Åh hvor er jeg træt...

Dødhamrende fucking træt og pisse ærgerlig er hvad jeg er. - Over mit forhold til min lillesøster (lad os kalde hende x).

Det har altid været turbulent, og vi har altid skændes. Meget!

Hun er lige blevet 18 (jeg er 21) og i den anledning tog vi d.22 (sammen med vores anden søster på 24, hende kalder vi y) i byen for at drikke 1 øl eller to. Ikke noget vildt, men bare for lige at fejre det, bare os 3 søstre. Det gik egentlig meget fint indtil vi skulle hjem. Vi har været på ferie i københavn og, sammen med vores forældre, boet i en lejet lejlighed. Y bor selv lidt uden for kbh, og skulle med toget hjem. X og jeg går sammen hjem, og det meste af vejen går vi bare og snakker, joker og hygger. Ren idyl. 
Pludselig opdager vi at vi er gået forkert og faktisk ikke aner hvor vi er. Jeg vil lige taste adressen ind på gps på mobilen, så vi hurtigt kan finde hjem. Det vil x  i hvertfald ikke vente på, for hun er sten sikker på at hun kender vejen (det viser sig senere at den vej hun ville gå var stik modsat af hvad vi skulle). Jeg forsøger at forklare hende at det bare er fordi jeg er forvirret og helst vil være 100% sikker på vejen før vi farer endnu mere vild i indre københavn, som ingen af os kender ret godt. Hvortil hun svarer at det kan jeg da bare gøre, der er jo ingen der siger jeg absolut skal være klistret op af hende. Hun gider bare ikke vente de 2 minutter det tager. Okay så, jeg bare ikke lyst til at efterlade min lillesøster alene midt om natten et sted ingen af os kender... 

Jeg siger at jeg er træt af at hun altid skal være så flabet (hvilket hun virkelig er!) og så eksploderer hun fuldstændig. Hun angriber mig, slår, kradser og hiver mig i håret. Min reaktion er at hive fat i hendes hår, hvilket resulterer i at hun falder og slår sit hoved. Derefter stikker det helt af. Hun angriber mig igen og igen, slår mig i maven så jeg knap kan få vejret, og river mig i ansigtet så jeg får sår på kinden. Jeg forsøger at blokke hende, og på et tidspunkt får jeg fat i hendes hår igen, og hun falder endnu engang. Herefter stikker hun af, og bliver fuldstændig væk. Jeg ringer til vores mor (det havde hun så også gjort, kort inden) og aftaler at jeg skal gå hjem (da jeg har fundet adressen på gps), mens vores mor kører ud og leder efter x. 

Det ender med at x bliver fundet og kommer hjem igen.

D. 23 og hele dagen d. 24 bruger hun på sit værelse fordi hun har ondt i hovedet (kan jeg godt forstå), hun er dog frisk nok til at tage med til juleaften og hygger sig gevaldigt det meste af tiden. Men hver gang hun står ved siden af mig får hun lige smidt en kommentar om hvor ond jeg var ved hende d. 22. F.eks. sparkede hun til mig mens jeg sad og åbnede gaver med min datter, idét hun passerede og hviskede "gengæld for iforgårs". Hele eftermiddagen d. 25 (da hun endelig stod op) kom hun også med sådanne små kommentarer, og snakkede generelt skide grimt til mig. Heldigvis tog jeg hjem i dag før hun stod op, da jeg skulle aflevere min datter til samvær med far hjemme i jylland.

Hun opfører sig som et fucking offer! Og det er hun bare ikke! Jeg ved godt at jeg sgu også har noget af skylden for det der er sket, og jeg skulle nok have handlet anderledes på nogle tidspunkter, men det er altså ikke udelukkende min skyld!

Derudover føler jeg virkelig at jeg har gjort mit bedste for at være en god søster mens hun har haft det svært. For hun  har det svært, det er der ingen tvivl om. 

Jeg lod hende bo hos mig mens hun var så gal på vores mor at hun slet ikke kunne tåle at se på hende. Det holdt så kun 14 dage, hvor hun nåede at lyve, stjæle og fornærme mig et utal af gange. F.eks. fik jeg næsten dagligt at vide hvor klam jeg var. Okay, opvasken blev måske ikke taget hver dag (havde på det tidspunkt ikke fået min opvasker tilsluttet), og gulvet var ikke støvsuget hele tiden. Og her roder lidt. Noget af det kunne hun sgu også have hjulpet til med, men det følte hun ikke var nødvendigt. At jeg jonglerer uddannelse og en tilværelse som alene mor var for hende lige meget, det var jo mit hjem og min opgave at holde det pænt. Hun boede her bare.

Åååh jeg ved ikke hvad jeg ville med dette... Lufte ud tror jeg.. Er bare så skide ked af at det skal være på den måde, og at jeg ikke kan have et ordenligt forhold til min søster... Pt har jeg egentlig mest lyst til at give op... Jeg føler mig trampet på, opbrugt og slidt. Jeg gider egentlig ikke forsøge mere.. Jeg kan godt opføre mig pænt og høfligt over for hende, og har egentlig tænkt mig at holde det på det plan fremover...

