Hvordan tager man et svært valg...

Jeg er alene mor på fuldtid til 2 små guldklumper, og er pt. bosat i den anden ende af landet i forhold til min familie og venner.

Drømmer rigtig meget at kunne flytte op til det område, hvor at jeg selv er født og vokset op. Både fordi at jeg savner området, men savner også at være tættere på min familie og venner.

Men.. Det er område er meget dyrere hvad angår bolig, og der er ventetid på en bolig også. Så pengene vil blive mindre, mit job vil jeg ikke ku forsætte på, da kørslen bliver alt for lang, der vil være mindre penge til fritidsinteresser, ferier og ligende. Og grundet ventetid på bolig, vil jeg komme til at rykke begge små, efter de er startet i skole  

Men.. Der vil være meget større chancer for at få de små passet, jeg vil kunne begynde at kunne komme lidt ud igen, og jeg vil måske selv kunne genoptage nogle af de ting som jeg godt kan li, samt at jeg er tilbage der, hvor jeg helst vil være, og virkelig savner at være.

Bliver vi hvor vi er nu, vil jeg slet ikke have mulighed for den evt pasning på samme måde. Ergo kan jeg ikke ikke komme lidt ud, og vi vil ikke være, hvor jeg egetnlig gerne vil være.

Men huslejen er meget billigere, har et godt og fast job, vil ikke sku rykke de små i deres skoletid, og der vil være råd til fritidsinteresser og ferier.

Men hvordan pokker tager man sådan et valg? Tænker på det hver eneste dag, og det fylder sindsygt meget i mit hoved  Ligger nogle gange vågen og spekulere over det, for vil jo inderst inde helst flytte, men bryder mig heller ikke om, at sku rykke de små i deres skoletid, og syntes heller ikke at tanken om, at der ikke rigtigt bliver råd til noget er særlig sjov 

Hvis jeg var alene om beslutningen ville jeg uden tvivl flytte tilbage.

Vi bor også langt fra al familie osv. Men jeg har min mand, så vi er to om at beslutte sådan noget.

Jeg tænker at du måske ikke er helt lykkelig, og at dine børn vil være bedre tjent med en lykkelig mor.

Jeg ville prioritere familie og netværk - job skal du nok få, og økonomien får man til at gå op på den ene eller anden måde.

At børnene skal skifte skole kan være hårdt ja, men ikke jordens undergang. Det har mange børn prøvet, og det er ikke altid en skidt ting.

Jupiter skriver:

Hvis jeg var alene om beslutningen ville jeg uden tvivl flytte tilbage.

Vi bor også langt fra al familie osv. Men jeg har min mand, så vi er to om at beslutte sådan noget.

Jeg tænker at du måske ikke er helt lykkelig, og at dine børn vil være bedre tjent med en lykkelig mor.

Jeg ville prioritere familie og netværk - job skal du nok få, og økonomien får man til at gå op på den ene eller anden måde.

At børnene skal skifte skole kan være hårdt ja, men ikke jordens undergang. Det har mange børn prøvet, og det er ikke altid en skidt ting.

Du har helt ret, jeg er ikke lykkelig mere hvor vi bor nu.. Har ellers godt kunne lide at bo her indtil nu, men syntes det trækker mere og mere i mig, at komme tilbage til hvor jeg selv er vokset op, og også tilbage til familien.

Der er bare det med skolen og mindre rådighedsbeløb, der gør at jeg tænker, om det nu også er det rigtige at gøre. For de små`s skyld. 

Anonym skriver:

Du har helt ret, jeg er ikke lykkelig mere hvor vi bor nu.. Har ellers godt kunne lide at bo her indtil nu, men syntes det trækker mere og mere i mig, at komme tilbage til hvor jeg selv er vokset op, og også tilbage til familien.

Der er bare det med skolen og mindre rådighedsbeløb, der gør at jeg tænker, om det nu også er det rigtige at gøre. For de små`s skyld. 

Dine børn vil hellere have en glad mor end en rig mor 

Og hvis skoleskift giver dem en endnu gladere mor, med overskud og energi, så vil de også acceptere en ny skole med tiden.

Nu ved jeg jo ikke hvilket område du har tænkt dig at flytte til men jeg er også født og opvokset i en større by hvor huslejen også er rimelig dyr, jeg bor lige nu 12 km uden for byen i en kæmpe landejendom med 5 vær som er billigere end en 3 vær lejlighed inde i byen. Så alternativet kunne jo være at finde noget tæt på som ikke var nær så dyrt.

Jeg står præcis samme sted. Jeg længes efter at komme hjem. Dog er det omvendt, jeg vil flytte fra hovedstaden til provinsen. Jeg tænker på det dagligt... Mit "problem" er faren. Det er ikke helt fair at skal flytte 110km væk... Men er ulykkelig... 

MorTil3+ skriver:

Nu ved jeg jo ikke hvilket område du har tænkt dig at flytte til men jeg er også født og opvokset i en større by hvor huslejen også er rimelig dyr, jeg bor lige nu 12 km uden for byen i en kæmpe landejendom med 5 vær som er billigere end en 3 vær lejlighed inde i byen. Så alternativet kunne jo være at finde noget tæt på som ikke var nær så dyrt.

Jeg kigger også uden for byerne, men er desværre næsten lige så dyrt som inde i byerne. Selvfølgelig er det lidt billigere, men er så også sværere at få en bolig, fordi at der så er længere ventetid. 

Anonym skriver:

Jeg står præcis samme sted. Jeg længes efter at komme hjem. Dog er det omvendt, jeg vil flytte fra hovedstaden til provinsen. Jeg tænker på det dagligt... Mit "problem" er faren. Det er ikke helt fair at skal flytte 110km væk... Men er ulykkelig... 

Nej det kan jeg godt se. Bare ikke sjovt npr du så er ulykkelig hvor i er 

Jeg er fuldtids mor, 24/7 365, så det er ikke det der holder mig tilbage. Det er tankerne om strammere økonomi og skoleskifte 

Det med skoleskifte, det ville jeg nok ikke være så bekymret for, for som andre skriver, hellere en glad mor... Og børn er verdensmestre til at adaptere, specielt hvis det giver god mening, og det gør det jo.  Plus de får jo også glæde af, at komme tættere på deres familie, og dit netværk. Så lige umiddelbart, så ser jeg da bare, at finde bolig burde være ok, da du er enlig med børn, nok mest jobsituation der kan være svær. Og mindre rådighedsbeløb - vissevasse, så inviterer du jer på middag nogle gange om måneden, for så er du netop tættere på dit netværk. 

Hvis du bare er dig og unger, go for it!!