse på Valentine og lignende præfabrikerede setups. Romantik er en meget individuel størrelse - jeg kender min uromantiske mand så indgående, at jeg ved, hans kærlighedsytringer skal søges mellem linjerne og i bemærkninger, der sikkert for andre lyder absolut uromantiske, men jeg kender også det ømme blik i hans øjne og genkender kærlighedserklæringerne, når han kommer med en kommentar, der afslører hans dybe respekt for mig. Det er "nok" for mig - og meget væsentligere end blomster og stearinlys - men det handler jo i den grad om forventninger og ønsker fra den enkelte, og min "formel" for romantik er givetvis helt forskellig fra din. 

Hvis du føler dig overbevist om, at du ikke kan slå dig til tåls med dét, han giver dig, og at du kan finde lykken hos en anden, der har alle din partners kvaliteter PLUS evnen til at bekræfte dig, som du ønsker det, så kan du vel være nødt til at gå. For mig at se ligger valget helt og holdent i dine hænder, for jeg ville ikke satse på, at han ændrede sig markant og af instinkt gjorde, som du ønsker - jeg tror, at "what you see is what you get", og at det er dine ønsker, du enten må gå på kompromis med eller forfølge et andet sted. 

anjo01 skriver:

Når jeg læser dit indlæg kan jeg se at der er ting du gerne vil have han bliver bedre til. Du kan godt lide romantik og går op i mærkedage + du vil gerne have at han skal gå op i dem og gøre dem specielle for dig. Men kan det ikke lige så godt være dig der arrangerer noget romantisk? SKAL det være ham? Jeg tænker også, at når han nu er stresset, så ville lidt kærlig omsorg fra din side heller ikke skade. Jeg skal jo selvfølgelig ikke kunne sige, om du er lige så kærlig som du forventer han er over for dig. Hvis jeg var dig, så ville jeg tænke på min kæreste og gøre hvad jeg kunne for at lette hans hverdag så han ikke også stresser derhjemme, når nu arbejdet er en stressfaktor for ham. 

Nej jeg gør tit og ofte noget romantisk! 
Det er bare når det aldrig bliver gengældt.. Så mister jeg lidt lysten, og så går det først galt.. for hvis jeg ikke går op i romantikken så er der ikke nogen og så kan jeg mærke at han også begynder at gå rundt og er lidt muggen.