Hvis du nåede så langt skal du have tak for at læse med.

Jeg kan sgu godt forstå du er træt ...

Umiddelbart lyder det som om lillesøster er blevet behandlet som den lille og forkælet som den lille altid... at hun er sluppet afsted med en masse ting uden at skulle tage ansvar. Jo mere i hjælper selvom det er i god tro, så får hun jo rent faktisk aldrig muligheden for at tage konsekvensen af sine handlinger fordi alle er der til at hjælp osv.

Nogle gange må folk tabes på gulvet... i skal lade være at hjælpe hende i hoved og r.. 

alenemor42 skriver:

Jeg kan sgu godt forstå du er træt ...

Umiddelbart lyder det som om lillesøster er blevet behandlet som den lille og forkælet som den lille altid... at hun er sluppet afsted med en masse ting uden at skulle tage ansvar. Jo mere i hjælper selvom det er i god tro, så får hun jo rent faktisk aldrig muligheden for at tage konsekvensen af sine handlinger fordi alle er der til at hjælp osv.

Nogle gange må folk tabes på gulvet... i skal lade være at hjælpe hende i hoved og r.. 

 

Det tror jeg egentlig ikke..

Hun har altid lavet mere ballade end mig og fået mere skæld ud end mig. Vi har begge et heftigt temperament efter vores far, hende mere eksplosivt end mig.

Generelt ligner hun vores far og jeg vores mor. Hvilket har været rigtig svært for hende, da han ikke har været i vores liv siden hun var 2 år, så hun har ikke haft nogen at spejle sig i..

Ikke at det overhovedet undskylder hendes opførsel.

Hårdt og kort. Drop kontakten til hende. Jeg havde ikke fundet mig i det overhoved. Jeg bor hos min mor da jeg for kort tid siden gik fra min datters far, her hjælper vi hinanden med, rengøring, opvask jamen det hele, bor man to i huset/hjemmet så hjælper man sku hinanden. Ja undskyld 

forstår godt du er træt af hende da.

Sedigfor skriver:

Hårdt og kort. Drop kontakten til hende. Jeg havde ikke fundet mig i det overhoved. Jeg bor hos min mor da jeg for kort tid siden gik fra min datters far, her hjælper vi hinanden med, rengøring, opvask jamen det hele, bor man to i huset/hjemmet så hjælper man sku hinanden. Ja undskyld 

forstår godt du er træt af hende da.

Det er egentlig også det jeg har aller mest lyst til det. Det er bare lidt svært når hun bor hjemme og jeg ser vores mor ret meget. Og vi jo skal til det samme familie-tamtam. Vi har en stor familie så der er ofte fødselsdage og sådan noget der skal fejres. Har jo ikke lyst til at melde mig ud af familien bare fordi jeg ikke kan med min søster.

Anonym skriver:

Det er egentlig også det jeg har aller mest lyst til det. Det er bare lidt svært når hun bor hjemme og jeg ser vores mor ret meget. Og vi jo skal til det samme familie-tamtam. Vi har en stor familie så der er ofte fødselsdage og sådan noget der skal fejres. Har jo ikke lyst til at melde mig ud af familien bare fordi jeg ikke kan med min søster.

Så gå væk når hUN kommer mod dig, du får det jo ikke bedre af alt det her.

Jeg har også et utroligt og yderst anstrengende forhold til min søster... Har valgt hende og hendes konstante drama fra... ALLE fejl er iflg min søster absolut min eller andres. Selvom jeg aldrig har sagt noget i nærheden af hvad hun beskylder mig for. Jeg orker ikke mere. Jeg har stoppet kontakten. 

Min søster har klart noget borderline eller lignende. Så det er enormt svært og trænge ind til hende. 

Hvor er dine forældre i dette? Tillader de sådan en opførsel fra hende?

Kan ikke lade vær med at tænke på om du overhoved sætter dine grænser overfor hende, altså siger fra og sådan. 

Og ja, hvor er din mor henne i alt det her? 

Tænker også HVOR er din mor. Uanset hvad der er sket skal hun sgu da ikke sparke dig mens du sidder med dit barn. Der burde resten af familien have sagt stop og frabedt sig den slags hævntogter. Og så havde jeg altså sagt fra og holdt mig fra hende. Få snakket med din mor om at skal I kunne være i samme rum så må hun bakke dig op i at spydigheder og spark og div skal stoppes og så må I holde jer til et høfligt sprog. Vil din mor ikke gå med til at du skal tales pænt til og ikke sparkes til, ja så må du af hensyn til dit barn og din sikkerhed holde dig væk når hun kommer. Vil din mor så se dig må hun besøge DIG.  

Du er nød til at sige: hertil og ikke længere. Der er en grænse. Og spark og kommentare til fam. ting er ikke ok da det ødelægger hyggen for alle.