Sæddonation - hvordan..?

Hej

Jeg vil høre, hvor meget man kan få af oplysninger om en anonym sæddonor..? Og kan man stole på oplysningerne, når sæddonoren er anonym..?

Vi har tænkt, at hvis vi bliver nødt til at benytte os af sæddonation, så skal sæddonoren kunne opfylde en række kriterier omkring udseende, højde, størrelse, fysisk formåen, sundhed, uddannelse, karriere, intelligens, sociale evner osv.

Andre som har været i samme situation..? og hvilke tanker havde I..? Og er det uetisk over for barnet, at det ikke kommer til at kende sin biologiske far..? Hvordan er det, at have et barn, som man ikke kender den biologiske far på..? Vil ens mand "emotionelt" kunne acceptere at være far for sådan et barn..?

Amore skriver:

Hej

Jeg vil høre, hvor meget man kan få af oplysninger om en anonym sæddonor..? Og kan man stole på oplysningerne, når sæddonoren er anonym..?

Vi har tænkt, at hvis vi bliver nødt til at benytte os af sæddonation, så skal sæddonoren kunne opfylde en række kriterier omkring udseende, højde, størrelse, fysisk formåen, sundhed, uddannelse, karriere, intelligens, sociale evner osv.

Andre som har været i samme situation..? og hvilke tanker havde I..? Og er det uetisk over for barnet, at det ikke kommer til at kende sin biologiske far..? Hvordan er det, at have et barn, som man ikke kender den biologiske far på..? Vil ens mand "emotionelt" kunne acceptere at være far for sådan et barn..?

Må jeg spørge hvorfor I vil vælge anonym? 

Nu er det jo en stor diskussion at spørge om det er uetisk at barnet ikke kommer til at kunne finde sit ophav.

Jeg synes helt ærligt at det er synd for barnet at afskære det muligheden. Det kan komme til at fylde meget mere end hvis det nemt kan finde vedkommende. Spekulationer osv kan blive endeløse når man ikke har mulighed for at opsøge og få en afklaring på. Det betyder jo ikke at det ikke vil se den det vokser op med som far, for det er jo din mand der kommer til at være der. Men han /hun kommer til at kunne finde donor, og få information om liv/sygdomme osv. Også dem der måske ikke er der i dag.

Det er jo ikke muligt ret mange steder at få anonym donorsæd, derfor har vi en del trafik fra andre europæiske lande fordi det der ikke er muligt at få en anonym donor. Jeg ser det sådan at de lande er foran os, og ser mere på barnets tarv end på forældrenes. Sagt lige ud af posen, og jeg ved en del vil være uenige med mig, men de børn der er børn af anonyme donorer er vel dem man må lytte mest til. Der har bl. a. været en udsendelse om nogle der søgte deres donor, og det var umuligt. De var godt nok kede af den beslutning deres forældre havde truffet.

modesty skriver:

Må jeg spørge hvorfor I vil vælge anonym? 

Fordi vi ikke vil have noget med donoren at gøre. Og fordi de gode sæddonorer oftest er anonyme.

GrønStjerne skriver:

Nu er det jo en stor diskussion at spørge om det er uetisk at barnet ikke kommer til at kunne finde sit ophav.

Jeg synes helt ærligt at det er synd for barnet at afskære det muligheden. Det kan komme til at fylde meget mere end hvis det nemt kan finde vedkommende. Spekulationer osv kan blive endeløse når man ikke har mulighed for at opsøge og få en afklaring på. Det betyder jo ikke at det ikke vil se den det vokser op med som far, for det er jo din mand der kommer til at være der. Men han /hun kommer til at kunne finde donor, og få information om liv/sygdomme osv. Også dem der måske ikke er der i dag.

Det er jo ikke muligt ret mange steder at få anonym donorsæd, derfor har vi en del trafik fra andre europæiske lande fordi det der ikke er muligt at få en anonym donor. Jeg ser det sådan at de lande er foran os, og ser mere på barnets tarv end på forældrenes. Sagt lige ud af posen, og jeg ved en del vil være uenige med mig, men de børn der er børn af anonyme donorer er vel dem man må lytte mest til. Der har bl. a. været en udsendelse om nogle der søgte deres donor, og det var umuligt. De var godt nok kede af den beslutning deres forældre havde truffet.

 

Ja, du har grundlæggende ret. 

Men når anonyme donorer er eftertragtede, så skyldes det, at man som recipient ikke behøver at indblande en tredje person i sit liv. Og donoren kan være tryg ved, at det ikke får konsekvenser for ham. Den svære beslutning bliver derfor lidt nemmere for begge parter.

