Jeg er splittet

Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år og 8 måneder. Vi har sammen vores søn på 2 år. 

De sidste 2 uger er alt gået ned ad bakke, vi diskutere/skændes hver- eller hver anden dag over, det synes jeg, små ting... Jeg kan mærke mine følelser for ham bliver svagere og svagere, men jeg gør hvad jeg kan for at holde sammen på vores lille familie.. 

Han snakker til mig, som om det er mig der er den, som gør alting forkert, så er jeg dum, så lytter jeg ikke efter, så vrisser jeg af ham og jeg kunne blive ved. Han sidder foran sin computer og spiller når han ikke er på arbejde og det er mig som tager initiativ til at skifte vores søn, tage ham i bad, smørre vores madpakker, vasker vores tøj, handler, ja faktisk det hele.. Og JA jeg brokker mig og spørger pænt om han ikke lige kan gøre det eller det, og det gør han også, nogen gange! 

Nu sidder jeg her, min julestemning er forsvundet pga ham, jeg har lyst til at tude og egentlig har jeg bare lyst til at tage hjem til min mor med vores søn. :-(

Vi har prøvet 2 gange, at snakke tingene igennem, men intet hjælper det. Er vi virkelig nået der til, hvor vi bliver nødt til at gå hver til sit for vores egen og vores søns skyld?  

Hvad har I ellers prøvet - udover at tale sammen? 

mor:) skriver:

Hvad har I ellers prøvet - udover at tale sammen? 

Ikke noget, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op 

Find en parterapeut. De er undervurderede og kan ofte hjælpe når det hele sidder fast. Held og lykke 

Tatarata skriver:

Find en parterapeut. De er undervurderede og kan ofte hjælpe når det hele sidder fast. Held og lykke 

Det vil jeg undersøge. Tusinde tak 

Hvis jeres forhold ellers er godt og det kun er de sidste 14 dage det er gået ned af bakke, så må der da være et eller andet der er sket som skyldes den negative udvikling..?

men ja ellers så prøv en parterapeut.

jenny4 skriver:

Hvis jeres forhold ellers er godt og det kun er de sidste 14 dage det er gået ned af bakke, så må der da være et eller andet der er sket som skyldes den negative udvikling..?

men ja ellers så prøv en parterapeut.

Det startede med, at vores søn blev syg og derfor var meget afhængig af os + han er i trodsalderen.. Så vi havde ikke tid til hinanden og vi blev uvenner over uenigheder omkring vores søn

Anonym skriver:

Det startede med, at vores søn blev syg og derfor var meget afhængig af os + han er i trodsalderen.. Så vi havde ikke tid til hinanden og vi blev uvenner over uenigheder omkring vores søn

Jeg må indrømme det virker temmelig overilet at overveje om du har fået nok af jeres forhold pga 2 ugers krise!!! I har jo et barn sammen. Jeg kunne forstå det, hvis der var sket noget voldsomt som utroskab. I skal have en snak. Ikke en "jeg synes du gør det og det forkert", men en "jeg føler..."-konstruktiv snak med erkendelse af egne fejl, som naturligvis også er der.

Derudover lyder det til i har brug for noget kærestetid hvor i får sat fokus på parforholdet igen. Og så overvej om din kæreste går og har det skidt, når hans deltagelse og humør er faldet drastisk inden for de sidste par uger.