At vågne ved ens trold lidt over 5 kommer drønende ind i vores seng i en iver for snart at kunne tage alle gaver i brug er en smule hårdt efter en skøn juleaften hvor man havde svært ved at geare ned og derfor først lukkede øjnene omkring kl 2.
Men det er julemorgen her hjemme, to meget forventningsfulde drenge, og en mor der prøver at huske at til næste år må de ikke få nogle gaver der kan sige en eneste lyd. Men også en utrolig taknemmelig mor, taknemmelig for jeg kunne give mine børn en god, tryg juleaften, hvor man endda er så forkælet så man kan tillade sig at fælde en tårer når aftenen bliver for lang og spændingen udløst og ja det hele bare bliver for stort og for meget. Taknemmelig for vi lever i en tid med penicillin for ellers var min mor nok et andet sted (hold op har aldrig set min mor så syg, så langt nede, så brugt og jeg blev med et en meget lille pige der ville have sin mor). Taknemmelig for jeg har en mand, der er et kvaj til det med gaver, med romantik, med kæresteri, men altid rammer det rigtige tidspunkt til at toppe - og i år hvor jeg har stået i nogle for mig eksistentielle valg, i usikkerhed, lige præcis valgte at være den store romantiker og gavemand.
Og ja julemorgen er så morgenen hvor alle gaver skal i brug, hvor jeg skal høre deres begejstrerede stemmer, hvor jeg skal gå en lang tur med min helt igennem skønne datter og se ud over vandet og mangle den sidste, hvor jeg tager livet op til revision og beslutter mig for at valgene var rigtige og nu er det kun at skue frem af og glemem boomerangen som jeg frygter rammer mig lige i ansigtet.
Julemorgen er en smuk morgen, en kulmination på barnlig begejstring og spænding....
Glædelig jul alle sammen
Anmeld
Citér