Amore skriver:

Ja, du har grundlæggende ret. 

Men når anonyme donorer er eftertragtede, så skyldes det, at man som recipient ikke behøver at indblande en tredje person i sit liv. Og donoren kan være tryg ved, at det ikke får konsekvenser for ham. Den svære beslutning bliver derfor lidt nemmere for begge parter.

 

Ja, og jeg kan også godt se dit synspunkt.

Det må være en meget svær beslutning at skulle tage. Jeg kan sagtens forstå at man ikke har lyst til at skulle involvere donor.

Det eneste problem er at man tager en uigenkaldelig beslutning på sit barns vegne. Det kan jo sagtens være at barnet som 18-årig ikke har lyst til at kende donor, ikke har behov for det mv. Jeg tror bare at chancen for det er større hvis man ved at man ville kunne opsøge det hvis man har behov, fx. ved sygdom osv.

Jeg tror at det at muligheden ikke er der gør at det vil fylde mere.. Og måske også kan gøre at barnet bliver vred på forældrene over det.

Det er svært..

Amore skriver:

Hej

Jeg vil høre, hvor meget man kan få af oplysninger om en anonym sæddonor..? Og kan man stole på oplysningerne, når sæddonoren er anonym..?

Vi har tænkt, at hvis vi bliver nødt til at benytte os af sæddonation, så skal sæddonoren kunne opfylde en række kriterier omkring udseende, højde, størrelse, fysisk formåen, sundhed, uddannelse, karriere, intelligens, sociale evner osv.

Andre som har været i samme situation..? og hvilke tanker havde I..? Og er det uetisk over for barnet, at det ikke kommer til at kende sin biologiske far..? Hvordan er det, at have et barn, som man ikke kender den biologiske far på..? Vil ens mand "emotionelt" kunne acceptere at være far for sådan et barn..?

Som en der selv har haft en far der ikke var kontakt til, vil jeg sige ja. Det er uetisk at afskære barnet fra senere at kunne få oplysninger om sit biologiske ophav. Det kan betyde alverden for barnet hvis den mulighed bliver franarret ham/hende.t

Det er selvfølgelig ikke det samme som ar gave en far, men bare at få navn, billede er virkelig guld værd oh jeg ville personligt være meget bekymret for hvad det ville betyde for mit barn hvis h*n ikke fik den mulighed 

Mht din mand, så tror jeg godt han vil kunne føle sig som 100% far trods biologien. Tror det afhænger helt af hans personlighed, men også her tror jeg at ærlighed og åbenhed er vejen frem.

Ja, du har grundlæggende ret. 

Men når anonyme donorer er eftertragtede, så skyldes det, at man som recipient ikke behøver at indblande en tredje person i sit liv. Og donoren kan være tryg ved, at det ikke får konsekvenser for ham. Den svære beslutning bliver derfor lidt nemmere for begge parter.

 

Jeg må indrømme at jeg ikke synes at de grunde er gode nok. En evt donor vil ikke blive blandet ind i jeres liv før tidligst 18 år efter barnets fødsel. Og mht konsekvenser for donoren, har han jo taget det valg da han valgte at være åben.

At en ikke-biologisk far til et donorbarn er nervøs for barnets/sin egen tilknytning, eller at det er ubelejligt med en tredjepart, er egoistiske årsager til at fravælge kendt donor. Det handler ikke om barnets tarv.

Jeg har arbejdet med adoptivbørn og kan fortælle at det efterlader et stort hul i sjælen på mange af de her børn, ikke at kende deres biologiske ophav. Og jeg er overbevist om at en anonym donor vil være meget større risiko for konflikt og splittelse i jeres kommende familie på sigt, end det modsatte. Forestil dig når jeres barn kommer og siger at det gerne vil kende sin biologiske far, og I må fortælle barnet at I aktivt har fravalgt den mulighed. Hvad vil I svare når barnet spørger "hvorfor"? 

Hårde ord, jeg ved det godt, men det er også et vigtigt emne.

PS: Anonyme donorer er ikke "så eftertragtede". Der er få af dem efterhånden (hvorfor mon, kan man spørge sig selv om) så derfor er der run på de få der er. Men ikke anonyme donorer er væsentligt mere eftertragtede og brugt, fordi folk bliver mere og mere klar over at det i det lange løb er bedst at tænke på barnets tarv fremfor egen frygt.