Hejsa.
Jeg har en søn på 7 uger..
Lige siden han blev født, har jeg oplevet at der er noget med ham. Jeg ved dog ikke om det er normalt eller hvad det handler om..
Han har siden fødslen været enormt energisk også i maven. Nu bevæger han sig døgnet rundt. Selv når han sover. Han spjætter med arme og ben, både frivilligt og ufrivilligt. Han bevæger sig bare konstant også under søvnen. Han har ikke brug for særlig meget søvn, og er først nu begyndt at sove 2.5 time sammenhængende. Men det foregår med masser af lyd og bevægelse.
Motorisk synes jeg han er ret langt. Han er som skrevet lige blevet 7 uger og holder stort set hoved selv. Han kan ydeligere ligge på maven og rulle om på ryggen. (Hvilket han altid gør) Han er enormt god til kontakt og kigger i øjnene i halve timer hvis han får lov. Ud over dette pludre han med forskellige lyde og fortæller pludre historier imens han kigger i øjnene. Jeg synes han er en lille speciel dreng. Min bekymring går på hans ekstreme uro i kroppen som kommer til udtryk i konstant lyd, snorken og ton af bevægelse døgnet rundt..
Sidst skal det siges at han har en historisk med forstoppelse og refluks.. og er i medicinsk behandling for begge dele.
Kan man se allerede nu, hvis man har fået et ekstremt begavet barn, eller et barn med ADHD eller hyper sensitivitet?
Eller lyder det helt normalt. ?
Mange hilsner Signe
Lisbeths svar
Kære Signe!
Du er blevet meget bekymret for om der er noget galt med din søn. Tænker i Adhd eller hypersensitive baner.
Jeg vil berolige dig.
Alt hvad du beskriver lyder helt normalt.Babyer bevæger sig i ryk, har forskellige støn og lyde. Tænk tilbage da han var i din livmoder ,hvor meget du mærkede ham, al den bevægelse fortsætter når baby kommer ud i verden.
Han har reflux og forstoppelse, det har givet ham gener,det kan gøre hans bevægelser og gråd større. Nu er han i behandling og trives på den.
Han pludrer , I har fin øjenkontalt. han kan holde sit hovede, han triller fra mave til ryg. Han kan sove 2.5 time i stræk. Det lyder så fint.
En baby på 7 uger i fin trivsel mener jeg.
Jeg ønsker dig en glædelig jul, hvor du kan nyde din skønne søn.og har lagt din bekymring på hylden.
Held og lykke med ham fremover.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbethg Jjess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér