"Anonym mor"
Min søn er 11 måneder og jer er ved et uheld blevet gravid igen. Min mand og jeg overvejer om vi skal beholde det eller få den fjernet.
Hvordan vil det påvirke vores søn psykisk at skulle dele sine forældre inden han er stor nok til at forstå det?
eller er det best at vente?
Trines svar
Kære anonyme mor
Jeg kan godt forstå at det må opleves som overvældende at skulle have et barn så tæt på nr. 1 - og omvendt så bliver det jo dét som I er vant til. Når man bliver forældre så overvældes man hver gang af, hvor meget kærlighed man er i stand til at føle. Og kærlighed til sine børn er ikke som en lagkage, som pludselig slipper op - en bliver ved og ved og forstærkes kun for hver dag. Jeg er overbevidst om at du har kærlighed nok til 2 børn.
Din søn kan sikkert ikke forholde sig til, hvad det indebærer at blive storebror, og det kan være der kommer reaktioner i form af jalousi, og hvis du viser ham at de følelser ikke er farlige, så bliver han en sød og kærlig storebror.
Jeg synes ihvert fald ikke at det bør være din søn, der skal være afgørende for om du får en abort eller ej.
Kærligst Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
Anmeld